-
Institut for euforiDel 3 - Tvillingerne
Vi mødtes alle til middagen kl. 19.00. De fleste var lidt flove og havde røde kinder. Alle havde jo sandsynligvis overskredet nogle grænser.
Efter aftensmaden havde vi fri til almindelig hygge og ære hinanden bedre at kende. Tvillingerne Pia og Mia ville gå en tur i parken, og inviterede mig med. Det ville jeg mægtig gerne, for jeg følte mig en smule alene, og nu var chancen der for at lære dem at kende
.
Det var helt stille i vejret. Der hørtes kun et par fugle fra trætoppene og en lavmælt tale fra nogle af de andre, der havde fået samme gode ide som osVi gik lidt rundt og kiggede på blomster, mens vi udvekslede en masse small talk.
Pludselig var vi helt nede i den anden ende af parken, hvor de store træer og buske dannede en masse små huler eller gemmesteder.
Leende kravlede vi gennem nogle buske og var nu helt usynlige for omverdenen
.
Jeg var den første der spurgte: ”Hvorfor er I her egentlig? Altså jeg ved godt det med de dårlige oplevelser, men alligevel.” Pigerne kiggede på hinanden og fnisede. ”Vores mor er så bange for, at vi aldrig bliver gift, så hun ikke får nogle børnebørn.” Det var Mia der svarede, og Pia supplerede hurtigt ”Hun regner med, at vi kan finde en mand heroppe, tror vi.” Pigerne lo højt og sagde i kor ”Hun bliver da klogere.”
Jeg var umådeligt nysgerrig og spurgte om de ville fortælle noget om dagens oplevelser.
Pia svarede først. ”Jeg synes, at det har været en spændende dag – og også lidt skræmmende. Jeg mener – at andre ser os uden tøj på, i kompromitterede situationer. Det skal man vist lige vænne sig til. Hun så på Mia, som fnisede, og fortsatte: ”Vi fik heldigvis lov til at være sammen hele dagen. Vi kom ind til 2 unge mænd, som skulle få os til at slappe af. Vores lærer er gudskelov en kvinde, så det var vel ikke så farligt.”
Pigerne talte nu i munden på hinanden. Eller rettere sagt: de skiftedes til at tale og fuldførte hinandens sætninger. Det var ret morsomt at høre på.
Jeg gjorde mig umage for at huske, hvad de fortalte, for jeg ville gerne skrive alt ned, hvad jeg havde hørt og oplevet. Jeg havde allerede skrevet deres forhistorier ind.
Mia var blevet voldtaget af 2 mænd, der havde truet hende med en kniv og slået hende. De var aldrig blevet fanget.
Pia havde været lidt mere heldig. Hendes første seksuelle oplevelse havde været frivillig, men han vidste ikke noget om piger, og havde bare kneppet hende uden forspil. Lige på og hårdt. Han ville også prøve analsex, hvilket havde været en smertefuld oplevelse for
Pia. Siden da havde ingen af dem haft lyst til, at være sammen med en mand.
I dag var pigerne blevet ført ind i et rum, hvor der befandt sig 2 mænd. De præsenterede sig som Karsten og Kim. Heldigvis var mændene påklædte, hvilket beroligede pigerne en del. De fik besked på at lægge sig på hver sin store seng – og beholde kjolerne på.
Begge piger var stive af skræk, og angsten lyste ud af deres øjne, men de lagde sig dog begge to. Kirsten – deres lærer – fik næsten medlidenhed med dem, og gav tegn til fyrene om at være ekstra varsomme.
Kim kom hen til Pia, som så på ham med frygtsomme øjne. Han smilede og spurgte til, hvad hun syntes om huset, omgivelse
ne osv. Kort sagt hyggesnak. Mens han talte nussede han hendes ben, men passede på, ikke at komme for højt op. Pia svarede med enstavelsesord, men følte sig snart tryg og kunne le af hans små morsomheder. Hans hånd fandt op til håret og gled ned over hendes kinder og hals.
”Tør du lukke øjnene, mens jeg kærtegner dig?” spurgte han og Pia nikkede let. Hun lukkede øjnene og prøvede virkelig at fortrænge billederne af den tidligere oplevelse. Hans hånd kærtegnede hendes mave gennem det tynde stof og strejfede af og til brysterne. Han kyssede hende forsigtigt på kinden og halsen. Snart var Pia helt afslappet og nød bare berøringen.Det var bare så dejligt og Pia følte sig helt tryg – måske fordi hun bare ved at åbne øjnene en anelse, kunne se, at Kirsten overvåge dem.
Mia forsøgte af al magt at fastholde øjenkontakten med Pia. Det lykkedes dog kun kort tid, da Karsten satte sig på kanten af hendes seng.
Mia så bedende på ham. Hendes øjne forsøgte at fortælle ham, at han helst bare skulle sidde helt stille ved siden af hende, og slet ikke røre hende. Karsten så imidlertid ikke bønnen i hendes øjne. Hans øjne var på hendes krop og snart gled hans hænder undersøgende ned over hende. Mia måtte bide sig i læben for ikke at skrige højt af skræk.
Billederne af de to mænd sad fast på hendes nethinde, og hun kunne næsten fysisk mærke kniven mod hendes hals. Karsten, der ikke var i besiddelse af de store talegaver, sagde bare lettere irriteret: ”Slap nu bare af.”
Det var nok det dummeste han kunne sige, for det fik kun Mia til at spænde endnu mere. Hendes bryst gik som en blæsebælg og det sortnede for hendes øjne, da hans hænder gled ind under den lette kjole.
Karsten formåede ikke at opfange Mias signaler, så hans grådige fingre gled ned mellem hendes ben og forsøgte at trænge ind. Det blev for meget for Mia. Hendes krop rejste sig som en bue og hun skreg højt. Så blev alt sort.
Mia faldt totalt sammen og Karsten fik næsten et chok. ”Hun er vist død,” hviskede han skrækslagent til Kirsten, som straks var henne ved sengen.?”
Nej, hun er bare besvimet. Gå ud og hent en kold klud og et glas vand.” Kirstens stemme var både vred og bekymret. Bekymret for Mia og vred på Karsten, der havde opført sig som en tyr i en porcelænsbuti
Karsten var hurtigt tilbage med det ønskede, og Kirsten viftede ham ud af lokalet igen. Hun tog den kolde klud og duppede Mias ansigt blidt.
Snart slog Mia øjnene op og ved synet af Kirsten, begyndte hun at græde hjerteskærende. Kirsten satte sig op i sengen til den grædende pige og holdt om hende. Hun kærtegner Mias hår og ansigt. Kyssede hende blidt på panden og snart stoppede gråden og Mia forsøgte at slappe af. Hun havde allerede spottet, at Karsten var væk og at Pia lå med lukkede øjne og nød det.
Mia smilede taknemmeligt til Kirsten, der gav hende et forsigtigt kys. Overraskelsen lyste ud af Mias øjne, men hun trak forsigtigt Kirsten ned til sig igen og denne gang var det Mia der kyssede Kirsten. Bare et lille forsigtigt kys.
”Lig nu bare helt stille, og luk øjnene. Der sker dig ikke noget ondt. Jeg går ikke fra dig.” Kirstens stemme havde en beroligende virkning, for Mia lukkede øjnene og slappede helt af. Kirsten begyndte nu ganske forsigtigt at kærtegne hende på halsen og armene. En let massage nærmest, der fortsatte hen over maven og ned ad benene. Mia begyndte så småt at bevæge sig, og der lød små suk af velvære fra hende. Det var helt klart noget hun nød.
Mens begge pigerne nu slappede af og blev nusset, gik tiden lynhurtigt. Pludselig var tiden gået, og de fik lov at slippe for mere den dag. Ingen af dem havde fået kjolerne af, men de havde nogenlunde overvundet deres skræk for berøring.
Inden de forlod lokalet, havde Kirsten dog lovet, at Karsten ikke mere skulle være en del af Mias program.
Da de kom op på det fælles værelse, satte de sig og snakkede det hele igennem. Mia ville forlade kurset, hvis en mand igen skulle røre hende, og selvom Pia var ked af det, forstod hun det godt.
Imens tvillingerne fortalte om deres oplevelser, sad jeg bare med tårer i øjnene og lyttede.Da de var færdige, gav jeg dem et knus. Især Mia fik et ekstra langt knus. ”Hvor er jeg glad for, at du ikke har opgivet” sagde jeg til Mia. ”Hvis jeg kan hjælpe jer med noget, må I endelig sige til.”
Tja” sagde Pia og grinede – ”Du kan jo starte med at fortælle, hvad du har oplevet i dag.” Jeg kom til at tænke på Alfreds sjove stemme og grinede højt, mens jeg begyndte at fortælle pigerne om Hr. S og AlfredJeg var dødtræt, da jeg endelig lå i min seng. Jeg fik dog skrevet lidt i min dagbog. Både om min egen, men også om tvillingernes oplevelser.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke over, hvad morgendagen ville bringe, og alene tanken vækkede mit begær. Jeg kærtegnede mine bryster og snart smuttede den ene hånd ned mellem benene. Mine fingre legede lidt med klitoris og med den ene hånd på brystet og den anden mellem benene, faldt jeg i søvn…
-
Erotiske noveller skrevet af lotuspigenHistorien er rettet af Lotuspigen Stem på historien
10
10333