De blev siddende tæt på tæppet, mens de sidste spor af deres lille drillerier stadig kunne høres i Annes stemme. Hendes krav om kys ved morgengry havde fået Morten til at smile længe, og hans løfte om tålmodighed lå nu i hans rolige blik. Solen var sunket lavere mellem stammerne, og lyset faldt varmt over hendes bare knæ, hendes hals og de lyse lokker ved hendes kind. Skovbunden duftede af græs, jord og søde jordbær fra kurven, og den stille luft gjorde hvert lille suk tydeligere. Anne så på ham med et skævt smil. “Du har selv sagt tålmodighed,” mumlede hun med kælen, drilsk stemme. “Det gælder også når jeg viser mig at være besværlig på avanceret niveau.” Morten lagde hånden roligt ved siden af hendes på tæppet. “Avanceret niveau tager jeg som en udfordring,” grinede han lavt.
Anne lo kort og sænkede blikket til tæppet hvor hendes trusser lå som en lille hvid krølle i græsset. Hendes smil forsvandt i samme øjeblik, og fingrene lukkede sig hurtigt om bomulden. Morten fulgte hendes blik og så den rødbrune skygge i stoffet, et fugtigt mærke med en mørkere kant midt i det lyse. Solen ramte pletten skråt, så farven trådte tydeligere frem mod den hvide bomuld. Anne pressede trusserne mod låret og trak skuldrene op, mens rødmen bredte sig over kinderne. “For helvede,” hvæsede hun med lav, forlegen stemme. “Rød alarm. Jeg har fået lortemens.” Hun drejede ansigtet væk og kneb øjnene sammen. “Selvfølgelig lige nu,” mumlede hun fornærmet.
Morten rakte hånden ud mod hende med langsom ro, og hans stemme sank til en lav, mild klang. “Anne,” sagde han forsigtigt. “Bliv hos mig et øjeblik, frøken vred.” Anne lo gennem næsen, kort og hårdt, mens hun holdt stoffet tættere ind mod kroppen. Hun kastede kjolen over hovedet igen, og det lyse stof gled ned over hendes hår, skuldre og bryst. “Jeg går i dækning,” mumlede hun tørt. Stoffet faldt ujævnt omkring hendes krop, og hun trak det ned over hofterne med en lille hidsig bevægelse. “Det er så åndssvagt,” vrissede hun. “Lige når jeg mindst har brug for det, kommer tante Rød trampende ind."
Morten krummede fingrene lidt på tæppet og så på hende med det samme skæve smil. “Jeg læser det bare som et tillæg til kontrakten,” grinede han roligt. “Kys ved morgenlys står stadig øverst, tålmodighed gælder dobbelt, og russere i lysthuset hører under almindelig drift.” Anne blinkede forvirret, før et lille grin brød ud på hendes spændte ansigt. “Russere?” gentog hun let fornærmet. Morten løftede vandflasken og servietterne frem mod hende. “Ja,”, han nikkede påtaget alvorligt. “Den røde hær har krydset grænsen, og forsyningstjenesten er rykket ud.” Anne stirrede på ham et øjeblik, mens kinderne stadig var varme. “Det er den dårligste mensjoke i hele Danmark,” mumlede hun. Morten nikkede roligt og rakte hende servietterne. “Muligt,” sagde han bestemt. “Men paragraf et i aftalen dækker også ekstremt dårlig humor.”
Anne glattede kjolen over lårene og krøllede trusserne sammen i hånden. “Lad os få det hele pakket sammen,” mumlede hun skuffet. Hendes blik gled fra kurven til jordbærrene og videre til den solstribe, hvor hans hånd lå tæt på hendes. “Kan vi tage herud igen i næste weekend?”, hun søgte forsigtigt han blik. Hun snøftede og pressede servietterne mod stoffet på låret. “Bare os altså” forklarede hun betænkeligt. “Tante Rød kan rende mig,” mumlede hun fornærmet.
Morten lagde vandflasken mellem dem og rakte servietterne lidt længere frem. “Hvad blev der af tålmodighed og overbærenhed?” udfordrede han. Anne så op på ham, og de blanke øjne blev smallere af mistro. “Tålmodighed? Med hvad?” gentog hun fornærmet. Morten nikkede og pegede mod tæppet med flasken. “Hjemsendelse står langt nede i bilaget,” forklarede han overbevisende. Anne stirrede på ham med åben mund. “Har du tænkt dig at blive?” spurgte hun overrasket. Morten skubbede kurven tættere på hendes knæ og smilede skævt. “Hvis du vil,” sagde han roligt. “Jeg er ikke bange for den røde hær.” Anne blinkede langsomt, og skuffelsen skiftede til forvirring. “Du er stadig general Idiot,” mumlede hun lavt. “Men det er en bedre plan end at flygte.”
Morten lod hånden glide ned over kjolens stof og standsede ved hoftekammen, hvor huden var varm under det lave lys. “Jeg tager dig præcis som du er,” sagde han fast. Anne løftede hagen og så på ham med et blik, der både var genert og udfordrende. “Det er lettere sagt end gjort,” mumlede hun fornærmet. “Ja, der er jo undtagelser.” Hans tommelfinger hvilede stille mod hendes hofte, mens bladene raslede svagt over dem. En solstribe gled over hendes knæ og fangede kanten af kjolen. “Der findes en alvorlig undtagelse,” konstaterede han tørt. Anne kneb øjnene sammen og så straks mistroisk på ham. “Det er jo det jeg siger,” mumlede hun skuffet.
Morten lod et lille grin trække i mundvigen, og han nød et øjeblik hendes dramatiske mine. Anne trak kjolen tættere om sig og drejede ansigtet mod skovbunden, mens fingrene strammede om stoffet ved låret. “Jeg vidste det,” hviskede hun lavt. Han lod hånden blive ved hendes hofte, men trykket blev lettere, da hun trak stoffet hårdere ind mod kroppen. “Når du er rigtig morgensur,” forklarede han overbevisende. “Med håret i alle retninger, og du stirrer på kaffemaskinen som om den personligt har svigtet dig.” Anne blinkede, først chokeret, siden med et fnis der slap fri gennem næsen. “Det er en dokumenteret overlevelsesstrategi,” protesterede hun kækt.
Morten lagde hende langsomt tilbage på ryggen på tæppet, mens han beholdt blikket på hendes ansigt. “Kaffe først, menneskelighed bagefter,” fortsatte hun, og hendes smil kom svagt tilbage. Morten nikkede alvorligt og løsnede hendes hænders greb om kjolen med forsigtige fingre. “Præcis,” sagde han fast. “Der tager jeg dig også som du er, men på sikker afstand og med en kop i hånden.” Anne lod ham flytte hænderne, selv om hendes fingerspidser rystede mod stoffet. “Du er modig, hr. general,” sagde hun, og usikkerheden lød tydeligt. Han holdt blikket fast i hendes ansigt.
Morten lagde to fingre under den nederste kant, strøg en fold glat med tommelfingeren, og samlede bomulden i en smal bane over hendes lår. “Altid til tjeneste,” smilede han stille. Kjolen gled op i små ryk mens han kikkede undersøgende på hende. Først over knæene og videre over den varme hud ved lårene. Anne slap vejret i et kort suk, og hendes hænder åbnede sig mod tæppet. Hans hånd fladede stoffet ud ved hofterne, og den lyse bomuld lå samlet som en blød kant omkring hendes bækken. “Du er smukkere end nogensinde” konstaterede han, og blottede hendes kusse i de smalle solstriber. Skoven omkring dem var grøn og dæmpet, med varm barkduft og små lyse pletter på tæppet. Han så alting med rolig, andægtig opmærksomhed. “Det må du gerne sige igen,” hviskede hun forlegent. Du har intet at bevise,” hviskede han forsigtigt.
De ydre skamlæber lå glatte og svulmende mod den lyse hud. De indre rosenblade havde mørkere, rødere spor, som lå i tynde striber gennem den sarte struktur. En blank, dybere fugt lå ved skedeåbningen, hvor friskt blod og safter samlede sig i et varmt skær. Pubeshårene nærmest kløften bar en rødlig tone, og enkelte fine totter klistrede mod huden. Anne kneb læberne sammen, og de små bryster bevægede sig i korte ryk over hendes slanke brystkasse. “Det er altså mega ulækkert,” hviskede hun frustreret. Morten lod fingrene hvile stille mod hendes hofte og sænkede skuldrene. “For dig?” spurgte han forsigtigt. Anne pressede læberne hårdere sammen og så væk mod mosset. “Men...” prøvede hun. “Tror du jeg stikker af?,” spurgte han lavt. Anne sukkede svagt, og skuldrene sank ned mod tæppet. “Nej...”, hendes stemme lød afklaret. Morten strøg tommelfingeren langs hoftekammen. “Så bare slap af,” sagde han fast.
Sollyset fra lysningen lagde sig i varme, flimrende pletter over Annes nøgne hud, og Morten sad et øjeblik helt stille med hænderne hvilende i tæppet. Græsset under dem duftede fugtigt og grønt, og luften bar skovbund, varm hud og den mørkere metalliske tone fra hendes friske blod. Hans blik blev draget mod hendes skød, hvor det mørkerøde hår dannede en tæt trekant over den lyse hud og de hævede skamlæber. De ydre folder lå glatte og spændte, mens de indre rosenblade var mørkere, mere svulmende og gennemtrukket af tynde spor af menstruationsblod. Hvert lille relief i de fine folder bar en blank linje, og farven samlede sig dybere tæt ved skedeåbningen. Pubeshårene nærmest kløften var fugtige, enkelte hår klistrede mod huden i små røde totter, hvor blod og safter havde blandet sig. Morten sank en klump, mens pikken trak sig tungt mod hans underbukser, og varmen samlede sig dybt i lænden.
Morten lænede sig frem og lod næseryggen og kinden strejfe det inderste af hendes lår, mens han trak vejret dybt ind. Duften af hende slog varmt ind i brystet, tæt og fugtig fra hud, blod og græs. Han lod næsen kærtegne kanten af den mørke trekant og lod munden holde afstand fra selve skamlæberne, mens varm luft gled over de blodige folder. Hver indånding fyldte ham med en tæt duft, hvor frisk, sødlig jern blandede sig med den salte tone af ophidset pigekrop. Den grønne dæmpede duft fra græsset lå omkring dem, tung og rolig i den stille lysning. Han lod læberne svæve så tæt over hendes kusse, at hans ånde ramte de klæbrige læber. Tungespidsen fandt en enkelt dråbe blod ved kanten af den ene fold og kærtegnede den med et langsomt strøg. Smagen kom straks, først klar og salt fra fissesaften, siden mørkere og metallisk fra blodet på rosenbladene. Han lod spidsen af tungen følge et smalt spor langs hendes kusse og lagde smagen mod ganen, hvor den kornede varme tekstur af friskt blod blandede sig med hendes glatte safter. Hånden gled samtidig op over hendes lår og ind til hoftekammen, hvor et blidt fast greb trak hende en anelse tættere mod hans mund. Blikket blev ved de glinsende skamlæber, mens han holdt tempoet lavt og lod hvert nyt strøg blive kort, langsomt og forsigtigt.
Anne stivnede, og lårene trak sig tættere om Mortens kinder, mens hånden fandt hans hår i et hurtigt greb. “Far,” gispede hun chokeret, “du gør det.” Øjnene stod store og blanke, og de små, faste bryster løftede sig i hurtige ryk under solpletterne. “Jeg har min mens,” udbrød hun lavt og forbløffet, mens læberne skiltes i et usikkert suk. Morten løftede hovedet et lille stykke, lod hånden blive ved hoftekanten, og søgte hendes ansigt med et roligt blik. “Jeg ved det, og du er stadig alt for smuk til at gemme dig,” indrømmede han kærligt. Anne sank bækkenet en anelse mod hans mund som et tøvende ja, og en lille rystelse gled gennem hende.
“Du er helt umulig,” fnisede Anne forlegent, mens fingrene strammede sig i hans hår. “En fyr i Føtex i fredags havde travlt med mine ben, så du kunne bare stillet dig ved siden af ham og gloet.” Morten lod et kort grin vibrere mod hendes inderlår, og lyden fik lårene til at klemme tættere om hans kinder. “Jeg tror nu nok jeg har taget den bedste udsigt,” brummede han lavt. Han sænkede munden igen, kyssede den varme hud ved lysken, og lod næsen strejfe den mørke trekant af fugtigt hår. Tungen gled først langs den ene ydre skamlæbe i et langsomt strøg, samlede blod og saft på spidsen, og førte smagen op mod klitoris. Han begravede ansigtet dybere i hendes skød, lukkede læberne om de svulmende folder, og sugede blidt til de gav efter mod hans mund.
Anne hev luft ind med en skarp lyd, og maven trak sig sammen under solens varme pletter. “Åh,” klynkede hun overrasket. Hver lille bevægelse fra hans tunge fik bækkenmusklerne til at stramme og slippe i korte rytmiske greb. Området omkring skedeåbningen var varmt og ømt, og livmoderen spændte svagt i samme rytme. De indre muskler samlede sig i små pulser, mens hendes hofter gav korte ryk mod hans mund. Morten holdt hende roligt om hofterne, og tommelfingrene gled i små tryk over den bløde hud ved lårenes rod. “Sådan,” hviskede han mod hendes kusse, og den varme luft fra ordet fik klitoris til at sitre under hans læber. Hun slap et lille støn, brystvorterne stod mørke og hårde bag stoffet i sommerkjolen, og areolaerne virkede endnu mere hævede i den kølige skygge.
Han fandt en hurtigere rytme, flad tunge over klitoris, og korte cirkler omkring den følsomme knop. Læberne sugede de ydre folder ind mod munden, mens tungespidsen gled ned til skedeåbningen og tilbage op igen. Blod og saft blandede sig på hans tunge, og han pressede smagen ind mod hende med hvert nyt strøg. Anne hørte nu kun sine egne korte gisp og den våde rytmiske lyd fra hans mund mod hendes kusse. Musklerne dybt inde i skeden strammede sig i små rytmiske greb, og hofterne pressede sig op mod hans ansigt igen og igen.
Hun glemte skoven omkring sig og hørte kun sine egne korte gisp og den våde rytmiske lyd fra hans mund mod hendes kusse. Musklerne dybt inde i skeden strammede sig i små rytmiske greb, og hofterne pressede sig op mod hans ansigt igen og igen. Kroppen bad om mere tunge, mere varme, og mere af ham helt inde hvor hun åbnede sig for ham. Et overvældet hæst støn rev sig fri af halsen på hende, og hun hviskede med rystende forpustet stemme: “Jeg kan godt li´ det…” hvorefter Annes første rigtige orgasme strømmede igennem hende med en kraft, der fik hele den slanke krop til at ryste. Skeden krampede i hurtige pulser, lårene låste sig kort omkring hans hoved, og de små faste bryster løftede sig skarpt i solpletterne. Morten blev ved med blødere strøg, mens han mumlede mod hende: “Sådan, skat.” De hårde ryk gled langsomt over i dybe suk og små efterstød i hendes mave.
Lydene fra skoven gled i baggrunden, mens Morten blev liggende mellem sin datters lår og nød hendes skød åbne sig under hans ansigt. Hendes kusse lå varm, blodig og pulserende i det flimrende lys, og de hævede skamlæber glinsede af både saft og mørkerøde spor. “Tante rød har vist en lille fest,” hviskede han lavt mod hendes inderlår, før tungen igen fandt de bløde rosenblade. Til dato havde kun hendes egne fingre udforsket den varme sprække, med hende selv og dynen som de eneste vidner til de lange aftener på værelset. Hun havde fundet klitoris i mørket, ligget stiv af vellyst, og skjult de små ryk i underlivet under dynens tunge varme. Hans mund gjorde alt større, mere virkeligt og langt mere overvældende, fordi tungen ikke tøvede, og fordi hans hænder holdt hende roligt åben. “Jeg vil ikke hjem far,” gispede Anne rystende, mens hendes fingre greb hårdere i hans hår.
En eftermiddag for flere år siden havde blodet ramt trusserne for første gang og det var et rent chok. Hun stod længe på badeværelset med det hvide stof mellem hænderne. Det mørkere, fugtige mærke virkede først fremmed, men hendes blik blev hængende, til kroppen føltes mindre skræmmende. “Nå,” havde hun mumlet hun for sig selv med rødme i kinderne, “så er det åbenbart nu.” Hun så det som et tegn, et kropsligt svar på alt det, hun længe havde mærket ved siden af far i sofaen. Hans lår mod hendes lår gav små varme ryk ned gennem maven, og senere fulgte hun den fornemmelse alene på værelset. I mørket fandt fingrene klitoris, dynen dæmpede hendes små lyde, og kroppen lærte langsomt sin egen rytme. Hun forestillede sig hans tyngde over sig, hans hænder på hofterne, og hans mund tæt ved de steder, hun kun selv havde rørt. Den længsel forstod hun først fuldt ud nu, hvor hans tunge arbejdede mod hendes blødende mis, og hans hænder holdt hendes lår åbne på tæppet.
Morten løftede hovedet en smule og så op på hende med et blik, der både var fast og ømt. “Jeg tror også, vi er kommet for langt til at tage hjem nu,” sagde han lavt. Anne lod fingrene glide gennem hans hår, og hendes mund trak sig skævt i et genert smil. “Var det sådan, du havde forestillet dig det?” drillede hun forpustet. “At du skulle have mig sådan her, mens jeg bløder?” Morten lod tommelfingeren stryge langs hendes hoftekant, før et tørt smil trak i hans mund. “Det er da vist dig som har fået noget og ikke mig,” drillende han. Anne fnisede og strammede fingrene i hans hår, mens kinderne stadig glødede. “Åh, stakkels Far,” hviskede hun kækt. “Var det det, du stod og drømte om i badet?” Hun løftede hagen en smule og så ned på ham med blanke, drillende øjne. “Stod du dér med varmt vand over skuldrene og tænkte, at en dag ligger hun i græsset, helt rød i kinderne, mens jeg prøver at se alvorlig ud?” Morten lo lavt mod hendes lår. “Du er umulig,” mumlede han. “Ja,” sukkede hun tilfreds.
Anne trak blidt i hans hår og løftede hagen, som om han skulle svare helt. “Var det det, du stod og drømte om i badet?” hviskede hun drilsk. “Når vandet løb ned over dig, og du troede, jeg sov i det andet rum?” Morten brummede og fandt hendes øjne igen. “Du stiller mange spørgsmål,” indvendte han. Anne fnisede, og fingrene kælede over hans tinding. “Jeg spørger kun, fordi du ser så skyldig ud,” sagde hun kækt.
“Vi burde måske tage hjem nu,” sagde Morten med et grin og skubbede sig langsomt op på albuerne. Anne slap hans hår, gled tilbage på tæppet og lo med munden åben, mens rødmen stadig farvede kinderne. “Den kan du selv knap tro på,” fnisede hun. Hun rejste sig med et spring og samlede kjolen ved taljen så stoffet igen faldt ned over hendes hofter med en blød raslen. “Se dig lige,” drillede hun og vippede hagen mod ham. Eftermiddagslyset lå gyldent i lysningen, og det høje græs strøg mod hendes ankler, hver gang hun flyttede vægten fra den ene fod til den anden.
Anne drejede rundt i en lille langsom cirkel, så kjolen slog let omkring lårene og håret gled over skuldrene i lyse bølger. “Det må være hårdt for dig,” sukkede hun teatralsk. Hun gik baglæns gennem lysningen, med øjnene fast på ham og et smil, der hele tiden trak lidt skævt i den ene mundvig. Hver gang hun satte foden i græsset, løftede stoffet sig et kort øjeblik og viste en ny smal stribe af lår. “Du må endelig sige til, hvis skoven bliver for meget for dig,” drillede hun. Hun lod hånden glide op til halsudskæringen, rettede den ganske lidt og så ned på sig selv med falsk alvor. “Jeg kan jo altid stå helt stille som et museum,” mumlede hun. Hendes øjne løftede sig igen, blanke af leg og genert mod, og hun bed sig kort i læben, før smilet brød frem.
“Åh, stakkels far,” klagede Anne teatralsk og lagde hånden mod panden, mens skuldrene sank i et langt suk. “Altid skal han gøre alt arbejdet,” jamrede hun videre og lod den anden hånd glide ned over kjolens front, langs maven og hen til kanten ved låret. “Først picnic, så alvorlige miner, så hele opgaven med at slikke sin piges tissekone bare for at gøre hende glad,” drillede hun og slog blikket mod himlen, som om skoven burde sende ham en medalje. “Hun er jo frygtelig krævende,” sukkede hun, løftede kjolens kant en fingerbredde og lod stoffet falde igen med et blødt svip. “Hun ligger bare dér og forventer varme hænder, kys og en meget flittig mund,” fortsatte hun, mens smilet voksede og kinderne blev mørkere. “Det må være en tung skæbne,” klynkede hun kækt og tog et skridt baglæns, så solpletterne gled hen over hendes bare knæ. “Du kunne selvfølgelig søge om fritagelse,” hviskede hun og bed sig i læben. “Men dit ansigt siger, at ansøgningen bliver afvist.”
Morten rejste sig langsomt fra tæppet, mens græsset bøjede sig under hans fødder og skyggerne fra kronerne gled hen over hans bryst. “Nu skal du passe på, Anne,” sagde han lavt, og smilet på hans mund var alvorligt nok til at få hendes øjne til at lyse endnu mere. Han tog et skridt frem mod træet, hvor hun stadig stod halvt skjult, med kjolen samlet let i den ene hånd og håret faldende lyst over skulderen. “Du er ved at komme alt for godt i gang,” sagde han bestemt. Anne pressede ryggen mod barken, lod hagen løfte sig og så på ham med et udtryk, der blandede triumf, generthed og ren ballade. “Åh nej,” gispede hun teatralsk, mens hun lagde hånden mod brystet. “Den farlige mand rejser sig fra picnic tæppet.” Hun lod øjnene glide ned over ham og fnisede, da hans smil blev bredere.
Anne lod smilet vokse langsomt, mens hun skubbede sig en håndsbredde fri af barken. “Lad mig gætte,” hviskede hun drilsk. Hun løftede kjolens kant med to fingre og slap den igen, så bomulden kyssede hendes lår. “Du forestiller dig sikkert, at du fanger mig lige dér ved egetræet,” mumlede hun. Hun pegede med hagen mod den mørke stamme længere inde i lysningen, og håret faldt frem over hendes ene kind. “Du får fat om livet på mig, holder mig fast mod dig og siger, at jeg har været en meget slem pige,” fnisede hun. Hendes øjne glimtede, og hendes kinder fik en dybere varme i det grønne lys. “Måske trækker du den lille kjole op over mine hofter,” fortsatte hun kækt. “Måske lader du stropperne glide ned fra mine skuldre, mens jeg står helt pænt og meget uskyldigt herude i skoven.”
Morten tog et langsomt skridt nærmere, og hans blik blev tungere under det alvorlige smil. “Du gør dig farlig klog på mine tanker,” sagde han lavt. Anne gled rundt om stammen, lod kun ansigtet og den ene skulder blive synlig, og hun rakte tungen ganske kort ud mellem læberne. “Jeg er bare god til at læse en gammel mand,” drillede hun. Hun trak vejret gennem et lille grin, og kjolen strammede let over hendes lille faste barm, mens hun pressede ryggen mod træet.
Morten tog endnu et skridt, og stemmen blev dybere. “Jeg er hurtigere end dig,” sagde han roligt. Anne slog en kort latter op, høj og lys mellem stammerne, og hendes bare knæ bøjede sig en anelse, som om kroppen allerede gjorde sig klar til flugt. “Hurtigere?” udbrød hun fornærmet og lod øjenbrynene løfte sig. “Du er vist den langsomste skude på havnen.” Hun skød underlæben frem i en hånlig lille mine. Han lænede sig en smule frem, som om han målte afstanden mellem dem. “Hurtig nok til at tage, hvad jeg gerne vil have,” grinede han lavt og sprintede eksplosivt efter hende. Anne spærrede øjnene op, slap kjolens kant og drejede pludseligt væk fra stammen. Hun hvinede begejstret, mens hun fór ud i lysningen med håret flyvende efter sig.
“Nu kommer du ikke længere,” brummede Morten bestemt, mens han indhentede hende ved kanten af lysningen, hvor græsset stod højt omkring hendes bare ankler. “Far,” skreg Anne begejstret, mens hun kastede et blik over skulderen og prøvede at dreje væk. Hans greb lukkede sig hårdt om hendes talje. Kjolen trak sig stramt over hendes hofter, og hendes lyse hår slog i bløde tråde mod hans underarm. “Du får mig aldrig frivilligt,” protesterede hun ophidset, mens hendes fingre greb om hans håndled. Hun vred sig i korte ryk i hans arme. Hendes skuldre gled mod hans bare overkrop, og kjolen spændte over den lille faste barm.
“Jeg har dig,” mumlede Morten, mens den ene hånd lå bredt over hendes mave. “Jeg prøver at komme fri,” drillede hun, og hendes hæle pressede spor i det fugtige græs. “Din tyran,” udbrød Anne, og hendes ben sparkede kort gennem luften hvorefter hun gav op med et lille hvin. Hendes hår væltede over hans skulder, og spidserne fangede små glimt af sol. “Du er alt for sikker,” hviskede hun, mens hendes arme lukkede sig om hans nakke.
Tæppet lå krøllet i en solvarm plet, og ulden duftede af sommer og tør jord.Han sænkede hende mod det ternede tæppet men hendes arm lå om hans hals. Hendes ryg mødte ulden, og kjolen faldt blødt omkring hendes lår. “Jeg tror du har mig,” hviskede hun, mens hendes øjne søgte hans ansigt. “Helt,” mumlede Anne, og hendes smil blev alvorligt. Hans blik faldt fra hendes røde kinder til hendes mund. Sollyset lå på hendes fregnede hud, og skyggerne fra bladene tegnede urolige mønstre over kjolen.
“Legen er forbi,” sagde han. “Ja,” hviskede hun rystende, mens hendes fingre fandt hans kind med et varmt og krævende pres. Morten kiggede ned på hende, og hans blik fulgte de røde kinder, den åbne mund og de fugtige hårstrå ved halsen. “Anne,” mumlede han, og hendes navn kom ru mellem skyld, længsel og den ømme varme i hans ansigt. “Far,” gispede hun, mens hun løftede sig mod ham med et lille “mmh”, og hendes mund fandt hans i et langt kys, varmt og pludseligt. Hans greb samlede hende tættere ind, mens hendes læber gled op mod hans med en blød fugt, der gjorde hvert lille slip langsomt og blankt. Deres tunger mødtes forsigtigt, spids mod spids, før de gled dybere sammen i rolige våde strøg. Et lavt suk brød mellem deres munde, og hun krummede fingrene i hans hår, mens kysset trak dem nærmere. Hans hånd gled op over hendes side, fandt hendes lille faste bryst gennem kjolens tynde bomuld, og lagde sig omkring det med langsom ømhed. Hun gav en dæmpet lyd fra sig mod hans læber, og brystet løftede sig varmt ind i hans hånd. Hans tommelfinger strøg over stoffet i små cirkler, mens deres munde åbnede sig bredere og lukkede sig tæt med bløde fugtige smæk. Sollyset lå gyldent over deres kinder, græsset raslede omkring tæppet, og kysset blev ved som en stille bølge af læber, tunge, varme og hænder der holdt fast.
Morten trak læberne fra hendes med et lavt suk, og hans hånd blev roligt liggende om hendes lille bryst gennem bomulden. “Jeg vil gerne...” sagde han forsigtigt men Anne afbrød ham. Hendes øjne var alvorlige. “Det vil jeg også gerne, Far” hviskede hun. Hendes fingre blev i hans hår, og hendes pande rørte hans, mens et lille “mmh” slap fra hendes mund. “Er du sikker?” mumlede han, og hans tommelfinger standsede ved stoffets bløde spænd over hendes barm. Anne lagde hånden over hans og nikkede langsomt. “Ja,” sagde hun stille.
Erotiske noveller skrevet af MrJay Stem på historien
10
10333