Hun havde langt tykt blondt hår, klare blå øjne, og hendes velkendte blik mønstrede mig. Kvinden var kun 155 cm høj. Hun var kun lidt, men raffineret sminket. Man opdagede næsten ikke makeuppen, men den forstærkede hendes naturlige skønhed på en perfekt måde. Hun havde fyldige bryster. Hun var kurvet med smal talje og en flot bagdel. Enhver mand ville blive tryllebundet af hende. På mange måder virkede hun kendt. Et smil gled over hendes ansigt og forvandlede regnvejret i solskin. Der opstod et smilehul på hendes kind, da hun så på mig.
Jeg vidste, jeg havde set hende ofte, men hvor? Hun var kendt, men alligevel fremmed.
Da jeg vågnede, kunne jeg godt huske hendes ansigt, og drømmen sad fast i mig.
På badeværelset så jeg mig i spejlet. Jeg genkendte ansigtet: Jeg havde set mig selv i drømmen!
Men var kvinden virkelig mig?
En lille tvivl blev hængende.
Drømmen kom igen. Jeg så kvinden igen, hendes velkendte ansigt, hendes velkendte figur. Og tvivlen blev større.
Kvinden lignede mig, ja. Men kvinden var ikke mig.
Hun så ud som mig, præcis som mig. Men hun VAR ikke mig. Det var en anden kvinde. Hun kunne være min enæggede tvillingesøster, men hun var ikke mig. Jeg vidste det bare, sådan som man ved ting i en drøm. Denne viden var der bare som en naturlig sandhed, som man ikke sætter spørgsmålstegn ved.
Hun var så smuk, så uendeligt smuk!
Jeg glædede mig til at sove. Jeg glædede mig til mine drømme. Jeg glædede mig til at møde hende igen: kvinden, der lignede mig på en prik, men som var ikke mig.
Der var en hemmelighed, en mystik omkring kvinden, som fascinerede mig. Der var noget ved hende, men jeg vidste ikke hvad … Det var der bare. Det omgav hende, når hun dukkede op i mine drømme. Det var der konstant og trak mig dybere og dybere ud i mine drømme og i hendes net.
Hvad var hemmeligheden ved kvinden, der lignede mig så meget, men som ikke var mig? Men blot et produkt af mine drømme.
Jeg fortalte min kæreste Lasse om drømmene, men han grinede bare.
Ja, kvinder (= mig) kan være lidt specielle!
Drømmene blev ved, og jeg vænnede mig til dem og glædede mig til at møde kvinden om natten. Jeg begyndte at spørge mig, om drømmen ville fortælle mig noget? I ved: den dybdepsykologiske sandhed i drømmen … Men jeg kunne ikke komme på noget. Jeg glædede mig bare til at møde kvinden, nyde hendes tilværelse.
Indimellem spurgte jeg mig, hvad der var galt med mig, at jeg nød en drøm om en kvinde, der lignede mig selv!
Men på et tidspunkt havde jeg vænnet mig til drømmen og til kvinden og syntes ikke længere, at der var noget mærkeligt med dem. Kvinden var blevet en god veninde, som jeg mødte i mine drømme. Vi snakkede ikke. Hun var der bare. Det var hendes rene tilstedeværelse, der gav mig et velvære. Hun var med mig, selv når jeg var vågen, og hun ikke var der.
Der var gået nogle uger, og så skete det!
Jeg var ude i byen. Lasse var nogle dage på en konference, og jeg brugte chancen for at blive luftet lidt. Jeg var på en bar, og som altid var der nogle fyre rundt omkring mig, der prøvede at score mig – det sædvanlige spil. Og det er jo godt for selvværd og selvtillid. Man skal bare være i stand til at sige nej og på den anden side at modtage et nej … Jeg var friseret og sminket til byen, havde høje, meget høje hæle og en kort blå kjole på, der matchede mine øjne. Mit hår faldt tykt og åbent ned.
Hun var blond som mig. Hendes hår faldt tykt og åbent ned. Hun bar præcis den samme blå kjole som mig, høje, meget høje hæle. Og i aften var hun mere sminket, lige som man gør til en bytur – lige som mig.
Når vi stod der, kunne vi være tvillingesøstre. Vi havde præcis det samme tøj på, den samme frisure, den samme makeup … Fyrene troede nok, at vi VAR tvillingesøstre. De gloede ligesom mig, kunne ikke rigtigt tro, at der var to identiske udgaver af den samme smukke kvinde.
Jeg var helt slået ud. Det kunne ikke være sandt! Var jeg ved at blive sindssyg? Så jeg spøgelser?
Jeg havde ingen tvillingesøster!
Hvem var denne kvinde???
Hun så på mig på en forstående måde og så gled et smil over hendes ansigt, der fortryllede verden. Hun var i dette øjeblik så uendeligt smuk, meget smukkere end mig. Dette smil var tusind gange vildere end min søster Louises smil, som kunne smelte alle isbjerge og hver en mand.
Var denne kvinde virkelig? Stod hun virkelig i dette lokale over for mig?
Jeg strakte hånden ud og rørte ved hendes arm.
Ja, hun var der! Hun VAR virkelig.
Hvordan var det muligt? Hun så ikke kun lige præcis ud som mig, men havde desuden præcis det samme tøj og makeup på … Hvordan kunne hun?
Havde jeg måske virkelig en hemmelig tvillingesøster, som ingen havde fortalt mig om og som var bare som mig?
Kvinden tog mig ved hånden.
- Kom, Maja! sagde hun.
Hendes stemme lød lige som min stemme. Hvorfra kendte hun mit navn?
- Hvorfra ved du, hvordan jeg hedder???
Kvinden smilte bare. Smilehullet dansede, og hun var bare så smuk! Fortryllelsen sprang ud af hendes øjne og lamslå mig.
Jeg fulgte med hende.
- HVEM ER DU??? kunne jeg ikke undlade at spørge.
Kvinden smilte igen og gnister sprang ud af hendes øjne.
- Jeg er Katherina. Men alle kalder mig KATTEN, svarede hun.
Hun talte stort set perfekt dansk. Men noget var der. Når man lyttede efter, havde hun en sjov lille accent, når hun talte. Det var ikke vestjysk, ikke KUN vestjysk … Der lå en lille slat tysk under! Var Katten tysker?
Der var altså en forskel mellem os, en lille forskel. Var der flere?
Jeg fulgte med Katten. Vi kom til et ældre hus med måske fem etager. Hun låste døren op, og vi fulgte trappen til femte sal. Hun låste op, og vi var i Kattens lejlighed!
Jeg var nysgerrig, ville se, hvordan hun boede? Hvad kunne det fortælle om hende?
Det var tydeligt en kvindes lejlighed. Der var planter. Der var bøger. En førstehjælpskasse. En lægetaske. Var hun læge? Der var fotos på væggene, der viste klitter, hav og fugle. Den vestjyske kyst? Jeg så et dyrt kamera på en reol mellem bøgerne. Havde hun taget billederne selv? Så var hun en dygtig fotograf! Lejligheden var lys. Nogle vægge var skæve, og man kunne se over taget og teglstenene. Man kunne se over byen. Himlen og skyerne kom ind gennem vinduerne. Jeg så en måge i luften.
Noget blødt rørte mine nøgne ben. Jeg så ned og så en rød kat, der snoede sig om mine ankler.
Katten smilte – og nu var smilet endnu smukkere. Hun bøjede sig ned og tog katten op. Den trykkede sig i hendes arm og spandt højt.
Næsten fraværende sagde kvinden:
- Derfor kalder man mig Katten. Alle katte elsker mig!
Og efter en pause tilføjede hun:
- Og måske fordi jeg er kun virkelig glad, når jeg er sammen med en kat.
- Hvem er du? spurgte jeg. Hvordan kan det være, at du ser totalt ud som mig??
Katten smilte, og hendes øjne fortabte sig i himlen.
- Måske ser du i virkeligheden ud som mig? Hvem ved?
Der lå et øjeblik noget ensomt i kvindens øjne, noget fjernt. Det var som om hun fortabte sig i en tanke. Men i det næste øjeblik var hun tilbage. Hendes øjne mødte mine og begyndte at gnistre og stråle igen.
- Vil du have et glas boblevand? spurgte hun.
Det var, som om hun vidste alt om mig, også at jeg ELSKER boblevand!
Ja, det vidste sig, at hun faktisk vidste alt.
Hun vidste, at jeg havde været sammen med Lasse som ung, og at jeg var kommet sammen med ham igen for to år siden … Jeg ved ikke, hvorfra hun havde alt denne viden. Måske kunne hun læse tanker. Måske havde hun en hemmelig kraft … På en måde var det uhyggeligt. Der var en mystisk kraft i denne kvinde, som jeg ikke forstod. Hun var stærk og vidende. Hun var klog og skarp. Og det var, som om hun kunne kigge på den anden side, at hun havde en viden, der rakte længere end min …
Jeg vidste intet om hende. Jeg så bare en kvinde, der så lige ud som mig, men som virkede ikke så åben som mig. Hun var på en måde mere tilbageholdende og havde ikke min lethed, der lader selv de mørkeste erfaringer flyve …
Hun så på mig og læste mine tanker:
- Jeg ønskede, jeg havde din lethed, Maja … Jeg har kun mit smil og min viden … Jeg kan se fortiden og samtiden, og nogle gange aner jeg også fremtiden …
Var det derfor, hun vidste alt om mig? Havde det samme tøj, den samme makeup på? Fordi hun kunne se, hvad jeg tog på. Denne kvinde, som lignede mig så meget, havde en uhyggelig kraft! Vi var ens og alligevel ikke ens, adskilt af hendes viden, hendes syn – og min lethed? Forhindrede hendes viden hende i at have sådan en lethed?
Jeg blev måske en time eller to. Vi tømte flasken. Og så var det tid for mig til at gå …
Ved døren så vi hinanden i øjnene og hendes smil lyste op igen, tog mig med storm. Hun lænede sig frem, spidsede sine læber … og kyssede mig. Direkte på munden.
Jeg var forvirret. Jeg kyssede tilbage. Det var et kort kys. Ikke et tungekys.
Og så skiltes vi.
Jeg gik hjem.
Jeg var forvirret.
Lasse var ikke hjemme. Jeg havde ingen til at snakke med om oplevelsen.
Hvem var denne kvinde? Hvem var Katten?
Om natten drømte jeg. Om Katten. Jeg så hende. Denne gang i hendes verden. I hendes lejlighed. Med hendes kat. Ved kysten. I klitterne. I stormen. Vinden rev i hendes lange blonde hår.
Hun var altid alene. Men hun var ikke alene.
Hun var i sig selv.
Dagen over var jeg på arbejde.
Om aften – der var ingen tvivl. Jeg vidste, hvad jeg ville. Mine fødder fandt selv vejen. Jeg ringede på. Hun svarede med det samme. Jeg hastede op ad trappen, blev helt forpustet.
Hun stod i døren.
I dag havde hun ikke det samme tøj på som mig. Hun havde en lang slåbrok på. Hendes lange tykke hår var slynget omkring hendes hoved og samlet i en slags knude.
Hun smilte, hendes smukkeste, mest fortryllende smil, og det regnede med stjerner over mig.
Der var ingen tvivl.
Vi faldt i armene på hinanden. Og vi kyssede. Rigtigt.
Denne gang mødtes vores tunger og begyndte at danse, fandt vejen i den andens mund. Vi tabte sanserne for tid. Var bare ens, holdt hinanden, var glade for hinanden.
Katten trak mig ind i lejligheden, lukkede døren. Vi så hinanden i øjnene og fortsatte med at kysse. Vores tunger, vores læber lignede hinanden så meget og de vidste, hvad den anden kunne lide … Vi var varme, hede …
Jeg åbnede Kattens slåbrok. Hun var helt nøgen derunder. Jeg følte hendes varme, hendes krop, hendes bløde og faste bryster …
Jeg smed min bluse, åbnede bh’en, smed den, åbnede bukserne, vrængede dem af sammen med trusserne. Stod helt nøgen foran Katten. Hendes slåbrok lå omkring hendes fødder.
Hun så ud som mit spejlbillede.
Vores nøgne kroppe stod foran hinanden, og jeg kunne ikke se en forskel: Vores fyldige bryster, vorterne allerede halvstive, vores flade mave – alt lignede hinanden på en prik. Vi var begge to veltrænede. Der var ikke et gram for meget, hverken hos Katten eller hos mig. Den smalle talje, de runde hofter, de smukke, velproportionerede ben – og mellem benene … en lille kort trekant på venusbjerget over klitten – ikke en anelse af en forskel. Den samme hvælving. Den samme frisure. Det samme trimmede og strittende kønshår. Derunder skamlæberne, allerede opsvulmede, allerede fugtige. Ret store og tydeligt at se. En kriblen i underlivet.
Hvad skete der?
Vi rørte ved hinanden. Forsigtigt. Aede den anden. Udforskede den andens krop. Jeg ville vide om hun virkelig var så identisk med mig selv.
Det var hun.
Vores kroppe var ens. Enæggede tvillinger kunne ikke være mere identiske end vi var.
Jeg åbnede Kattens hår, og det faldt tykt og langt ned lige som mit. Selv nuancen i hårfarven var den samme. Længden af vores kønshår var identisk. Vi havde præcis den samme intimfrisure, selvom vi aldrig havde set hinanden nøgne …
Jeg lod mine hænder glide over Kattens krop, holdt hendes bryster, lod hænderne glide over hendes mave, over hendes venusbjerg, fulgte rundingen, lod fingrene glide langs skamlæberne. Jeg så Katten i øjnene, da jeg adskilte hendes skamlæber, og min finger gled mellem dem … Hun havde munden lidt åbnet, stønnede stille, da jeg rørte hendes køn.
Pludselig var det mig, der var den aktive, der tog initiativ. Hun stod stille, lod sig røre af mine fingre, lod sig kysse af mine læber, der var overalt på hendes varme krop. Jeg kunne ikke lade være. Jeg ville føle hende. Ville føle, at hun var virkelig. Jeg nappede i hendes brystvorter, tog dem i munden. Følte, hvordan de blev helt stive. Jeg holdt om hendes struttende balder, følte deres runde form, trykkede dem. Jeg rodede i hendes kønshår … Jeg elsker kønshår, især når det er trimmet og strittende! Jeg trak folderne tilbage og legede med den lille hårde knop, rørte direkte på hendes følsomme klit.
Katten gispede, og hendes ben sitrede. Hendes øjne fortabte sig i mig. Hendes viden fortog sig som en grå sky, og hun var kun sig selv, tilstede i øjeblikket, tilstede med mig, i vores møde, i vores øjeblik.
Katten var HER, sammen med mig!
Da vi lå i hendes seng, begyndte hun sultent at udforske mig, aede mig, kyssede mig, kravlede mellem mine ben, kyssede mit sultne køn, fandt min åbning og stak to fingre op i smalle mig, mens hun kyssede min klit, slikkede, sugede, nappede. Jeg følte hendes fingre i min skede, lige som jeg elsker det, lige hvor jeg elsker det, lige hvordan jeg elsker det. Hun kendte mig, hun kendte mig så godt. Og hun gav mig alt. Jeg flød i væskerne, så liderlig var jeg. Kattens fingre roterede oppe i mig, havde for længst fundet g-punktet. Hun vidste jo, hvor den lå … Hun sendte mig i himlen, gav mig en orgasme efter den anden, stoppede ikke. Smilte, da jeg stønnede, skreg, gik helt fra forstanden … Og hun gik selv fra forstanden, da jeg sendte hende i himlen med mine kys og med mine fingre … Hendes skrig var ikke mindre højt end mit. Vi var begge højlydte kvinder, når liderligheden fandt sin vej.
Vores kroppe snoede sig omkring hinanden, vi pressede vores køn mod hinanden. Vores bryster fandt hinanden, vores læber, vores tunger. Vi kyssede. Vi rørte. Vi stønnede. Vi svedte. Vi gav hinanden alt. Sendte hinanden samtidigt oppe i himlen. Vores skrig blev ens. Vi mødtes over skyerne. Holdt hinanden i det øjeblik med den højeste lyst. Vi var så liderlige i hinandens arme, glemte os selv, følte kun den anden og os selv. Var ens i liderlighed og lyst. Vi kunne flyve.
Katten fandt boblevand, og vi lå i hendes seng, nøgne, tilfredsstillede, afslappede, holdt hinanden og følte det ufattelige. I dette øjeblik havde jeg glemt alle mine spørgsmål. Alle spørgsmål var ligegyldige. Vi var her, kun det var vigtigt. Vi var ens og vi var to. Hvordan kunne det fungere? Det var et mirakel. Den røde kat havde lagt sig til Katten – den fandt sin ejer sikkert og uden den mindste tvivl! Hvordan kunne den se forskel? Jeg kunne jo ikke selv se den!
Jeg havde elsket med den smukkeste kvinde nogensinde og det kastede lys på mig selv. Hun havde elsket med den smukkeste kvinde! Hendes viden og min lethed var blevet ens i dette moment. Vi havde haft den vildeste sex, vi nogensinde havde haft.
I det øjeblik var vi hele.
Viden og lethed var blevet ens.
Erotiske noveller skrevet af Katten01 Stem på historien
10
10333