Borgen knejser på en klippe over Rhinen. På landsiden kører en hvid Porche ad den smalle, snoede vej op til vindebroen og fortsætter ind i borggården. En ung kvinde og en ung mand stiger ud. Mens tjenere tager sig af deres bagage, stirrer hun betaget på roserne, der vokser op ad de tykke mure, og på vinranker, der forsøger at nå helt op til det øverste stokværk. Hvilke eventyr kan denne ærværdige bygning vel fortælle om tapre, ædle riddere og skønne, uskyldige jomfruer?
*******
ET HALVT ÅR TIDLIGERE
Det gymnasium, hvor Louise var begyndt som lærer i august, afholdt sin femårlige sammenkomst for gamle elever. Som ny lærer kendte hun ikke nogen af deltagerne, men hun syntes alligevel, hun burde være med for at blive fortrolig med skolens traditioner. Hun havde hjulpet til med arrangementet, stået i baren og lyttet til taler og gamle sange. Nu sad hun alene med et glas vin, da den unge mand trak en stol ud og satte sig over for hende.
- Dig har jeg ikke set før. Du må være fra en årgang efter mig.
- Nej, nej. Jeg er slet ikke student herfra. Jeg blev lærer sidste sommer. Jeg hedder Louise.
- Og jeg hedder Martin. Jeg blev student for ti år siden. Jeg har lige siddet lidt sammen med mine gamle klassekammerater. Og hvor er det dog trist. Alle pigerne er forlængst gift. Og så var det, jeg i stedet fik øje på dig. Du er vel ikke også gift? Du ser ud til at være nogle år yngre end mig, hvis jeg må have lov at bemærke det.
- Jeg er 25 – og ugift, hvis du gerne vil vide det.
- Ja tak, og jeg er 28 – og ugift. Hvad underviser du i?
- Tysk og idræt. Jeg blev færdig som cand. mag. sidste år.
- To dejlige fag: vores vigtigste fremmedsprog, som ingen mere gider lære. Og så holder du din krop i form, mens du er på arbejde, kan jeg se.
Louise var noget overrumplet over, hvordan han havde indledt samtalen. Men hun gav Martin ret i hans bemærkninger om tysk og spurgte, om han selv havde særlige interesser for Tyskland. Han svarede, at han ofte rejste til Tyskland, både på ferie og for sit firma. Og han elskede litteraturen og musikken: Goethe og Schiller, Beethoven og Wagner.
Mens Martin fortalte om tyske byer, han havde besøgt, blev hun suget ind i hans personlighed, der på samme tid var sød og myndig. Hun fornemmede, at han tog mål af både hendes krop og personlighed, mens han hørte med sympati på, hvor svært det var at give de unge mennesker lyst til at lære tysk. Derpå drejede han sine spørgsmål i retning af hendes rejser som studerende til populære feriemål i Østrig og Tyskland. Og her fortalte hun med større entusiasme og begejstring. I forbifarten spurgte han, om hun havde en kæreste, hun rejste med, når hun nu ikke var gift.
- Næ, nej. Jeg har rejst med mine forældre, siden jeg var ganske lille. De lærte mig at elske Tyskland og det tyske sprog.
Han lænede sig tilbage i stolen og smilede, mens han igen så ud til at vurdere Louises fremtoning: usikker, tryghedssøgende – og smuk, lige efter hans smag.
- Jeg synes, vi har en masse spændende at tale sammen om. Jeg vil gerne invitere dig til middag næste fredag.
Han rev et lille hjørne af papirsdugen og skrev en adresse på Frederiksberg Allé og klokkeslættet: 19.30. Louise havde ikke rigtig nogen venner eller kolleger, hun kunne tale med om sine interesser. Heller ikke nogen, der kunne trøste hende efter en skuffende arbejdsdag. Og her kom nu Martin. Skønt usikker og genert følte hun sig draget af hans kultiverede væsen, hans venlighed, hans korrekte og høflige manerer, der var forenet med en styrke og bestemthed, der ikke forventede at blive sagt imod.
Han boede i en af de palæagtige ejendomme mellem Alhambravej og Sankt Thomas Plads. Lejligheden var indrettet med moderne elegance iblandet smagfulde indslag i gammel stil, god kunst på væggene og en klaversonate af Beethoven i højttalerne. Menuen var enkel, raffineret og delikat med et repertoire af dyre vine fra Rhinen, som Louise kendte af navn, men aldrig havde prøvet.
Martin ledte gradvis samtalen fra tysk gastronomi over rejseerfaringer til spørgsmål om hendes private baggrund, det vil sige erfaringer med kærester og erotik, som hun besvarede under påvirkning af den gode vin og hans venligt myndige spørgsmål.
Ja, hun havde da haft et par kærester i sin studietid, men ingen langvarige forhold, ingen lige for tiden. Ja, hun havde da været glad for sex de par gange, det var sket. Men hun drømte om, at det kunne være meget mere, meget større og meget anderledes. Hun manglede kun modet til at opsøge det på egen hånd.
Der var kaffe i den tilstødende salon, og han skænkede en Asbach Uralt fra Rüdesheim. Louise havde hørt om Rhinlandets konkurrent til cognac, men aldrig smagt den før. De sad tavse et øjeblik, mens den stærke drik fyldte hendes krop med forløsende varme. Da brød han tavsheden og sagde ganske stille og i et venligt tonefald:
- Jeg har tænkt mig, at vi nu fortsætter i soveværelset.
Martin viste vej, og Louise fulgte som i trance efter denne mand, der udtrykte sine ønsker, så at der ikke var noget at diskutere eller indvende. Det var den form for venlig autoritet, Louise havde længtes efter at få lov at elske.
Han sagde:
- Klæd dig af og lad mig se dig.
Hun adlød spontant, knappede op og tog sin bluse af og sine bukser og lagde dem på en stol. Hun tøvede, da trusser og bh manglede, men læste i hans bydende blik, at hun skulle fortsætte. Hun løsnede bh-en og rakte den til ham. Han kastede den hen på stolen, mens hun skubbede sine trusser ned.
Nu stod hun dér, nøgen og undseelig. Han gik rundt og så, at alt levede op til hans forventninger. Det mørkblonde hår faldt smukt ned over de fint rundede skuldre. Taljen dannede en perfekt bue ned mod de muskuløse lår. Venusbjerget hvælvede sig op mod den flade mave. Brysterne hævede og sænkede sig under hendes urolige åndedræt. Spidserne pegede lige frem.
Han sagde:
- Ikke så nervøs. Du ser jo rigtig godt ud.
Så klædte han sig af, hurtigt og metodisk. Skjorte og bukser blev lagt omhyggeligt sammen på en anden stol. Hun så, at hans krop var harmonisk, slank og sportstrænet uden at være overdrevent muskuløs. Hendes øjnene standsede ved et lem lidt over almindelig størrelse. Hun fik tårer i øjnene, da han for første gang lagde sin hånd på hendes nøgne krop og strejfede brysterne. Hun blev gennemrystet af et gysende, sitrende velbehag, mens han trykkede hende ned på knæ.
Louise havde ikke nogen træning i at slikke pik. Han afbrød hendes famlende greb og trykkede sin begyndende rejsning ind mod læberne, for at de kunne åbne sig og lade ham køre ind og ud. Hun indrettede lynhurtigt sit åndedræt efter hans rytme og fandt ud af at suge og slikke, til han var tilfreds med hendes arbejde. Så skubbede han hende baglæns mod sengen ned at ligge på ryggen med bøjede ben og gav sig til at undersøge hendes indgang. Han arbejdede med erfarne fingre og læber og fremkaldte på kort tid en orgasme, der overgik alt, hvad Louise nogen sinde havde oplevet. Hun blev kaldt tilbage til virkeligheden af hans stød op i hendes skede. Han havde trykket hendes ben helt bagover og stødte hårdt ned, stående på gulvet indtil det øjeblik, hvor han fyldte hende med sæd.
Han stod et øjeblik og så overskuddet sive ud. Så flyttede han hende blidt hen at ligge med hovedet på puden og tog plads ved hendes side for endelig at kunne trække hende ind til sig og nyde kroppen i alle dens tiltrækkende detaljer. Hans hænder greb om brysterne. Han slikkede dem og fortsatte op til hendes læber, som han pressede fra hinanden i et dybt tungekys.
Louise fornemmede, at hun havde fået lov at skue ind i en verden af ekstatisk skønhed, hun hidtil kun havde fantaseret om. Ville hun videre ind i den verden, måtte hun give sig ind under denne mands vilje. Han ville give hende den tryghed, hun længtes efter. Han ville tage de beslutninger, som hun følte sig for usikker til at træffe selv. Han ville lære hende alt, hvad hun manglede at lære, og han ville hende tage hende med ad nye veje og gøre noget med hende, hun end ikke havde forestillet sig før, at hun kunne ønske sig. Hun lå med lukkede øjne og bad en bøn:
- Åh, lad ham beslutte, at jeg skal være hans. Så vil jeg gøre alt for at være den, han ønsker, jeg skal være. Når blot jeg må få lov at elske ham.
Idet hun slog øjnene op, hørte hun Martin sige:
- Jeg vil gerne have, at du bliver hos mig i weekenden.
Han havde tandbørste parat til hende og en silkekimono, som hun kunne bære, når hun ikke skulle være nøgen, dvs. under måltiderne. Martin sagde:
- Du mangler færdigheder i stort set alt, hvad en kvinde skal kunne. Det er naturligt og undskyldeligt med din mangel på erfaring. Jeg vil gerne bruge tiden på at øve så meget som muligt med dig, mens vi er sammen. Jeg fornemmer allerede, at du er lærenem og meget motiveret. Din stilling som idrætslærer er sikkert med til at give dig en god kropslig bevidsthed og form, som det er din pligt at holde ved lige.
Louise vidste, at han havde ret. Hun var f.eks. stort set uvidende om, hvordan man tilfredsstiller en mand ved at slikke, sutte og kæle for ham. Hun vidste ikke, hvordan en kvinde kan bruge sin krop, sine bryster, hænder og tunge til at give ham velbehag. Men hun tog hans undervisning til sig og blev belønnet med utallige orgasmer, som han hver gang gav ved at kneppe hende i en ny stilling, skiftevis blidt og hårdt, til hun lå halvt bevidstløs på sengen med sæd drivende ud mellem skamlæberne. At overgive sig til sin vellyst behøvede hun ikke mange lektioner i.
Søndag aften blev hun kørt hjem i hans hvide Porche. Louise var ved at gå til af angst. Var han nu skuffet over hende? Ville han ikke beholde hende? Men Martin sagde:
- I morgen er jeg hjemme kl. 17.30. Så kommer du til min adresse og medbringer, hvad du har brug for i det daglige. Du skal ikke bekymre dig om tøj. Jeg tager dig med ud til nogle modebutikker og køber det, som jeg gerne vil se dig i.
En ny tilværelse begyndte for Louise. Martin kyssede hende dybt og længe, da han bød hende velkommen og straks tog hende med ind i soveværelset, hvor de klædte sig af. Denne gang var der ikke undervisning i sengen, da de elskede med hinanden, kun varm elskov. Om aftenen introducerede han Louise til 69-stilling, og de lå længe og sugede hinandens personligheder i sig. Og i sit indre gentog hun løftet om at give sig fuldstændig hen i det liv, han ville beslutte for hende.
Hvor hendes erotiske liv før havde været næsten ikke-eksisterende, gjorde han nu hendes drømme til virkelighed. Han tog hende, når han lige var kommet hjem, og de havde sex hver aften, inden de skulle sove, når de gik i seng. Hendes erotiske appetit voksede. Sex blev en uundværlig, daglig livseliksir.
Om aftenen, når de havde spist til middag, sad de sammen i dagligstuen. De lyttede til Bach og Beethoven. De skiftedes til at læse højt for hinanden på tysk af elskede forfattere. Og de talte om skønne steder, de kunne tænke sig at rejse ud for at se sammen.
En gang om ugen tog han hende med til opera, teater eller koncert, hvor der blev opført værker, som hun nok havde hørt om, men aldrig havde oplevet, fordi hun havde manglet en, der ville tage hende med. Han lod hende bære elegante, nedringede kjoler, der fremhævede og fremviste hendes fejlfri krop. Undertiden mødte han venner, der komplimenterede hendes udseende og gjorde hende benovet og stolt over, at han viste hende frem.
Martin selv blev påvirket af vennernes begær efter hans smukke ledsager. Når de kom hjem, var deres sex ekstra heftig og hendes skrig ekstra høje under hans ubeherskede stød og udtømning.
Alt dette nye i Louises liv var således en dans på roser uden torne, der stod i modsætning til hendes arbejdsliv. At være gymnasielærer i dagens Danmark byder sjældent på de store, pædagogiske sejre. Eleverne retter ikke gerne opmærksomheden væk fra deres smartphones. Når drengene i Louises klasser åbnede munden, var det for at komme med kommentarer til hendes køn og krop. Louise havde oprindelig drømt om, at hun skulle videregive sin kærlighed til det tyske sprog, til Goethes skuespil og Heines digtekunst. Nu tænkte hun undertiden på, om det var det rigtige for hende at være lærer for unge mennesker. Men at træffe store beslutninger om ændringer i sit liv var netop det, som var hendes svage punkt. Martin ville sikkert kunne råde hende. Men så skulle hun beslutte sig for at spørge ham til råds.
Martin vidste selvfølgelig, at Louise ikke var lykkelig på sit arbejde. En dag kom han i god tid for at hente hende ved skolen. Han fandt det klasseværelse, hvor hun underviste. Han åbnede døren og var ubemærket tilhører til Louises forsøg på at gennemgå gradbøjningen af de tyske tillægsord, hvor "stor, større, størst" og "lille, mindre, mindst" blev besvaret med udråb om hendes bryster sammenlignet med dem, der sad på pigerne i klassen. Da slentrede han roligt op foran rækkerne og bragte med et blik og en håndbevægelse alle til tavshed. Han lagde en beskyttende arm om Louise og så igen skarpt hen over skolebordene. De store drenge med deres baggrund i patriarkalske kulturer forstod, at deres lærerinde tilhørte en mand, de ikke skulle lægge sig ud med. Pigerne slugte ham med øjnene. Også i deres øjne havde Louise med ét fået en ny status.
Rygtet om denne episode spredte sig hurtigt til de andre klasser, som Louise underviste. Og snart blev hun mødt med respekt fra alle drengene og med beundring og misundelse fra alle pigerne. Da Martin havde stået over for klassen, havde eleverne hørt ham udtrykke sin mening om deres opførsel på et magtfuldt klingende tysk, der ikke var til at misforstå. Det havde ændret deres motivation for at lære dette sprog. Og Louise tænkte ikke mere på at vælge et andet arbejdsliv.
Hvor hun før blot havde været forelsket i Martin, var hendes kærlighed nu i et spring vokset til næsegrus beundring. Hun var opfyldt af ubetinget hengivenhed og ønsket om at være den, han ville have, at hun skulle være.
Da de havde levet således sammen en måned, meddelte Martin, at hun kunne sige sin lille lejlighed op. Det var kun ganske få personlige ejendele, bøger og cd-er, hun skulle tage med sig. Tøj og møbler kunne efterlades til et oprydningsfirma.
Kort tid efter sagde han til hende en søndag aften:
- I morgen tager jeg afsted på en uges rejse til Tyskland for mit firma.
Hun så fortvivlet og angst på ham.
- Men hvad skal jeg så...
- Du mener: hvem skal så kneppe dig hver dag, når jeg er væk? Men hør nu her: Jeg selv har kvinder dér, hvor jeg kommer frem, der er klar til at betjene mig. Du kan også tage dig nogle elskere.
- Jamen jeg kan da ikke...
- Nej, det gik jeg heller ikke ud fra, at du kunne finde ud af. Derfor har jeg truffet aftale med to af mine venner. De vil komme på skift her hver aften og give dig, hvad du trænger til. De har set dig i operaen. Og de har sagt til mig, at de virkelig gerne ville have lov, når der blev lejlighed til det. Jeg forventer, at du tager godt imod dem og gør dit bedste for ikke at skuffe dem eller mig.
Han ville det sådan. Det var ikke op til hende at tænke eller mene noget andet. Da den første af hans venner kom næste aften, tænkte hun kun på, hvad Martin forventede. Hun førte manden ind i soveværelset, hvor hun straks tog sin kimono af og stod nøgen foran ham parat til, hvad han måtte ønske sig. Han kastede sig begærligt over hendes krop og tog hende forfra og bagfra og i alle huller i et par timer og efterlod hende fuldstændig udmattet og brugt, men opfyldt af følelsen af, at hun ikke havde svigtet Martin. Det havde heller ikke været så slemt og farligt. Hun havde fået god sex, og hun havde nydt det.
Hun indså, at Martin havde haft sine grunde til at lære hende op så omhyggeligt. Den fremmede mand havde ikke ønsket noget af hende, hun ikke var blevet øvet i. Hun var da også fuldstændig klar, da den anden ven kom tirsdag aften. Hun føjede sig medlevende ind under hans lyster og lege med hendes krop. Og da den første mand kom igen, kunne hun nu tage afslappet imod hans brutale angreb og lægge sig roligt til at sove, da han var gået.
Louise tænkte, at hvis Martin fremover gerne ville glæde andre ved at give hende til dem, så var det kun godt, det nu havde vist sig, at hun kunne bruges til det formål.
Martin kom hjem tidligt søndag aften. Han havde sendt en sms om tidspunkt for sin ankomst og givet Louise besked på at ligge parat i sengen. Han var i ekstra godt humør, dels over rejsens udbytte, dels over de meldinger, han havde modtaget om sine venners tilfredshed med hende. Han sagde, at han ville fejre det den følgende fredag ved at invitere dem begge to til middag.
Herrerne var selskabsklædte. Hun selv bar efter hans ønske en af de kjoler, hun havde haft på i operaen. Den blev holdt oppe af usynlige stropper, så at skuldrene og det meste af hendes bryster var nøgne.
De to venner var åbenbart kolleger. Martin fortalte dem om sin rejse. Louise sad for det meste tavs og spiste og drak beskedent. Hun smilede til mændene, når de skålede for hende og sagde tak for sidst.
Ved kaffen havde Martin givet de to gæster plads i en sofa, hvor de havde fuldt udsyn til Louise, som han havde givet besked på at sidde overfor. Den opslidsede kjole blottede hendes ene ben næsten op til skridtet. De faste, fuldkomne bryster lå fremme i udskæringen som på en præsenterbakke. Mændene vendte tilbage til deres tilfredshed med den foregående uges møder med hende. De kunne nok ønske sig, at der blev flere muligheder.
Martin rejste sig og vinkede Louise ud at stå midt på gulvet. Han førte en hånd om på hendes ryg og løsnede et spænde, så at kjolen gled langsomt til gulvet og fik hende til at stå nøgen, rank og stolt over at blive vist frem. Brysterne struttede. Den fint behårede skedeindgang bød sig til. Mændene klappede anerkendende i hænderne. På et tegn fra Martin lagde hun sig på knæ og suttede dem begge to. Derefter tog de hende efter tur ude på gulvet. Ved selskabets slutning fik den ene af dem Louise med hjem, så at han kunne bruge hende, som han ville hele weekenden.
Martin gjorde det herefter til en regel at låne hende ud med jævne mellemrum, men altid uden at give hende meddelelse om det på forhånd. Han kunne således overraske hende med at holde uden for skolen, når hun fik fri fredag eftermiddag, for at køre til et sted, hvor man kunne bruge hende, til hun blev afhentet i løbet af søndagen. For Louise var det hver gang en udfordring at få sine evner sat på prøve. Når hun kom hjem fra at være udlånt, følte hun altid, at båndene mellem Martin og hende var blevet styrket. Det kunne hun jo mærke, når han tog hende med særlig intensitet og gerne lå tæt med hende i sin favn og kyssede hende.
Hun håbede, det skyldtes, at han var stolt over hende – stolt, som når man har et hjem, man gerne vil vise frem, og hvor man gerne inviterer gæster til middag; eller elskede ejendele, man gerne udlåner; eller hans Porche, som han var stolt over at vise frem, men som han dog ikke lånte ud. Dér satte han grænsen.
Louise gjorde sit bedste for at øge sit værd som elskerinde for hver eneste gang. Og så måtte hun tilstå, at hun også selv var nået til at nyde den særlige oplevelse af, at mange mænd fik lov at udnytte hendes krop og hendes færdigheder og ønskede sig at få hende igen. Hun glædede sig hele tiden til næste gang, Martin lod det ske.
Hun vidste ikke, om disse mænd var venner eller kolleger, eller om han fandt dem ved at annoncere. Tog han mon betaling for hende, når det var fremmede, der fik hende? Hun vidste heller ikke, hvilke kvinder han var sammen med, når han ikke havde hende selv. Det var også alt sammen ganske ligegyldigt, så længe hun var hans.
Hvordan deres forhold i øvrigt skulle udvikle sig på længere sigt, kom helt an på Martins vilje. Sådan havde hun tidligt ønsket sig, at det skulle være. Alligevel kunne hun gå og frygte, at han uden varsel kunne støde hende fra sig, hvis det skulle ske, at han ikke var tilfreds med hende. Var det nok for ham, at hun bare – som en selvfølge – gjorde, hvad han ønskede af hende? Tænk, hvis han i virkeligheden gik og forventede, at hun selv tog initiativ til at gøre noget mere, noget helt særligt, for hans skyld? Men hun følte sig helt tom for ideer om, hvad det så skulle være.
Hvis han dog bare ville prøve hende mere grænseløst, end han hidtil havde valgt.
Martin tog på en lille rejse i Kristi Himmelfartsferien. Louise skulle være hjemme og forberede sig på, at hun for første gang skulle føre elever til eksamen i tysk. Martin havde arrangeret, at hun fik flere daglige besøg, ikke af fremmede, for dem ville han ikke have ind i lejligheden. Det var forskellige venner, der skiftedes til at komme, bl.a. de to, som havde besøgt Louise første gang. Lørdag eftermiddag kom der to gæster samtidig.
Martin havde bedt dem alle om at melde pr. sms, om de havde været tilfredse med Louise. Da han var hjemme søndag aften, kunne han fortælle Louise, at der ikke havde været nogen klager, tværtimod. Nu tog hun mod til sig og sagde:
- Tusind tak. Jeg bliver altid så glad, når du er tilfreds med mig. Og dog synes jeg, det er så beskedent, hvad du forlanger. Jeg ville jeg ønske, du ville give mig lov til at aflægge en større, mere vidtgående prøve på min kærlighed til dig.
Han slap sit greb om hende et øjeblik, mens han lå på ryggen og tænkte over, hvad hun havde sagt. Så satte han sig op med et ben på hver side af hendes krop. Han hvilede på hænder og knæ, og hans pik pegede lige ned mod hendes ansigt, da han sagde:
- Nu har du udtalt dit ønske. Og jeg lover, at du vil få det opfyldt. Jeg vil ikke sige dig hvor og hvornår. Men det skal du vide: jeg forventer, at du ikke svigter, uanset på hvilken måde du bliver prøvet. Hvis du skuffer mig og bringer mig vanære, vil jeg aldrig mere se dig for mine øjne. Hvis du derimod viser dig glad og taknemmelig over at få dit ønske opfyldt, og hvis du yder, hvad du skal for at gøre mig tilfreds, vil jeg overveje at gøre dig til min hustru.
Louise takkede ham og lovede, at hun ikke ville svigte. De kyssede hinanden, og han tog hende igen.
******
Det blev Louises første sommerferie som gymnasielærer. Martin havde ikke meddelt noget om sine planer. Hun kendte intet til hans muligheder for at holde ferie fra sit arbejde. En af de første dage i juli gav han hende besked om at gøre sig klar til at rejse den følgende dag. De skulle køre i bil ned gennem Tyskland.
Louise glædede sig til turen. Hun glædede sig til at se eller gense skønne steder, tale tysk med tyskere og nyde tyske retter og vine.
Han lod Porchen vise, hvad den duede til ud ad den tyske Autobahn for pludselig at dreje af til små veje og gøre holdt i en skovstrækning, for at de kunne elske i et krat. De overnattede i små gæstgiverier og nød igen hinanden den halve nat.
I løbet af denne rejse blev deres gensidige kærlighed drevet frem af fælles begejstring for kunsten, kulturen, historien og bjergtagende naturskønhed. De fortsatte gennem små, gamle byer, til de nåede Köln, hvor de stod andægtige under domkirkens hvælvinger og kyssede hinanden. Næste dag fortsatte de langs Rhinen, mens hun underholdt ham med digteren Heinrich Heines sang om Lorelei, den skønne kvinde, der lokker de søfarende på Rhinen i ulykke.
Hun kunne drømme sig tilbage til middelalderens romantiske eventyr, når hun på toppen af flodens skrænter så borg efter borg række sine tårne og spir mod himlen, mens den bevogtede sine skatte og hemmeligheder bag tykke mure og en opslået vindebro.
Med et styrede Martin op ad en smal, snoet vej mod en sådan vindebro, der raslede lydigt ned, da han han lod Porchen intonere et hornsignal som feltråb.
Erotiske noveller skrevet af Jacob og CamillaHistorien er rettet af Jacob og Camilla