Klokken var 9., og Bente sad og ammede sit lille barn, da Heidi kom. Hun kom i morgenkåbe og gamle tøfler, og hun så lidt træt ud. Bente derimod så mere frisk ud, selv om det måske var hende, der havde sovet mindst. Jan havde nemlig skreget en del i løbet af natten.
”Du må undskylde, men jeg tog et glas mælk. Jeg var bare så tørstig”, sagde Bente.
”Det skal du da slet ikke undskylde. Nu bor du jo her, og så du tager det, som du har brug. Det, troede jeg, var en selvfølge.”
”Undskyld. Det havde jeg slet ikke tænkt på.”
Heidi kikkede på Bente: ”Nu har hun sagt undskyld 2 gange. Der mangles vist noget selvtillid, som vi skal have bygget op. Men på den anden side set så bliver det vist også lettere for mig at forføre hende. Hvor kunne jeg godt tænke mig at se Bentes smukke øjne nede mellem mine ben. At se hende dybt ind i øjnene, mens jeg kunne føle hendes tunge på min klitoris og helt inde i -” Hun afbrød sine tanker, satte sig ned ved siden af Bente og svarede i stedet.
”Fejlen er min. Jeg havde vist ikke fortalt dig det. Det må jeg så hellere nu. Du gør, som du har lyst til. Hele tiden. Du tager det i køleskabet, som du har lyst til. Du bruger huset og haven, som du har lyst til. Du spiller den musik, som du føler for – nej forresten. Her må du godt spørge ad inden. Bo er allergisk over for noget musik – f.eks. så kan han ikke fordrage Rasmus Seebach, så går han bare. Men gør ellers som du synes. Du og Jan skal have det godt. Vi vil gerne forkæle jer, for I har vist ikke haft det for nemt på det sidste.”
Bente kikkede med store glade øjne. ”Mange, mange tak. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal takke dig. I går boede jeg i en ulækker lille lejlighed i byen – uden vaskemaskine og med et ødelagt bad. Nu bor jeg hos jer. I har betalt min store gæld, givet mig nogle fantastiske værelser i kælderen, nyt tøj og sagt, at jeg må bo her så længe, som jeg har lyst til. Hvad kan jeg gøre til gengæld – jeg vil gerne gøre et eller andet. Der må da være noget.”
Heidi kunne mærke, at det kriblede imellem benene, og hun havde nær sagt, hvad hun tænkte, men hun stoppede sig selv og tænkte i stedet: ”Ro på. Nu skal du bare gå stille og roligt frem. Få Bentes tillid først og fremmest – ja, den har du vist allerede. Men husk at dette lesbiske forhold skal bygges langsomt op. Hun er jo ganske uskyldig og naiv.”
Heidi så igen ind i Bentes smukke øjne, og det harmoniske men usikre ansigt. Bente slog blikket ned. Hun kunne vist ikke klare så meget nærhed.
”Det hele er jo gået så hurtigt. Vi kom jo først i kontakt med dig i går, fordi vi manglede en havemand. Så det er altså i haven, at du bedst kan hjælpe os. Lad os gå derud efter morgenmaden.”
Heidi sad og kikkede på amningen af Jan og på dette smukke syn. ”Jeg har aldrig fået børn. Der var ikke noget, som jeg hellere ville, men det er aldrig lykkedes. Hvor er det bare dejligt at se, hvor godt du passer din lille søn. I ser begge så glade ud.”
”Det er vi også. Jeg har aldrig været gladere end nu – takket være dig og Bo. I er bare så gode ved mig.”
Bente begyndte at græde lidt, og Heidi tog om hende.
”Lige siden jeg blev fuld og voldtaget til byfesten, har jeg haft det så skidt med mig selv. Min familie ved ikke, at jeg blev gravid og har fået et barn. Jeg stak jo af hjemmefra, og jeg har haft tilfældige jobs siden. Men mest af alt savner jeg min familie, men jeg kan jo ikke bare komme hjem med et barn.”
”Bente. Jeg vil gerne have, at du tænker på OS som din familie nu. Du er 19 år, og Bo og jeg er begge 43 år. Forestil dig, at vi er din tante og onkel. Vi vil hjertens gerne have dig – øh jer boende. Så kommer der noget liv i huset.”
”Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige – men TAK. Men der må da være et eller andet, som jeg kan gøre for jer – altså ud over at passe haven. Et eller andet.”
”Ja. Det er der. Du kan være min bedste veninde. En, der vil høre på mig og snakke med mig. Ind i mellem er jeg ensom, for Bo gider ikke snakke så meget.”
”Eller du kan bare lytte til mig og al min snak. Bo og jeg elsker hinanden, men vi er meget forskellige. Bo siger meget lidt, og han er en handlingens mand, og jeg er meget snakkende og knap så produktiv. Det er det største og vist eneste problem, som vi har sammen.”
”Jeg vil meget gerne snakke med dig. For du er bare så sød og forstående at snakke med.”
”Tak. Du gør mig så glad. Jeg tror på, at vi får en god tid sammen her. Og jeg glæder mig til at være med til at hjælpe dig med at passe Jan.”
De 2 kvinder så hinanden ind i øjnene i nogle sekunder, og Heidi kunne næsten se, hvordan Bentes skuldre langsomt sænkede sig. Hun så ud som om, at en stor byrde blev fjernet fra hendes skuldre. Pludselig kyssede Heidi hende på munden. Bente stivnede lidt, men Heidi havde allerede rejst sig, og hun var undervejs væk.
De satte morgenmad på bordet og begyndte at spise, mens de snakkede om haven, Jan, byen og alverdens ting. Jan sov imellem nogle puder, da Bo dukkede op iført en gammel laset joggingdragt. Han satte sig ned og huggede hurtigt noget mad i sig uden at sige noget. Efter kort tid så gik han igen.
”Nåe ja. Du skal ikke tale til Bo om morgenen. Han vågner først rigtig op en times tid efter morgenmaden. Sådan er det.”
Jan begyndte at pludre lidt henne fra sofaen. Heidi gik derhen og tog ham op. Hvor hun dog allerede elskede dette lille menneske. Bente begyndte at rydde af bordet og faldt i staver ved at se de to henne i sofaen. Hun havde været så ensom og nu følte hun sig vist nærmest lykkelig. Kunne dette være rigtigt? Hvordan kunne hun være så heldig? Var hun virkelig blevet en del af en lille familie?
”Jeg fryser mine fødder sådan. Gider du massere dem, så de bliver varme igen?”, spurgte Heidi.
”Det vil jeg hellere end gerne.” Bente satte sig ned på gulvet ved Heidi og begyndte at massere hendes fødder.
”Det er du god til! Hold da op, hvor det er dejligt. Du er bedre end Bo. Meget bedre!”
Bente tænkte på, hvornår hun sidst havde rørt ved et andet voksent menneske. Hun kunne ikke huske det. Hun havde hørt om hudsult, når man savnede at røre ved andre. Hun led vist af hudsult, tænkte hun. Hvor var det bare dejligt at sidde på gulvet og massere Heidis fødder. Og så gjorde hun noget, så hun kunne vise sin store taknemmelighed. Og disse smukke fødder – så harmoniske: Der var en lige linje fra lilletå til storetå. Ikke som hendes egne, hvor de to midterste tæer var de længste – de var grimme.
Men Heidis tæer og hendes fødder var så harmoniske og elegante. Bente havde næsten lyst til at kysse dem, men det kunne hun jo ikke, hvad ville hun ikke tænke?
Hun havde tit kikket på pigers og kvinders fødder. Hun vidste ikke hvad, men der var et eller andet over smukke, harmoniske fødder. Det var en oversete legemsdele, som bare blev gemt væk i sko eller sandaler.
Bente sad og masserede Heidis fødder i lang tid, imens de talte sammen. Heidis morgenkåbe gled langsomt til side. Bente kunne se, at Heidi ikke havde trusser på, og at hun var barberet mellem benene. Bente vidste slet ikke, hvad hun skulle gøre. Hun sad nærmest forstenet, mens hun kikkede direkte op i Heidis skridt. Hun kunne tydeligt se Heidis revne, og hvordan den foldede indad. Klitoris strittede lidt ud foroven, og hun havde en eller anden tatovering. Der var små hår ved at komme frem overalt, så hun skulle nok snart barberes igen. Bente rejste sig hurtigt op og gik ud på toilettet uden at sige noget.
Heidi havde set, hvad der var sket, men hun sagde heller ikke noget.
”Hun har kikket mig direkte op i skridtet i snart 10 sekunder. Somme tider, er det bedst ikke at sige noget, men bare lade som ingenting,” tænkte hun.
Da Bente kom tilbage, sov Jan igen sødeligt, og Bo var dukket op.
”Bo spørger, om han skal skaffe en sandkasse til haven? Han mangler noget at lave.”
”Øh. Men Jan er slet ikke begyndt at lege rigtigt endnu. Er det ikke lige tidligt nok?”
Bo så helt skuffet ud, kunne hun se.
”Jo, det sagde jeg også til ham, men han tænkte, at man godt kunne være ude i god tid.”
Bente syntes, at denne samtale var underligt. De talte om Bo, som om at han slet ikke var der. Han stod og så ked ud af det.
”Det kan du have ret i, Bo! Det er godt at være i god tid. Jeg vil gerne sige ja tak til en sandkasse.”
Bo så helt glad ud igen. ”OK, så rykker vi”, sagde han og gik.
”Kunne du se, hvor glad han blev. Jeg havde allerede fortrudt, at jeg sagde, at det var for tidligt. Bo er kun et stort barn. Du gjorde ham så glad.”
Og så gik Heidi hen og omfavnede Bente, som kunne mærke kropsvarmen og nærkontakten. Bente følte en varme og glæde strømme igennem sig. Hun rystede lidt – fik kuldegysninger og krammede hårdt tilbage. Så begyndte hun at græde. Gråden kom helt nede fra, og den blev kraftigere og kraftigere. Til sidst græd hun hjerteskærende. Tårerne strømmede ned, og næsen begyndte at løbe. Hun snøftede op og prøvede at gøre sig fri, men Heidi holdt ved hende og begyndte hun at stryge hende på ryggen.
”Så, så. Det er helt i orden, at du græder. Du trænger til det. Det er godt at græde. Det har været en barsk tid for dig. Men nu er du i sikkerhed her hos os, og vi skal nok passe på dig. Og Jan.”
”Nu er du her hos os, og vi vil hjælpe dig og din søn ligeså meget, som vi overhovedet kan. Vi er vist lidt ensomme i vores ”tosomhed”, og vi er så glade for, at I er flyttet ind. Det skal du slet ikke være i tvivl om. Vi er SÅ glade for at vores lille familie er blevet større.”
Heidi holdt om Bente i flere minutter, og langsomt holdt gråden op. Bente krammede igen, mens hun tænkte, hvor hun dog havde trængt til fysiske berøringer igennem lang, lang tid. Hun kunne have stået så tæt ved denne søde og varme voksne kvinde i meget lang tid.
De 2 kvinder løsnede langsomt deres greb om hinanden.
”Tak. Tusind, tusind tak”, sagde Bente. Så gled hun ind i Heidis favn igen, og gav hende et hårdt kram. ”Du er bare så god ved mig, og du forstår mig så godt.”
Kort tid efter gik de 2 kvinder ud i haven og nippede blomster og luede ukrudt op, mens de talte om haven og fremtiden for Bente, som jo gerne ville være damefrisør. Jan lå i skyggen og sov i en havestol mellem en masse puder, så han ikke faldt ud. Ind i mellem hørte de pludren, og Bente satte sig hen og ammede ham. Heidi kom med kolde ”Rom i Cola” og saltstænger, og hun kikkede på det dejlige syn.
”Jeg er så glad for, at du er flyttet ind. Hvor har jeg savnet en anden kvinde at tale fortroligt med i meget lang tid. Det har jeg vel ikke gjort, siden jeg boede sammen med min kæreste Marianne for 20 år siden. Hvor jeg dog savner hendes bløde former og dygtige tunge.”
Bente kikkede op, og så helt forskrækket ud. ”Har du haft en kvindelig kæreste – men det må man da ikke! Er du lesbisk?”, spurgte hun helt bange.
Heidi smilede. ”Jeg er biseksuel. Jeg er til både mænd og kvinder.”
Ingen af de 2 kvinder sagde noget i flere minutter. Bente sad helt forstenet, og hun fortrød, at hun var flyttet ind uden at kende dem mere. Hendes forældre havde altid sagt, at homoseksuelle var djævels yngel, der ikke fortjente at være på jorden. Men Heidi var da det sødeste menneske, som hun nogensinde havde mødt. Det snurrede lidt i hovedet. Var det den der rom?
Men hun tænkte også på sin bedste veninde der hjemme, som hun ikke havde set i snart et år – hvor hun dog savnede hende. Det havde tit holdt hinanden i hånden, når de sad i kirken, og ingen så det. Og de havde også altid omfavnet hinanden meget tæt og længe, når de var alene. Var de begge i grunden også lesbiske?
Heidi sad og bandede af sig selv. At hun allerede havde sagt, at hun også var til piger. Hun havde ellers bestemt, at det først skulle siges om flere uger, når det passede ind. Nu var hun bare kommet til at buse ud med det.
Stemningen var trykket, men så kom Bo heldigvis og viste, hvad han havde købt af brædder og søm. ”Jeg skal også hente sand, men det kan jeg da bare tage nede ved vores egen strand. Se, hvad jeg også kom til at købe. En bold og havespil.”
Bente følte sig lidt ør i hovedet og småfuld. Hun smilede glad og taknemmeligt til Bo. Jo, det var alligevel godt, at hun var flyttet ind hos disse søde mennesker. De ville tilsyneladende gøre alt for hende og Jan, som Heidi sagde.
Så ville hun også gøre alt for Heidi og Bo – det vidste hun. Også hvis Heidi ønskede, at hun skulle være kæreste med hende. Hun kikkede over på Heidi. Hvor var hun dog smuk, som hun sad der. For første gang kikkede hun hende dybt ind i øjnene i lang tid. Og så smilede hun også glad til hende.
”I er bare så søde ved Jan og mig, og jeg er bare så glad. I skal vide, at jeg vil gøre ALT, der står i min magt for at gøre jer glade også.”, og så slikkede hun sig om munden. Hun blev helt rød i hovedet og slog hurtigt blikket ned.
”Hun er jo fuld”, tænkte Heidi. ”Sidder hun ikke lige og byder sig selv til i taknemmelighed over vores gæstfrihed? Dette bliver nemmere end jeg troede. ”
”Skal jeg plukke hende med det samme? Eller skal jeg vente nogle uger og langsomt bygge det mere op? Det ville være tarveligt at tage hende nu, hvor hun er fuld, men for pokker hvor har jeg dog lyst til at gøre det.”
Så gik hun hen og tog ved Bentes hoved og kyssede hende på munden, og denne gang stak hun sin tunge ind. Hun fandt Bentes tunge og legede lidt med den. Bente kyssede igen. Så rejste Heidi sig op igen, og sagde smilende. ”Jeg kan vist godt drikke en rom i cola mere. Jeg tager også en med til dig. Jeg går lige i bad også. Vi ses. ”
Bente sad til bage helt forstenet, glad, ør og benovet. Hvor havde det været dejligt at kysse Heidi: ”Ja tak”
Mens Heidi gik til badeværelset, kunne hun mærke nogle dråber fra kussen, der stille løb ned af inderlårene.
”Skal – skal ikke?
Da Heidi kom tilbage, sad Bente stadig i enden af sofaen, mens Jan lå og pludrede ved siden af.
”Heidi. Jeg blev aldrig færdig med at massere dine fødder, for jeg skulle sådan ud at tisse. Har du lyst, så må du gerne lægge dig ned i den anden den af sofaen og så lægge dine fødder op i mit skød, så kan jeg fortsætte med massagen.”
”Der er ikke noget, jeg hellere vil”, sagde Heidi og rakte Bente en stor ”Rom i cola”.
”Skål, for et kommende godt bofællesskab og et endnu bedre venskab.” Så tog hun en ordentlig slurk og iagttog, at Bente gjorde det det samme.
Heidi lagde sig ned i sofaen, og hun anbragte fødderne i skødet på den unge smukke kvinde. Helt bevist lå hun, så morgenkåben godt kunne glide til side. Så tog hun solbriller på, så Bente ikke kunne se hendes øjne.
”Hvis du ikke har noget imod det, så må du godt massere lidt længere op også.”
Bente kikkede både glad og overrasket på hende.
”Ja, jeg er bare stadig væk så forbandet træt, så det kan godt være, at jeg falder i søvn igen.”
Så lagde hun sig til at kikke på Bente, der masserede hendes fødder, og lidt efter lod hun som om, at hun snorkede lidt. Hun bevægede benene en anelse og kunne mærke og se, at morgenkåben stille gled ned til siderne.
Nu havde Bente igen fuldt udsyn til at kikke hende hele vejen op mellem benene. Mens hun nu lå her med solbriller på, så kunne hun iagttage den unge kvinde. Hvad ville hun gøre?
Erotiske noveller skrevet af Hans og GreteHistorien er rettet af Hans Og Grete
