Solen brændte højt på himlen, da Sofie og Emma kastede fortøjningerne og sejlede *Skin Breeze* ud fra den græske havn. Bølgerne klukkede mod skroget, og vinden fyldte sejlene med en blød, insisterende kraft. Emma stod ved roret, lidt usikker, men med et grin, mens Sofie guidede hende med rolige instruktioner. "Bare mærk vinden, Em. Den fortæller dig, hvor du skal hen," sagde Sofie, hendes øjne funklede af begejstring. Emma rystede på hovedet, men smilede – det var umuligt ikke at blive revet med af Sofies entusiasme.
Da kysten blev en fjern stribe i horisonten, og ingen andre skibe var i sigte, skete det, Emma havde forventet, men alligevel blev overrasket over. Sofie trak sin løse top over hovedet, smed nederdelen og stod pludselig nøgen på dækket, hendes hud allerede gylden fra måneder på havet. "Hvad laver du?" udbrød Emma, halvt leende, halvt chokeret. Sofie trak bare på skuldrene og kastede sig ned på en pude på dækket, som om det var den mest naturlige ting i verden. "Havets regler, Em. Ingen ser os herude, så hvorfor spilde friheden?" Hun lukkede øjnene og lod solen kysse hendes hud, et tilfreds smil spillede på hendes læber.
Emma rystede på hovedet, men kunne ikke lade være med at grine. "Du er sindssyg, ved du det?" Men der var noget ved Sofies ubekymrede attitude, der var smittende. De sejlede mod en lille, afsides ø, som Sofie havde hørt om fra en lokal – et sted med krystalklart vand og ingen turister. Planen var enkel: bade, slappe af og nyde hinandens selskab.
De næste par dage var som en drøm. De ankrede op i en stille bugt, hvor vandet var så klart, at man kunne se fiskene svømme flere meter nede. Sofie overbeviste Emma om at droppe bekymringerne om tøj. "Hør her, Em," sagde hun en morgen, mens de spiste friske figner og drak kaffe på dækket. "Herude er der ingen, der dømmer. Ingen kedelige regler. Bare os og havet. Prøv det – det er fucking befriende." Emma tøvede, men efter en svømmetur, hvor hun så Sofie springe nøgen fra båden og svømme som en havfrue, gav hun efter. Hun smed bikinien, og snart lå de begge på dækket, nøgne og grinende, mens solen tørrede saltet på deres hud.
De tilbragte dagene med at svømme, dykke efter muslinger og ligge på klipperne i bugten, hvor de talte om alt og ingenting. Emma begyndte at forstå, hvorfor Sofie elskede livet på havet – der var en enkelhed, en renhed i det, som fjernede al støj fra verden. De spillede kort, læste højt for hinanden fra en slidt bog, Sofie havde fundet i kahytten, og drak kølig hvidvin, mens solnedgangen malede himlen i pink og orange. Det var som at være i deres egen lille verden, hvor tid ikke eksisterede.
En aften, efter en lang dag i vandet, sad de i kahytten med en flaske hvidvin, der næsten var tom. Deres kinder var røde af sol og vin, og latteren hang i luften. Emma, som normalt var den mere reserverede af de to, lænede sig tilbage mod væggen og kiggede på Sofie med et skævt smil. "Okay, jeg må spørge om noget," sagde hun, stemmen lidt tungere af vinen. "Hvordan... du ved, håndterer du det, når du... har brug for lidt tilfredsstillelse? Der er jo ikke ligefrem meget privatliv herude."
Sofie brast i latter, næsten så hun spildte sin vin. "Em, du er for sød!" Hun satte glasset fra sig og lænede sig frem, hendes øjne glimtede i det svage lys fra lanternen. "Hør, på en båd deler man alt – plads, mad, vin... og ja, også de øjeblikke. Hvis du har lyst, så gør det. Ingen grund til at holde sig tilbage. Jeg gør det, når jeg har brug for det. Bare, du ved, nyd det." Hun vippede med øjenbrynene, halvt drillende, halvt alvorlig.
Emma rødmede, men hendes grin var nervøst, blandet med nysgerrighed. "Okay, men... det er lidt akavet, ikke? Når vi er så tæt på hinanden hele tiden?" Hun tog en slurk vin, som om hun prøvede at samle mod.
Sofie lænede sig tættere, hendes stemme blev blødere, men stadig selvsikker. "Em, vi er herude, midt i havet, fri som fugle. Hvis du har lyst til noget, så gør det. Eller..." Hun tøvede, hendes blik blev mere intenst, men stadig varmt. "Hvis du vil, kan vi finde ud af det sammen. Ingen pres, bare... vi er os, ikke? Alt er tilladt herude, og det ændrer intet mellem os. Ikke nu, ikke hvis du finder en kæreste en dag. Det er bare gode oplevelser, vi deler." Hun smilede, og der var en oprigtighed i hendes øjne, der gjorde Emma tryg.
Emma holdt Sofies blik, og et smil bredte sig langsomt over hendes ansigt. Hun var biseksuel, ligesom Sofie, og selvom de aldrig havde krydset den grænse før, havde der altid været en gnist af noget mellem dem – en kemi, der var svær at ignorere, især nu, hvor vin og frihed gjorde alt så let. "Okay," sagde Emma til sidst, hendes stemme lav. "Måske... måske har du ret."
Sofie smilede, rejste sig og rakte hånden frem. "Kom, lad os gå op på dækket. Stjernerne er vilde i aften." De kravlede op, stadig nøgne fra dagens svømmeture, og lagde sig side om side på en madras, de havde trukket ud. Månen kastede et sølvskær over vandet, og bølgernes sagte skvulp var det eneste, der brød stilheden. Sofie vendte sig mod Emma, hendes hånd strejfede blødt Emmas arm, og da Emma ikke trak sig væk, blev bevægelsen mere beslutsom. Deres læber mødtes i et kys, forsigtigt i starten, men snart dybere, sultent. Emmas hænder fandt Sofies ryg, og Sofie trak hende tættere, deres kroppe varme mod hinanden i den kølige nat.
Sofies fingre gled ned langs Emmas side, over hendes hofte, og Emma gøs, hendes åndedræt blev tungere. Sofie kyssede hendes hals, hendes læber bløde, men målrettede, og da hun nåede Emmas bryster, sugede hun let på hendes brystvorter, hvilket fik Emma til at stønne lavt. Emma var nervøs, men lysten overtog, og hun lod sine hænder udforske Sofies krop, mærkede hendes glatte hud og de bløde kurver, hun kendte så godt, men nu på en ny måde. Sofie guidede hendes hånd ned mellem sine lår, og Emma mærkede varmen, den glatte, våde hud, som fik hendes eget hjerte til at banke hurtigere. Hun bevægede fingrene forsigtigt, og Sofie stønnede, hendes hofter bevægede sig mod Emmas hånd.
Emma følte en blanding af spænding og tryghed – det var nyt, men det var Sofie, hendes bedste veninde, og der var ingen dom, kun nærvær. Sofie lod sine fingre finde Emmas varme, cirklende blødt, og Emma buede sig mod hende, hendes støn blandede sig med bølgernes lyd. De fandt en rytme sammen, deres bevægelser blev mere intense, men aldrig forhastede. Sofie hviskede: "Du er så smuk, Em," og ordene sendte en varm bølge gennem Emma, som om de låste noget op i hende. Da Emma nåede toppen, gispede hun, hendes negle gravede blødt ind i Sofies skulder, og Sofie fulgte kort efter, hendes ånde varm mod Emmas hals.
De lå efterpå, åndeløse og grinende, med hænderne flettet sammen, og kiggede op på stjernerne. "Det var... wow," mumlede Emma, hendes stemme fyldt af varme og en smule forundring. Sofie lo blødt og klemte hendes hånd. "Godt wow, håber jeg?" Emma nikkede, og de lå i stilhed, mens natten foldede sig om dem. Emma tænkte på, hvor skræmmende det havde været at tage springet, men også hvor rigtigt det føltes. Sofie havde ret – det ændrede ikke deres venskab, det gjorde det dybere. Hun følte sig tættere på Sofie end nogensinde, men stadig fri, som om de havde åbnet en dør uden at miste noget.
Sofie lå og kiggede på stjernerne, hendes tanker var rolige, men fyldt af glæde. Hun havde altid været impulsiv, men med Emma var det mere end lyst – det var kærlighed, ikke romantisk, men den slags, der binder sjæle sammen. Hun var tryg ved, at deres nat ikke ville komplicere tingene. De var stærkere end det, og hun glædede sig til at dele flere øjeblikke, hvad end de var vilde eller stille.
** Fest i havnen **
Et par dage senere sejlede de ind i en livlig havn på en større ø, hvor musik og latter rungede fra kysten. Efter de stille dage i bugten var de begge klar til lidt action. De kastede anker, hoppede i land iført løse kjoler – Sofie uden undertøj, Emma med en g-streng for en sikkerheds skyld – og kastede sig ud i aftenens festligheder. Havnen var fyldt med små barer, hvor folk dansede under farvede lyskæder, og duften af grillede skaldyr blandede sig med salt vinden.
De fandt en bar med livemusik, hvor en guitarist spillede flamenco-inspirerede rytmer. Sofie og Emma bestilte drinks – kølige mojitos – og snart var de på dansegulvet, deres kroppe bevægede sig i takt med musikken. De lo, svedte og drak, og stemningen var elektrisk. Emma var mere afslappet nu, påvirket af dagene med Sofie, og hun dansede tæt på sin veninde, deres hænder strejfede hinanden, men de holdt det let, legende.
Midt i en sang fangede Sofie blikket fra en fyr ved baren. Han hed Nikos, en lokal, der arbejdede på en nærliggende vingård. Han var høj, med mørkt, krøllet hår, en let skægstub og en krop, der vidnede om arbejde udendørs – stærk, men ikke overdrevet muskuløs. Hans smil var drilsk, og hans øjne havde en varme, der gjorde ham svær at ignorere. Han købte drinks til dem begge, og snart stod han og Sofie tæt, deres samtale en blanding af flirt og grin. Nikos’ opmærksomhed var ikke kun rettet mod Sofie – han kastede også lange, interesserede blikke mod Emma, hvilket fik hende til at rødme, men også smile.
Efter flere drinks og dans foreslog Sofie, at de tog festen med tilbage til *Skin Breeze*. "Der er vin ombord, og vi har stjernerne som loft," sagde hun med et grin. Nikos var med på idéen, og Emma, opildnet af alkohol og stemningen, nikkede. De tre tumlede ombord, fnisende og lidt ustabile, og satte sig på dækket med en ny flaske vin.
Stemningen blev hurtigt tættere. Sofie, som altid var den, der tog føringen, lænede sig mod Nikos og kyssede ham, hendes hænder gled over hans bryst. Han svarede ivrigt, hans hænder fandt hendes hofter, men hans øjne gled også til Emma, som sad tæt på, hendes blik fulgte dem med en blanding af fascination og lyst. Sofie lo blødt, trak sig lidt tilbage og kiggede på Emma. "Kom her, Em. Vi deler alt, ikke?" Emma tøvede et sekund, men vinen og minderne fra deres nat sammen gjorde hende modig. Hun lænede sig frem, og Sofie kyssede hende, blødt og velkendt, mens Nikos så på, hans ånde blev tungere.
De flyttede ned i kahytten, hvor pladsen var trang, men det gjorde det hele mere intenst. Sofie trak Nikos’ skjorte af, hendes negle gled over hans solbrune hud, og han stønnede, da hun satte sig overskrævs på ham, hendes kjole allerede smidt på gulvet. Emma var tæt på, hendes hænder udforskede Sofies ryg, og snart kyssede hun Nikos, hendes hænder gled ned til hans bukser. Tøjet forsvandt i en feberagtig hast, og kahytten var fyldt med lyden af deres åndedræt og små latter, når noget blev akavet.
Nikos var sulten, hans hænder greb om Sofies hofter, og han trak hende ned, hans læber fandt hendes bryster, mens han trængte ind i hende. Sofie stønnede, hendes hofter bevægede sig i en langsom, krævende rytme, hendes glatbarberede hud mod hans, og hun kastede hovedet tilbage, hendes hår faldt i vilde bølger. Emma kiggede på, hendes egen lyst voksede, og da Sofie lænede sig mod hende, kyssede de, deres tunger mødtes i en varm, våd dans. Nikos trak sig ud, stadig hård, og Sofie vinkede Emma tættere. Emma knælede, hendes læber fandt Nikos’ pik, og hun suttede ham langsomt, hendes tunge cirklede om spidsen, smagte blandingen af Sofie og ham, mens Sofie kyssede hendes nakke og hviskede: "Godt, Em, lige sådan."
De skiftede stilling, og Sofie og Emma lagde sig i en 69’er på den smalle seng, deres munde udforskede hinanden med en velkendt intimitet. Sofie stønnede mod Emmas våde hud, hendes tunge bevægede sig i cirkler, smagte hendes sødme, mens Emma gengældte bevægelserne, hendes fingre gravede ind i Sofies lår. Nikos stillede sig bag Sofie, hans hænder greb om hendes hofter, og han trængte ind i hende bagfra, hans stød var hårde, men kontrollerede, fyldte hende helt. Sofie gispede, hendes støn vibrerede mod Emma, og Emma mærkede varmen brede sig i sig selv, hendes egen tunge blev mere insisterende. Nikos’ bevægelser blev hurtigere, hans ånde var anstrengt, og da han kom, stønnede han højt, hans varme fyldte Sofie, som buede sig mod ham, hendes egen orgasme skyllede gennem hende, hendes muskler strammede om ham.
Men de var ikke færdige. Emma trak Nikos tæt, hendes øjne glimtede af lyst, og hun kyssede ham hårdt, smagte sveden på hans læber, mens Sofie lå ved siden af, hendes fingre legede med sig selv, mens hun så på, mærkede varmen fra Nikos stadig i sig. Nikos var stadig hård, hans udholdenhed imponerede dem, og han trak Emma op på knæ, hans hænder greb om hendes bryster, klemte blødt, mens han trængte ind i hende. Emma stønnede, hendes hofter mødte hans stød, hendes glatbarberede hud mod hans, og Sofie lænede sig frem, hendes læber fandt Emmas brystvorter, suttede og bed blødt, hvilket fik Emma til at gispe. Nikos’ hænder knugede Emmas hofter, hans rytme blev vildere, og da Emma nåede toppen, hendes skrig blandede sig med bølgernes lyd, fulgte Nikos efter, hans anden orgasme fyldte hende, mens han stønnede hendes navn, hans fingre gravede ind i hendes hud.
Bagefter lå de i en svedig bunke, grinende og forpustede. Sofie rejste sig først, hendes hår var rodet, og hun sendte Nikos et skævt smil. "Tak for aftenen, Nikos, men vi sejler tidligt i morgen." Han forstod hintet, klædte sig på og forlod båden med et grin og et "I er vilde, piger." Da han var væk, vendte Sofie sig mod Emma, som lå på sengen, stadig lidt omtumlet, varmen fra Nikos stadig mærkbar i hende. "Godt, ikke?" spurgte Sofie, og Emma lo, trak hende ned til sig. "Du er umulig," sagde hun, men hendes kys var blødt, sultent.
De var ikke færdige med hinanden. Sofie lod sine hænder glide over Emmas krop, hendes fingre fandt den våde varme mellem hendes lår, hvor Nikos’ efterladenskab blandede sig med Emmas egen lyst. Emma stønnede, hendes hofter bevægede sig mod Sofies hånd, og Sofie kyssede hende dybt, deres tunger flettede sig sammen. Emma gengældte bevægelsen, hendes fingre fandt Sofie, mærkede den samme varme blanding, og de bevægede sig sammen, deres støn fyldte kahytten. Det var blødere nu, mere intimt, som om de genfandt hinanden efter Nikos’ vilde tilstedeværelse. Da de begge nåede toppen igen, lå de tæt sammen, deres ånde blandede sig, og de lo stille, mens bølgernes skvulp vuggede dem.
Emma tænkte på, hvor vildt det hele var, men også hvor trygt det føltes med Sofie. Deres venskab var intakt, måske endda stærkere, og hun vidste, at de kunne dele alt uden at miste sig selv. Sofie kyssede hendes pande og hviskede: "Vi er godt sammen, Em. Men næste gang vi deler en fyr, vil jeg prøve ham i det bagerste hul." Emma brast i latter, hendes kinder rødmede, og hun svarede: "Du er umulig! Men... jeg kunne godt tænke mig at prøve to på én gang." De lo højt, deres grin fyldte kahytten, og de trak hinanden tæt, deres kroppe varme mod hinanden. De faldt i søvn, tæt sammen, med havet som deres vuggevise
Erotiske noveller skrevet af _anonymous_ Stem på historien
10
10333