Jeg vil behages fru Pedersen 22.
Klokken var mere end tre fredag eftermiddag, da jeg hastede hjem. Jeg havde ringet til Sarah, hun var ikke færdig på skolen før klokken 14.30.
Jeg havde fået hende til at vente på mig! Susanne måtte kører hjem i Plymouthén alene!
Dejligt at man kan nå at arrangerer en del, imens man sidder i bilen!
Jeg svingede ind på Designskolen I Ågade.
Udenfor stod Sarah sammen med nogle studiekammerater. Jeg kunne genkende Loui fotografen!
Jeg kunne se at et par af de unge mennesker, så lidt misundelig på Den røde Rover, da Sarah smilende satte sig ind, og gav mig et kys på kinden.
”Har vi travlt her i eftermiddag?” spurgte hun imens hun spændte sikkerhedsselen. ”Jeg havde faktisk lovet dem jeg stod med. At det var en lækker gammel amerikaner der kom efter mig!”
Jeg smilede til hende. ”Du må nøjes med en halvgammel dansker, og en fin engelsk bil! Vi har lige et ærinde du og jeg!”
”Hvad har vi?” spurgte Sarah lidt undrende.
”Du må vente at se!” svarede jeg, imens jeg lige skævede til hendes lækre ben!
”Til gengæld må du se alt hvad du vil!” smilede Sarah, og spredte benene lidt.
Hurtigt ankom vi ude ved bilforhandleren.
”Har du købt flere biler?” spurgte Sarah undrende.
”Kom med så skal du se!” svarede jeg.
Indenfor i udstillingslokalet, kom sælgeren næsten løbene os i møde.
”Goddag Direktør Jakobsen!” stor smilede han. ”Vognen står herude bagved. Den er helt klar. Og De er den unge dame der skal køre bilen! Har de før kørt El bil?” spurgte han.
Sarah så forvirret på ham. Jeg tog hende under armen. ”Kom så skal du se!” sagde jeg og førte hende efter bilsælgeren.
Ude bag ved, holdt den smukkeste lyseblå Rover One Contryman. Taget var beige. Kanterne rundt ved hjulene var sorte. Fælgene sorte med en lys stribe i. Baglygterne med de ønskede engelsk flag!
Sælgeren åbnede døren ind til bilen. Den var beklædt med lyst læder, stolt fortalte han om de elektrisk indstillige sæder osv. Han kunne sikkert have fortalt om bilen i timevis.
”Anhængertrækket er elektrisk!” fortalte han, imens han trykkede på en knap i instrumentbordet. Med en summen kørte anhængertrækket frem.
”1200 kg på krogen!” fortalte han stolt.
Sarah virkede helt mundlam. Hun knugede min arm hårdt.
”Er den til mig?” fik hun endelig spurgt.
Jeg nikkede kun.
Sælgeren fortalte stolt. ”Hvis De hedder Sarah Klewa, så står De som bruger af bilen!”
Sarah nikkede imens hun skiftevis så på mig, og så på bilen.
Hun kyssede mig på kinden. ”Du er verdens sødeste, og dejligste mand!” sagde hun.
Jeg hjalp hende ind i bilen.
”Du vil kunne genkende en del af instrumenterne fra Range Roverne. Og måske også lidt fra den vogn, du kørte hjem fra København!” fortalte jeg hende.
Sarah svingede de slanke skønne ben ind i bilen. Både jeg og sælgeren, nød synet af den smukke smilende kvinde, bag bilens rat!
”Par den med din telefon, inden du kører. Jeg er sikker på at du kan få svar på alle de spørgsmål du har. Men jeg må køre nu. Jeg tror en masse arbejde, af både den ene og den anden art, venter mig på godset!”
Sarah strøg bilens rat kærligt. ”Er alle stadig på godset, eller skal jeg kører til Hvidbjerg?”
”Kør du bare en tur, men jeg tror at vi alle er på godset både nu og i weekenden. Jeg har bare lidt møder med Thomas og Sam i morgen. Huset bliver jo fyldt med unge mennesker, der skal ordne lager!”
Jeg bukkede mig og kyssede hende! Ingen grund til at lade sælgeren tro, at han havde en chance, ved min smukke kvinde!
Der var flere mennesker på godset end jeg havde ventet. Dels var Marks klassekammerater, og et par voksne jeg ikke kendte, kommet til lageret.
Dels var der ret mange fra Veteranbils klubben, sammen med formanden og Berits far, Peter.
De var i gang med at få tømt den store lastbil, der var kommet fra København med Motorcykler, Messersmither, og en delvis samlet Cadillac.
”Hej!” Peter kom mig glad i møde. ”Sikken en samling der kom der. Den skønne model af kakkelovnsrøret er helt fantastisk. Hvordan i alverden har du fået fingrene i en to cylindre model? Jeg vidste slet ikke at en sådan var lavet!”
Jeg vidste godt at der var lavet nogle forsøgsmodeller af to cylindere Nimbusser, man jeg anede ikke, at Jørgen havde en sådan model!
Formanden for veteranklubben kom os i møde. ”Fantastisk!” Sagde han bare, og gav mig hånden.
Jeg smilede til ham. ”Gulvet burde være klar i hele hallen, så hvis der er medlemmer af jeres klub, der vil begynde at bruge pladsen til vinteropbevaring er i velkomne!”
”Fantastisk!” sagde han igen. Så fik jeg et fast håndtryk, Peter fik et bagefter.
Uden at jeg havde hørt det, stod Søren bag mig.
Jeg vente mig om. ”Hej!” fik jeg lige sagt.
”Ja du må undskylde. Men vi har rygende travlt her, så jeg vil gerne lige opdateres om, hvornår I planlægger at flytte herned!”
Jeg så på ham. Ingen tvivl om at han havde ret meget om ørene lige der.
”Det haster ikke, så hvis du vil have arbejdsro en måneds tid endnu, kan du sagtens få det!” Svarede jeg.
”Det ville være dejligt!” Svarede Søren lettet. ”Så kan vi blive klar de fleste steder. Der komme kun til at mangle Atrium gården og så lokalet ovenpå. Men resten kan vi nå!”
”Lageret, og Berits forretning kan ikke vente, men det ved du vel!” jeg så lidt bekymret på min formand.
”Det er ingen problem. Der er vi stort set færdige. Vi mangler bare at pudse facaden!”
”Vil en måned give dig tid nok? Vi behøver jo ikke at flytte lige nu!” Jeg så spørgende på formanden.
”På en måned er vi færdige med alle rummene, på nær det store ovenpå. I må så finde jer i noget støj, fra når vi bygger kvistene op. Og naturligvis fra arbejdet med atriumgården!”
Jeg nikkede. ”Beholder vi den nuværende lille atriumgård indtil den store næsten er klar?”
Søren tog hjelmen af. Kløede sig lidt på issen. ”Hmm fruen vil gerne have lavet en ny opgang fra kælderen. Det vil være nemmest, når den nuværende gård er væk. Men vi kan trække den så længe som muligt, hvis det er ok. Jeg tillader mig at begynde at grave til søjlerne og poolen i næste uge. Vi har fået en oversigt over hvor søjlerne skal stå. Poolen var vi jo enige om!”
”Så vi giver dig en måned ekstra. Altså flytter vi ind sidst i november. Men begynder så småt at arbejde herfra, i denne weekend. Er det aftalen?” Spurgte jeg og så direkte på ham.
”Det er aftalen!” svarede Søren.
Lige da han skulle til at gå, slog det mig, at vi på mødet i København var blevet enige om firmabiler. Søren brugte stadig sin egen, og fik så km penge.
”Søren, hvis du har tiden, så find dig lige den bil du gerne vil have. Bare sørg for at den er på hvide plader. Regningen beder du Sam tage sig af!”
Søren smilede til mig. ”Jeg tager en Ford Ranger, med sæder og lad. Er det i orden?” jeg nikkede. ”Hvis du kan få den i miljøvenlig udgave, altså Hybrid, vil vi foretrække det! Men du bestemmer selv!”
Søren sendte et ekstra stort smil. ”Miljøvenlig? Javel!” Så kaldte en af hans folk på ham, med et nik forsvandt han.
Da vi var færdige med at få bilerne, motorcyklerne og de små Messersmither sat ind i det der før var en lade! Svingede en ny lyseblå Rover One ind på pladsen.
Mille og Mark så først forbavset på den. Da de opdagede at der var Sarah, lød der beundrende fløjt, både fra Mille og Mark. Men også fra mange af Marks klassekammerater.
Berit kom over til Bilen. Sarah steg ud og gav hende et kæmpe knus.
”Hvad siger du så?” spurgte hun. ”En ren elbil, og den er til mig!” Hun slog ud med armene, og omfavnede Mille.
”Wauw hvor er den flot! Skal vi køre en tur?” spurgte Mille.
”Det har du ikke tid til min kære!” svarede Berit. ”Du og Mark har travlt med at bygge lager! Husk det. I morgen smutter I jo, og overlader det til de andre. I skal hjælpe så meget i kan lige nu!”
Sarah fniste glad, tog Berit under armen. ”Vi har verdens sødeste mand, vi to. Skal vi ikke forkæle ham rigtigt meget i aften?”
Berit nikkede. ”Men jeg har lige fået mit skidt! Så det bliver dig der må give det meste!”
Inde på kontoret trak Berit Sarah helt ind til sig. Kyssede hende, alt imens hun sørgede for at begge deres tunger blev brugt så meget som muligt.
”Vi kunne jo også give ham en lille trekants raket!” hviskede hun ind i mellem kyssene.
”Uhh spændende, lad mig høre!” hviskede Sarah tilbage.
”Første del, vi giver ham en ene tur i aften. Hvor det bare er ham vi koncentrere os om. Bare du og jeg. 2. del. Vi forføre ham sammen, et fremmed - måske lidt offentligt sted. 3. Del. Vi klæder os som små uartige skolepiger, og lader Rektor Jakobsen straffe os inde i det særlige rum. Måske skal vi finde en streng lærerinde, der vil nyde at lege med?”
Kvinderne kyssede hinanden dybt, Sarah lod Berits hånd glide ned mellem sine ben.
”Så tager vi også pænt afsked med gæsteværelset i lejligheden, Åhh ja, gør det med fingrene i min fisse igen!” stønnede hun.
Berit lod to fingre glide op i Sarah, fandt det følsomme punkt oppe i den våde fisse.
Masserede først blidt på punktet, så blev hun voldsommere og voldsommere.
Sarah kastede hovedet tilbage i nydelse.
Når hun var superophidset, og blev ramt på de perfekte steder, kom der en byge af små og store orgasmer. Her blev både skrivebordet, og gulvet noget våde af hendes skønne safter!
Lige da Sarah kom endnu engang, lukkede jeg døren op!
”Det var da et dejligt syn!” sagde jeg imens jeg mærkede at mit lem blev hårdere.
”Vi har huset fyldt med mennesker, og alligevel skal i to lige hygge!”
Berit smilede til mig. Men hun holdt ikke op med at masserer Sarahs følsomme punkt.
”Vi talte bare om hvordan vi kunne forkæle Dem hr. Jakobsen!” sagde Berit lige inden hun med en lang tunge slikkede Sarahs kind.
”Det der er da en meget god start!” svarede jeg, imens jeg lynede mine bukser op, og trak mit nu ret stive lem frem.
Jeg gned lidt på min pik. Gik frem mod mine kvinder.
Berit drejede omgående Sarah rundt, så den vidunderlige bronzefarvede røv vendte mod mig.
”Jeg er lidt bange for at den ene indgang er optaget, vil Direktøren benytte den anden?” spurgte Berit.
Jeg nikkede, og styrede mit stive lem mod Sarahs anus.
Sarah vrikkede lidt med bagdelen, satte så begge sine hænder om og spredte balderne så meget hun kunne.
Jeg kiggede ned. Berits fingre var dybt oppe i Den sorthårede kusse. Men et skønt lyserødt røvhul stod åbent lige foran mig.
Jeg trængte op bag i Sarah.
Stønnende tog hun imod mig. Jeg satte hænderne på de smalle ungpige hofter, og kneppede hende, først lidt langsomt, Så hviskede Berit i mit øre. ”Vildt, hr. Jakobsen. Tag hende vildt!”
Jeg lystrede. Blev vildere og hårdere i mine bevægelser. Berit trykkede de rigtige steder på Sarah. Jeg mærkede varmen fra Sarahs safter løbe ned af min pung.
”Vi har besluttet at De hele weekenden, må alt det De vil! Bare brug os, og forlang hvad De ønsker!” hviskede Berit i mit øre. ”Alt må De få, helt uden grænser!”
Jeg blev grebet af liderlighed. Så for mit indre øje, Berit smurt ind i sperm, hele hendes ansigt var dækket, Sarahs tunge slikkede på Berits kinder. Så mærkede jeg en varme over hele min pung.
Sarah gispede, og lagde sig ind over skrivebordet.
Jeg kunne ikke modstå. Jeg mærkede at jeg, om ganske få sekunder, ville pumpe min sæd ud, dybt oppe i Sarah!
Det første sprøjt, kom dybt oppe bag i Sarah. Så trak jeg pikken lidt ud, kun selve pikhovedet var stadig inde i Sarah. Jeg sprøjtede safterne ud i hendes anus.
Trak så pikken ud, jeg kunne se at der begyndte at løbe hvide dråber ud fra Sarahs opspilede stjerne.
Berit lod sine fingre kæle for Sarahs og mine safter. Jeg så at Sarahs slanke hånd kom ned og blandede sig.
Pigerne legede med min sperm, smurte det rundt om Sarahs anus og fisse.
Berit bukkede sig ned, lod tungen lege rundt på Sarahs indsmurte balder.
Jeg bukkede mig helt ned, så jeg kunne se Berits tunge fange sædens små plamager fra Sarahs røv.
Det var et vidunderligt syn!
Vi kunne høre at der kom nogle hen af gangen. Med en fod sørgede jeg for at døren ikke kunne komme ret højt op.
Kontor døren gik de små 10 cm op den kunne. Fru Mikkelsens stemme lød udefra.
”Det er bare mig, jeg ville høre om det var okay, jeg dækkede op i det store rum ovenpå. Det snusk regner, så det er nok ikke så hyggeligt at spise udenfor. Og vi er mange!”
Jeg fjernede foden fra døren. Fru Mikkelsen havde i tidens løb set det meste. Så at Sarah stod med bar røv, og at jeg havde, en stadig stabil rejsning, var nok ikke nogen katastrofe.
Døren gik op, og Fru Mikkelsen kiggede ind. Hun rystede på hovedet. ”Hvor får i dog alt den energi fra? Skal jeg gøre rent, jeg tror at der er flere der mangler både fruens og herrens selskab!”
Jeg fik med lidt besvær proppet min pik ind bag bukserne. Og ville til at gå ud.
Fru Mikkelsen kiggede ned mod mit skridt. ”Mon ikke lige du skulle vente, til den bule er lidt mindre! Der er ret mange unge mennesker til stede i gården!”
Så vendte hun sig, for at finde kost og spand.
Sarah rettede sig op, satte kjolen på plads. Kyssede først mig på kinden, så Berits kind.
”Tak!” sagde hun og gik ud.
Berit og jeg så på hinanden. Kom så til at le. Vi kyssede, Berits hånd kælede for min bule.
”Det der øger ikke processen med mindre bule!” sagde jeg lidt strengt.
”Det ved jeg!” smilede Berit, jeg vil bare prale lidt med min mands manddom. Er der noget galt i det?”
Jeg rystede på hovedet, trak hende tæt. ”En travl weekend blev lige lidt mere spændende!” Så kyssede vi og gik ud til de ventende mennesker, som om intet var hændt!
Berit gik mod lageret, jeg gik mod bilerne. Sarah måtte lige vise sin nye bil, for nogle af de unge mennesker.
Ud af øjenkrogen så jeg lige Johannes stå og smile.
Jeg nikkede til ham. Vinkede ham over til laden med biler.
”Jeg må sige at der er kommet liv i over huset!” sagde han. Lige hvad det trængte til.
Han så sig om blandt alle de nyligt ankomne biler og motorcykler. ”Er det alle sammen dine?” spurgte han måbende.
”Næsten!” svarede jeg. ”Der er dog heldigvis begyndt at komme biler, ejet af klubmedlemmer. Folkevognen, Morrisen og den lille NSU!” svarede jeg. ”Jeg håber at der snart komme mange flere”
”Det kommer der i morgen!” lød det bag mig. Jeg vente mig om og så på en storsmilende formand for klubben. ”Men I kommer til at flytte jer lidt, for nu kommer folkene der skal lave Platou!”
”Lave Platou!?” spurgte jeg undrende. ”Men det skal Sørens folk vel!”
”De har nok om ørene. Vi har samlet en folk smede og tømre. Så vi laver først plateauet, så selve væggene omkring vores mødested. Så kommer Sørens VVS’er og elektrikere, inden vi selv monterer vinduer og maler!” Formanden daskede mig på skulderen ”Vi vil jo gerne have stedet i gang, helst inden det bliver vinter!” Han vinkede en lang række mænd ind. Alle gav de mig hånden, og takkede for stedet.
Jeg så nok lidt forvirret ud. For en af mændene, bad mig gå ind og lave det jeg var god til, så skulle de nok ordne den ”betteting!”
Jeg fandt Søren!
Han tog hjelmen af, kløede sig lidt på issen, som han havde for vane.
”Jeg sørgede for materialer. Dine arkitekter lavede tegninger. Siden hørte jeg kun at det gik planmæssigt! Et af medlemmerne i veteranbilklubben er vist smedemester, eller formand et sted. Han sørgede for at alle stålbjælkerne blev tilpasset og boret.
Vi efterlod beslagene i gulvet og væggen, da vi lavede det. Men ellers har vi ikke været blandet ind i den del. Men jeg skal nok lige holde et vågent øje!”
Jeg nikkede ”Gratis arbejdskraft skal vi jo nok ikke gøre vrøvl over! Men jeg er lidt overrasket, jeg troede først at den del kom til foråret! Vi lader dem arbejde, Jeg sørger for at Fru Mikkelsen får skaffet forsyninger til dem også!”
På vej ind i huset, slog det mig hvor meget arbejde, Fru Mikkelsen efterhånden havde. Jeg måtte finde nogen til at hjælpe hende, og det var ikke nok med datteren Susanne!
På en eller anden måde var der travlhed overalt. Der var rigget lys til, så der blev arbejdet til klokken 22 om aftenen. Jeg så med beundring på at alt stålet til Plateauet var rejst.
Det blev meget større end jeg havde forudset!
Sørens folk stoppede klokken 20. Men Søren, og en gruppe håndværkere, ville komme igen klokken 7 næste morgen.
Marks klasse arbejdede til klokken 22. Stemningen var høj. Det virkede nærmest som om de festede samtidig. Berit var tilfreds, fredag aften kunne hun begynde at ane hvordan lageret ville se ud.
De seks lange rækker af hylder var lagte ud. Nederste del af første række var samlet.
I alt ville der komme fire lag i de to yderste, og seks lag i de fire midterste reoler. Hvert lag var ca. 1 meter højt, og 2 meter bredt og 1,20 dyb. Tre Europaller med kasser af tøj kunne der stå på hvert afsnit. Første række blev brudt to steder af portene, så her var i alt 12 meter reol. Resten indeholdt hver 18 meter reol. I alt lidt over 550 meter med hylder til tøj.
Hvordan hun skulle finde rundt i hvad der var hvor, havde Sam og Mark løst i fællesskab.
Stregkoder til hylder, hver sektion havde et bogstav og et hyldenummer. Så endnu en stregkode til pallen, om hvad den indeholdt, og hvor meget!
Plukkeren skulle så bare aflæse stregkoden på sit kort, så vidste han eller hun hvor varen var. Når der blev plukket, så endnu en aflæsning, hvorefter kassens antal blev reduceret med den plukkede varer. Simpelt og overskueligt.
Hvordan hun så ville styre 550 hyldemeter med tøj, der røg ind og ud i en rasende fart, måtte hun jo selv finde ud af.
Martin havde fået sat hjemmesiden op. Den havde fungeret i små 14 dage.
De to ansatte til at plukke, havde været på kursus i nogle dage. De hjalp i øvrigt med at samle reoler. Men jeg nåede ikke at hilse på dem, i de travle dage der lå foran os.
Jeg gik ind på mit kontor i Herreværelset. Jeg nåede lige at tænde min computer, da det bankede på døren.
”Kom ind!” sagde jeg lidt opgivende. Jeg måtte indse, at mit arbejde måtte vente til lørdagen på kontoret.
Johannes kom ind. Med sig, havde han en ældre mand.
”Undskyld vi forstyrre, men jeg tænkte at det måske kunne være vigtigt at fortælle dig at Nils her ønsker at sælge sin gård. Den er nabo til jer, faktisk er jorden en del af den oprindelige jord, fra dengang godset var et landbrug!” Johannes præsenterede den ældre mand.
”I hvilken forbindelse tænker du at det har min interesse?” spurgte jeg Johannes, imens jeg betragtede den ældre mand. Han var helt sikkert lidt slidt, efter et langt liv som landmand.
”Nils må hellere selv fortælle!” svarede Johannes.
Efter lidt tavshed, begyndte den gamle mand at fortælle.
”A’ bliv’r jo 82 næste gang. O det er bleven lidt besvær å få passet hele den bedrift! Så A ve’ sæl’! Di anen nabo, ve køv! Så de’ æ jo go’ nok! Men…” Den gamle gik i stå.
Johannes så på ham. ”Ja! Den store gård, ind mod Kolding, vil gerne købe!
Men det betyder, at den vej der går fra vejen, forbi dit maskinhus og villaen, igen bliver trafikeret af store landbrugsmaskiner. Det er forbindelsen fra købers gård, til Niels agre jorde!”
Johannes holdt en lille pause. ”Det tænker jeg ikke du er så interesseret i! Vejen er jo skel mellem dine og Nils jorde. Dermed er det en offentlig vej. Den har bare ikke været brugt, ret meget i de sidste år! Men ved nævnte salg, vil der jo komme trafik der igen!”
Jeg så først på Johannes, så på Nils. ”Og jeg kan ikke købe det stykke jord, hvorpå vejen ligger?”
Nils rystede på hovedet.
”Det vil gøre handlen mellem naboen og Nils umulig. Og dermed påføre Nils et stort tab!”
Jeg rejste mig op. - Det er det med at gå og tænke!
”Hvor stor er gården?” spurgte jeg.
Jeg så at Nils kiggede lidt på Johannes. Jeg tænkte at han var lidt flov over sit bondsk. Så han ønskede at Johannes skulle svare.
”Selve gården er en klassisk firelænget gård med tilhørende musiklokale og staklade. Jorden dertil er lidt over 75 tønder, altså omkring 42 hektar. De 16 hektar er agerjord, resten er skov, eng og vådområde. Selve gården er i god stand, Stuehuset er i bindingsværk, men trænger lidt til modernisering. Der er ud over nogle heste, ingen dyr på gården. - Jo lidt katte og en hund, men ellers ingen! Maskinparken er minimal, et par traktorer, nogle vogne og en ældre mejetærsker. Lidt værktøj. Plove, harver osv...” lød det fra Johannes.
”Hvilken pris har naboen budt?” spurgte jeg.
”Buddet lyder på 6,4 millioner kroner. Så vil han have ret til at sælge selve gården fra. Jeg tror han skal bruge jorden til en udvidelse af kvægbestanden, noget med antal hove på hektar!”
I det samme bankede Søren på døren. Han åbnede den og stak hovedet ind. ”Undskyld jeg vidste ikke her var møde, men når du har tid, vil jeg gerne tale med dig!”
En ide slog ned i mig. ”Kom lige indenfor Søren!” jeg præsenterede den ældre mand for min formand.
”Hvad siger du til lidt mere arbejde?” spurgte jeg.
”Bare det ikke skal være færdig denne weekend, så er det fint med mig!” svarede Søren.
Jeg bød ham en stol, og han satte sig.
”Du og Marianne, I er jo lidt sammen ikke?” Spurgte jeg.
Søren nikkede.
”Jeg ved at Mariannes hus er lidt lille. Hvad tror du hun vil sige til at flytte på landet?”
Søren så forbavset på mig. ”Det vil hun elske, vi har talt om at finde et lille landsted. Men det må ikke være for langt væk. Pigerne skal helst ikke skifte gymnasium!”
”Jeg tror ikke landstedet er så lille, men det er dejlig tæt på! Hvis et af lokkemidlerne er at vi gør pigerne motoriseret, så kan de følges med Mark ind i skole, Vi kan også sørge for, at der er en chauffør til dem, når vejret er dårligt!”
”Spændende! - Det lyder spændende!” svarede Søren.
”Kan du ikke få tid til at se gården her i weekenden, sammen med Marianne. Tvillingerne er her jo, så mon ikke de lige kan løsrives fra lageret en time eller to?”
Jeg så på den gamle mand.
”Hvis Søren siger god for din gård, har du ikke en men to købere. Jeg lægger 200.000 kroner oven i det bud du har, - hvis og såfremt, Søren siger god for gården. - Her i weekenden!” Jeg så direkte på Søren. Så skiftede mit blik til Johannes og Nils.
”Hvis der kommer grønt lys fra Søren, så er det en hurtig handel jeg er interesseret i. Hvis du ønsker det! Kan vi også finde en løsning på hestene!” Jeg lod en kort pause, få mine ord til at bundfælde sig.
”Altså skal vi skrive papirer mandag eller tirsdag. Du skal lige have tid til at tale med din sagfører. Lyder det ok?”
Den ældre mand nikkede forbavset. Jeg tænker ikke at han var vandt til så hurtige beslutninger.
Johannes smilede over hele hovedet. ”Godset vokser, det bliver snart sig selv igen!”
Jeg fornemmede hans glæde og stolthed over ejendommen.
Jeg så på den gamle mand. ”Hvis du mangler en ny bolig, finder vi også en løsning der!”
Han nikkede. ”Mi’ gamle ven, bor på en slags plejehjem i Taulov! Der ve’ A’ gern ha’ æn bolig! Så er’ed ed’ så launt, hves A ve’ på besø’!” svarede han. Jeg måtte lytte lidt ekstra efter for at få hele meningen med af hans ønske.
”Det løser vi! Det lover jeg dig!” svarede jeg.
Storsmilende forlod Johannes og Nils lokalet.
Jeg så på Søren. ”Jeg er ked af, at jeg næsten overbebyrder dig med arbejde lige pt. Men det her kunne være en god løsning, både på åen ned til søen, og skoven. Jeg vil jeg meget gerne have åen tilbage i sit naturlige slyng. Og have nogle gode stier til motion rundt i skoven. Jeg kommer virkeligt til at savne Østerstrand ved Fredericia, når vi flytter herned!”
Søren så smilende på mig. ”Tænk for bare tre måneder siden, frygtede jeg for firmaets fremtid! Nu er mit problem at finde folk nok til projekterne!” Søren holdt en kort pause. ”Men hvis vi skal lave et stisystem, skal vi så ikke finde noget lys til, om ikke hele stien, men så en del af den?” Han så spørgende på mig.
”Jeg tænkte over problemet, da Zeus og jeg var ude at løbe. Enten skal jeg have en lyskilde med mig, eller også skal vi skabe noget lys ind i skoven!”
Søren nikkede. ”Jeg kender en produkthandler, han har forbindelser til det gamle Østeuropa, altså Polen, Tjekkiet osv. Han siger at de skrotter alle de gamle støbejernslamper fra før krigen. Måske kunne vi opkøbe og restaurerer en portion af dem?”
Jeg så på ham. ”Hvis det er dem der ligner gamle gaslamper, ville de passe perfekt ind i min vision for ejendommen! Se hvad du kan finde, og lad os så se på hvad sådan en lys allé, kan koste at lave!”
Søren rejste sig, ”Jeg må hellere passe mit job. Men egentligt kom jeg for at spørge, om der ikke manglede nogen til at hjælpe Fru Mikkelsen. Jeg har nogle folk, der spørger om der kan blive et job til deres koner og fruer!”
Jeg nikkede. ”Fru Mikkelsen skal have hjælp, det er sikkert. Jeg får hende og Berit til at se på, til hvad og hvordan, hun ønsker hjælp. Sig til dine folk, at de hører noget meget snart!”
Søren nikkede og gik ud. Jeg satte mig ned. Så ud over mit kontor imens jeg lavt sagde til mig selv. ”Godt at John tænkte fremad. Det her bliver vist en dyr omgang!”
Aftenen kom, humøret ved Marks klassekammerater var højt. Der blev serveret rigeligt med Pizza, cola og en enkelt eller to øl. Nogle af eleverne havde medbragt deres guitar. Så huset genlød af musik og latter. Berit og jeg gav også et par numre ved klaveret!
Efterhånden blev de unge mennesker afhentet. Snart var der kun den mere eller mindre faste gruppe af Mark, Søren, Johanne, Signe og tvillingerne.
Mille manglede sin veninde Gitte, så hun og Zeus fandt ind på mit kontor. Her sad Berit, Sarah og jeg.
Vi rundede både dagen og ugen af, samtidig med at vi talte om, hvordan vi kunne hjælpe Fru Mikkelsen, da Mille kom ind.
Mille så bedrøvet ud, og Zeus gjorde sit bedste for at trøste hende. Men der var noget der trykkede hende. Det var sikkert!
Forsigtigt spurgte jeg om hun ville tale om det? Først rystede hun på hovedet. Men så kom det alligevel.
”Her ved os, går alting så nemt. Vi er glade, og det virker som om vi kan alt!” sagde hun stille. ”Men ved far, går det slet ikke! Det gør mig så ked af det!”
Hun nussede Zeus store flaprende ører.
”Jeg føler at det ikke er okay, at jeg er så glad!” Næsten hviskede hun.
Jeg så på hende med et ømt blik. Når man er knap 14 år gammel, er verden enten fyldt med lykke, eller fyldt med problemer! Der behøver ikke at være mange minutter mellem følelserne.
Berit satte sig ved siden af hende. ”Vil du have at vi hjælper far?” spurgte hun stille.
Mille snøftede imens hun nikkede. Zeus benyttede chancen til at give hende et stort vådt kys.
Mille kom til at smile, over Boxerens kærlige opmærksomhed.
”Men kan far hjælpes?” spurgte hun imens hun kælede for hunden.
Berit trak hende ind. ”Vi tre må se at få ham klar til at blive hjulpet!”
”Hvordan det?” spurgte Mille, imens hun så på sin mor.
”Vi må have ham til at indse hvor meget han betyder for os alle, og så må vi få ham overtalt til at gå i behandling!” svarede hendes mor.
”Jeg så et brev, hvor de truede med at slukke for strømmen!” hviskede Mille.
Berit trak hende tæt ind. Men hun sagde ikke noget.
Jeg kiggede på Mille. ”Hvis du og din mor, sammen med Mark, kan tale med ham! Så kan vi jo starte med, at vi betaler alle de steder hvor han mangler!” sagde jeg stille.
”Det vil ganske vist kun hjælpe her og nu. Den virkelige hjælp skal han selv ønske, inden den kommer!”
Mille så på mig. ”Men han kan hjælpes! Er det det, du mener?”
”Naturligvis kan han hjælpes!” svarede Berit. ”Men det med at drikke og spille, det skal han selv ønske at komme af med. Ellers kan ingen hjælpe, ret længe!”
Berit kyssede Mille på håret. ”Når du og Mark nu tager til København i morgen, så tager jeg ind og taler med ham! Det lover jeg dig!”
Jeg nikkede smilende til Mille. ”Vi skal nok gøre vores bedste for at hjælpe. Uden ham, var der jo ingen dig eller Mark! Og jer to! Kan ingen undværer!”
Klokken havde passeret midnat, da vi kom i seng. Vi var alle trætte, men jeg nød at se begge mine kvinder komme ind til mig, iført hvide gennemsigtige natkjoler. Berit havde også små trusser på, Sarahs mørke kusse, stod tydeligt bag det tynde stof.
Jeg lagde mig til rette midt i sengen, jeg elsker når jeg har mine to skønheder liggende tæt ind til mig.
Berit kyssede mig dybt. ”Beklager Hr. Jakobsen, men min fisse holder en lille pause for deres virilitet. Kan De tilgive mig?” Hun så mig ind i øjnene, og missede med de lange øjenvipper.
Jeg kunne ikke dy mig. ”Det afhænger af hvad De tilbyder i pausen Fru Pedersen, jeg må jo behages!” svarede jeg, og kyssede hende.
Berit smilede, begyndte at kysse min hals, imens hendes hånd fandt mit hastigt voksende lem.
Sarah puttede sig tæt ind til mig. Fulgte først Berits kys op med flere kys og brug af en skøn tunge.
Berit kyssede mig ned over maven, så fangede hun min pik med munden. Samtidig med at hun begyndte at sutte, kyssede Sarah mig intenst. Sarahs fingre nulrede mine brysthår.
Berit satte sig helt ned mellem mine ben. Hendes ene hånd kælede for min pung, en finger lå kælent på min anus. Berits anden hånd og mund sendte min pik, og jeg! I himlen.
Jeg tog et godt greb i Sarahs skønne lille røv. Hun vrikkede dejligt med den, og lod mine fingre komme helt ind til hendes revne. Kun det tynde stof, adskilte mine fingre fra at glide op bag i hende.
Sarah begyndte at hviske kælne ord i mit øre, Jeg forstod ikke hvad hun sagde, da hun talte Hebræisk. Men det lød kælent og sexet!
Hvor længe kvinderne kyssede og kælede for mig, ved jeg ikke!
Kun at fornemmelserne blev stærkere og stærkere!
Til sidst løftede jeg mig helt op i en lille bro. Jeg ville råbe min udløsning ud!
Men Sarahs kyssende mund, og legende tunge, kvalte mine brøl! Imens mine safter sprøjtede ind i Berits mund.
Omhyggeligt sørgede Berit for, at min nydelse blev så lang som muligt.
Hun lod sæden flyde ud over pikken igen. Inden hele min pik igen forsvandt ind i hendes mund.
Sarah kyssede mig, så gled hun ned og hjalp Berit med at sutte og slikke mig.
Jeg kastede hovedet rundt på puden af velvære og liderlighed. Egentligt ville jeg normalt have kigget intenst på mine kvinder!
Men denne gang lod jeg deres læber og tunger, sende mig i himlen i stedet!
Da jeg til sidst lod min ende dumpe ned i sengen. Tog jeg et godt tag i begge kvinders hår, først trak jeg Berit, så Sarah op til mig. Jeg holdt et godt tag i deres hårpragt, samtidig med at jeg følte mig som verdens lykkeligste mand. Berits hånd holdt stadig godt fast omkring min pik!
Jeg var totalt tilfredsstillet! Begge mine elskede kvinder, havde gjort det perfekt!
Og jeg?
Ja jeg havde, på bedste mandschauvinistiske måde, intet gjort til gengæld!
Bare taget imod, og nydt det!
Med Berit og Sarah tæt indtil mig, slappede jeg af og faldt i søvn. Det sidste jeg hørte, var at Berit hviskede, hun elskede mig. Sarah sagde noget på Hebraisk. Jeg gætter på, at hun sagde det samme som Berit!?
For fanden hvor er jeg en heldig mand!
Morgenen kom lidt pludseligt. I første del af oktober har vi endnu ikke skiftet til sommertid. Så klokken halv syv om morgenen er det mørkt!
Lyskeglerne fra de ankomne biler strejfede vores midlertidige soveværelse. Forsigtigt viklede jeg mig ud af de sovende kvinder, og gik på morgentoilet.
Imens jeg stod og tømte min blære, kom først Berit så Sarah ud til mig. Jeg så dem i spejlet, de så fortryllende ud iført de næsten helt gennemsigtige natkjoler.
Jeg rystede min lidt brugte ven. Kyssede Berit, så Sarah godmorgen.
Jeg tog et meget hurtigt bad, pigerne et noget længere, jeg tror de hyggede lidt under bruseren. Men jeg måtte ud at løbe. Zeus stod udenfor badeværelset, han kendte morgenrutinerne.
Jeg snørede skoene og kaldte på hunden.
Da vi en lille time efter kom forpustede og svedige tilbage, blev vi modtaget af en smilende Fru Mikkelsen.
”Flokken af unge mennesker sidder i køkkenet, de er næsten færdige med deres morgenmad. Så her bliver snart ro på igen. Men det er nu sjovt, med sådan en gang glade unge mennesker! Vil du have kaffen nu, eller vente til efter badet?”
Jeg smilede til Fru Mikkelsen, ”Hvis jeg skal nå bare et hej, så kan jeg måske får et krus kaffe nu, og så resten efter badet?”
”Selvfølgelig! Gå bare ind, så kommer jeg med kaffen!”
Jeg gik ind i spisestuen, Her sad hele flokken, inklusive Berit, Sarah, Marianne, Søren og til min overraskelse Anders.
”Godmorgen” lød det fra flokken.
”Godmorgen” nikkede jeg tilbage. ”Nå så nåede jeg lige jer unge, inden I starter med jobbet!” Jeg så på Mark og Mille. ”Hvornår skal i med toget?”
”Vi har billetter til klokken 12.35. Det er et lyntog, der kun stopper i Odense, Ringsted og Høje Taastrup” svarede Mille. ”Og vi har 1. klasses billetter!” stor smilede hun.
Jeg stilte mig lidt på afstand, jeg var varm og svedig. Nok ikke lige den lækreste at sidde ved siden af.
”Jeg troede du tog hjem i går!” sagde jeg imens jeg kiggede på Anders.
”Jeg aftalte at kører med Pierre og Anni, når de i aften returnere til København. Håber det er ok. Men jeg kan jo også kører med de unge mennesker, hvis det passer bedre?”
Jeg lagde mærke til at Mark meget diskret rystede på hovedet!
”Nej nej, det er fint!” svarede jeg. ”Så kan du og Pierre jo også se lidt på lokalerne!”
Jeg skiftede over og så på Marianne.
”Har Søren fortalt jer om vores lille plan?” spurgte jeg Marianne og tvillingerne.
Pigerne rystede på hovedet, Marianne nikkede. ”Han har lige nævnt noget om en gård! Men hvilken, og hvor? Det ved jeg ikke!”
Marianne smilede og lagde en hånd på Sørens lår. ”Jeg tror at han har lumske tanker om at vi skal bo sammen!” Hun kyssede ham blidt på kinden.
Søren rødmede helt om i nakken. Han forsøgte at svare, men det blev bare til lidt brummen.
”En gård? Hvor vi skal bo!?” spurgte Tvillingerne i kor.
”Måske skal bo!” svarede deres mor. ”Lad os nu se på hvordan gården er, og hvor den ligger! Men jeg vil gerne have, at i lige tager med en time eller to, her i formiddag. Så kan Søren vise os hvor den er, og vi taler om det derfra!”
”Så bliver vi naboer!” buldrede Mille ud.
”Ligger den så tæt på?” spurgte Marianne lidt bekymret. ”Det giver en lang skolevej!”
Jeg følte at jeg lige måtte blande mig. ”Pigerne bliver selvfølgelig motoriserede, hvis de ønsker det. Og vi sørger for at der bliver kørsel til og fra skolen. Vi skal jo i forvejen have Mark og Mille i skole. Men se nu om det er noget, så kan vi tale om det når I har set på ejendommen!”
”Vi skal i gang!” sagde Mark. ”Hvis I ikke har spist eller drukket op, må I tage det med!” Han rejste sig og gik. ”Også dig Mille! Vi skal nå lidt, inden vi tager afsted!”
Mille kiggede på mig. ”Mark er en rigtig slavepisker! Ham skal du ikke ansætte en anden gang!”
Mark purrede hende i håret. ”Kom så søs!” lo han.
Jeg fangede lige Mark. ”Kom lige med, inden du går!” sagde jeg lavt.
Vi gik ind på Herreværelset, og jeg lukkede døren. Trak ham over til billardbordet.
”Jeg så du rystede på hovedet, over om Anders skulle med jer! Hvad betød det?”
Mark rømmede sig lidt. ”Susanne siger han er lidt klam. Og Signe er lidt utryg ved ham. Han kigger for meget op og ned ad hende! Så jeg vil ikke have ham for tæt på Mille!”
Jeg nikkede. ”Okay, jeg holder lidt øje med ham. Hvis han skal arbejde hvor vi bor, skal vi være trygge og glade alle sammen! Tak, og smut du så afsted!”
Mark nikkede, og gik efter de snakkende piger.
Jeg fik et hurtigt bad. Så skyndte jeg mig ned til Fru Mikkelsens morgenbord. Nu da de unge mennesker var gået i gang, var der plads nok. Til min ærgrelse sad Anders der stadig. Jeg ville hellere have nydt en intim stund bare med skønne kvinder.
Jeg fulgte hans blik, da Sarah hentede noget ost i køleskabet.
Jeg kunne forstå Mark, hvis Anders øjne var lige så intense på Signe, så ville jeg bestemt også være bekymret.
Sarah var en voksen, og meget smuk kvinde. Jeg tror de fleste mænd, kigger sådan efter hende. Det ville jeg bestemt ikke bebrejde nogen i.
Men hvis det var en halvgammel mand, på min alder, eller ældre, det kiggede sådan på en 15-16-årig pige, ville jeg bestemt slå alarm.
Jeg kom i tvivl om at han var den rigtige til at lave vores gamle biler. Han var dygtig! - - Bestemt!
Men hvis man skal gå op af unge mennesker, - så ofte som det ville være tilfældet her. Duer den indstilling ikke.
Han måtte kigge, eller dyrke alle de kvinder han ville. Men det skulle ikke være nogen der følte sig utrygge ved ham!
Jeg ville lige nævne det for Pierre. Så kunne det jo være problemet løste sig, på den ene eller anden måde!
Jeg så smilende på Berit og Susanne. Det virkede som deres tur til København, havde fået lidt hæmninger væk mellem dem. Berit var nok ikke helt tilfreds, med Susannes forhold til Mark, inden turen. Men nu virkede det mere afslappet mellem dem.
”Jeg har lovet Søren at vi bliver i Hvidbjerg mindst en måned mere! Så er han til gengæld færdig med vores sovegemakker her i huset. Hvad siger i til det?”
Berit smilede til mig. ”Jeg elsker huset i Hvidbjerg, så at jeg en måneds tid må kører lidt, for at komme på jobbet er helt fint!”
Sarah satte sig ved siden af mig. Jeg har altid nydt det graciøse i hendes bevægelser, Hun er på en eller anden måde elegant, uden det virker feminint.
”Ja jeg er jo blevet godt kørende! Så for mig helt ok!” Hun kyssede mig på kinden. ”Har jeg sagt tak!” smilede hun.
Jeg havde lidt på fornemmelsen af at det var et lille skuespil, over for Anders! Ligesom for at vise ham, at her havde han ingen chance!
Så Sarah har også bemærket hans blikke! Tænkte jeg, imens jeg nød kysset.
Berit så på os, og smilede, jeg fangede lige hendes hånd.
Så tænkte jeg at jeg måtte skifte emne.
”Vi har tænkt på at du skal have noget hjælp, her i huset” Jeg så på Fru Mikkelsen. ”Og det er ikke nok med lidt hjælp fra Susanne! Hvor dejligt det så ellers er for os alle!” Jeg sendte hende et skævt smil.
Hun rødmede. Hun vidste at jeg tænkte på Mark.
Fru Mikkelsen satte sig. ”Jeg elsker at have travlt, men du har ret, her bliver alt for meget arbejde hvis det hele tiden skal være i det her tempo!”
Berit brød ind. ”Vi må have hjælp til rengøringen, og køkkenet, i det mindste i den her tid, hvor vi bygger om. Hvis vi samtidig skal holde både huset i Hvidbjerg, og lejligheden i Axelborg”
Jeg nikkede. ”Lejligheden begynder vi at flytte lige så stille. Tænker at vi starter med biblioteket, og værelserne. Noget af det er huset her klar til at modtage, særligt hvis vi ikke længere skal sove her!”
”Vi skal også have valgt hvilke møbler der skal med hertil!” sagde Berit.
”Den store seng er et must!” udbrød Sarah, og rødmede så. ”Jeg mener hvor kan man købe en ny seng i den størrelse!” Hun drak hurtigt af kaffekruset.
”Og gæsteværelset, ikke at forglemme!” Berit bed sig i underlæben. ”Det kan vi ikke undværer!”
”Vi kommer også til at spørge Thomas, om der er noget han vil beholde, eller absolut vil! af med! Hvis det skal være hans lejlighed, må han jo sætte sit præg på den! Men ellers tænker jeg at vi skal møblere huset her sammen. Finde noget vi kan lide, og så gå ud fra det.
Huset her har en langsomt vågnende sjæl. Den skal vi fremme!” sagde jeg imens jeg kiggede ud over alle kvinderne.
”Jeg tror at Mille har store planer med sit værelse. Hun ønsker sig en himmelseng. Men hvis hun gør alvor af de sidste planer, med sovehems, er det jo ikke sikkert den kan være der” Sagde Sarah.
Berit og jeg så på hinanden, og smilte. ”Tro mig!” svarede Berit ”Mille får Søren til at lave det, så himmelsengen kan være der, om så han må sænke gulvet, eller løfte taget!”
Jeg måtte smile. Mille kunne noget med mændene, allerede nu!
”Ergo, vi flytter tilbage i sommerhuset, og lægger planer for huset her!”
Vi klinkede kaffekrus.
Anders vidste ikke helt om han skulle klinke med, så jeg klinkede bare med ham til sidst.
Klokken nærmede sig ni. Vores mail og telefoner begyndte at give lyde fra sig. Arbejdsdagen startede, også selv om det var lørdag.
Jeg så at Sarah sad og talte med Fru Mikkelsen, jeg hørte lidt omkring noget stof. Så måtte jeg bryde op. Thomas og Sam ventede inde i byen.
Vi måtte have noget mere oversigt, over indholdet af Johns kuffert.
Til min overraskelse var Thomas ikke på kontoret da jeg kom ind. Der var bare Zeus og jeg.
”Ser ud til det kun er os to der skal arbejde i dag!” sagde jeg til Zeus. Han svarede med et ”Vuf” og roterede så tre gange rund om sig selv i hundekurven, inden han med et suk lagde sig.
Jeg fik åbnet for kufferten, bredt papirerne ud over skrivebordet. I det samme kom først Thomas, så Sam ind ad døren.
Thomas var som sædvanlig i jakkesæt, Sam betydeligt mere afslappet klædt.
Thomas skjorte virkede dog lidt ustrøgen, bestemt ikke noget der var hans normale fremtoning.
”Beklager forsinkelsen!” pustede Thomas. Vi sov vist lidt for længe!”
Det så nu ikke ud som om de havde sovet så meget, nærmere noget andet!
Jeg smilede til dem. ”Ja ja, den kærlighed får skyld for mange ting, så jeg køber den med at sove længe!”
Thomas rystede på hovedet ad mig. Sam så lidt flov ud.
”Lad os se, hvor langt nåede vi i går!” affærdigede Thomas mig.
Sam og han satte sig ved deres borde, og fik computerne startet op.
Inden længe var vi fordybet i arbejdet. Langsomt men sikkert fik vi overblik.
Ingen tvivl om at det var en gigantisk formue John her efterlod.
Min telefon ringede. Jeg så lige flygtigt på klokken, den havde passeret 13.00.
”Hej skat!” lød det i telefonen. ”Jeg sidder lige med mine regnskaber, og har så et lille spørgsmål. Kender du noget til 2,6 millioner der er gået ind på min konto?”
”Hej skat!” svarede jeg. ”Ja, det er lidt vi fik i overskud, da vi overtog Arkitekt firmaet. De er afskrevet i boet. Så vi tænkte, at du havde bedre brug for dem. Så slap vi også for at lave opgørelsen til bo styrelsen om!”
”Men kan man det? Sådan uden videre?” spurgte Berit.
”Ja, her og nu, men på sigt kommer du, - og vi, til at redegøre for pengene. Men det bliver ikke et problem. Vi tænkte bare, at du ville have godt at en lille kapital indsprøjtning, her i opstartsfasen! Men ærligt, jeg glemte at fortælle dig om den. Det må have været Johns kuffert, der skabte forglemmelsen. Det må du undskylde!”
”Du er tilgivet!” lød det glad fra Berit. ”Jeg har lige Søren og Marianne her, tror de vil fortælle dig noget!”
”Bare slå på medhør, så kan jeg høre dem!” svarede jeg.
”Hej” lød Sørens stemme. ”Vi har set gården. Den er smuk, velholdt men kunne godt bruge lidt modernisering, Stald afsnittet skal der gøres noget ved. Men det fungerer!”
Jeg lyttede til Sørens beretning om gården. Han havde mange detaljer. Både om ting der skulle laves, og om ting der fungerede. Men jeg blev ikke klogere på, om de ville bo der!
Først da Marianne brød ind, fik jeg klarhed. ”Det Søren forsøger at sige er, - at vi vil elske at bo der! Pigerne tabte hjertet da de så hestene, og staldene. Det var bare lidt svært at forstå Nils. Så jeg er ikke helt sikker på om hestene fulgte med, eller om han fortalte at de plejede at trække vognen fra godset!”
”Hestene skal vi nok finde ud af!” svarede jeg. ”Men hvis I kan se jer selv bo der, så kommer resten efterhånden”
”Pigerne sadler de to Friisere op, og kommer på dem om lidt. Men der mangler lidt umiddelbar forbindelse mellem skovstierne. Lige nu rider de den lange vej udenom, og ned forbi maskinhuset.” Marianne lød begejstret.
”Søren og gartnerne skal nok få forbundet skovstierne!” svarede jeg. ”Dejligt at I kunne lide stedet! Jeg kommer hjem om en times tid, så kan vi tale nærmere!”
Jeg slukkede for telefonen. Kiggede på Sam. ”Vi kommer til at flytte rundt på nogle af pengene. For jeg tror, at jeg har købt nabogården!”
Sam nikkede. ”Jeg har en nem vej. Både du og John har konto i flere netbanker. Jeg tænker på Revolut bank i Litauen. Hvis vi flytter penge mellem jeres konti, så har du adgang med det samme. Hvor meget skal du bruge?”
Jeg tænkte lidt. ”Gården koster små 7 millioner, og den skal nok sættes i stand for en eller to mere. Vi skal også bruge en del, hvis vi vil lave maskinhuset om til værksted. Så hvis vi..” Jeg rejste mig og gik lidt rundt!
” jeg tænker vi overfører 3 millioner euro. Så er der dækket ind til en tid! Vi må regne med at vi skal betale skat af beløbet, ikke med det samme, men ved årsregnskabet 2020! Altså af det beløb vi bruger. Ikke nødvendigvis af alle pengene!”
Sam nikkede. ”Hvis du kommer med koderne, så klarer jeg det med det samme!”
Jeg fandt først Johns kode. Den var på USB-pind. Min kunne jeg i hovedet!”
Jeg så på klokken. ”Jeg må hjem, Pierre og Anni er der snart!”
Der lød et sagte fløjt fra Sam. Han kiggede engang ekstra på computeren, hvorefter han så på mig. ”Der mangler ikke ligefrem penge på nogle af disse konti. Hvis skattemyndighederne ved noget om din konto, har vi en helt klar vej, til at få Johns penge ind i virksomheden!”
Jeg smilede. ”Lad os sige det sådan. Skattemyndighederne ved, jeg har nogle konti i udenlandske banker! Men de ved ikke! Hvad der står på dem. Og de skal heller ikke vide det!
Penge vi overfører til danske konti, betaler vi skat af. Men jeg har ikke lyst til at få beløbet fra mine udenlandske konti beskattet. Altså før det er nødvendigt!”
Sam nikkede. ”Men måske skal vi, rent organisatorisk, lave en overblikskonto til godset og dens omkostninger. Det vil gøre det noget lettere at have overblik over udgifterne!”
Thomas brød ind. ”Måske skal vi lave en ekstra oversigt over alle omkostningerne med byggeri. En slags total investeringskonto! Når vi skal i gang med Ungdomsboligerne i KBH. Og sommerhusene i Jylland, nyt hovedkvarter osv. får vi brug for kapital, og ikke mindst overblik. Det vil være en fordel om vi har et hurtigt overslag over hvor pengene kommer fra. Om det er internt, eller udefra. Om det er egne penge, eller lånte!”
Jeg rynkede på panden. ”Vi plejer ikke at opererer med lånte penge!” svarede jeg.
Thomas så på mig. ”Vi plejer heller ikke at have så store projekter! Vi er endda blandet ind i offentlig støttet byggeri! Så vi må lave om på vores principper!”
Jeg kunne godt se fornuften. ”Lav en oversigt til Godset, og begynd at få skabt et byggefirma i firmaet! Men sørg for at vi kan splitte hvert byggeri ud for sig selv. Det nytter ikke, at tingene kan sejle!”
”Jeg laver et internt regnskab. Skal det være på en lukket computer eller skal vi kunne komme til den fra virksomhedens computere?” Sam så direkte på mig.
”Krypter den, så der skal bruges kode og måske øjne, eller ansigts genkendelse! Så sørger vi for at kun vi tre har adgang!” Jeg så på mit ur. ”Jeg må afsted. Zeus kom!”
Zeus løftede hovedet, smaskede et par gange, inden han langsomt rejste sig.
”Hold nu fri i morgen!” sagde jeg til de to.
”Gå ud og spis, nyd aftenen, drik noget god vin. Lad os holde den 7. dag om ikke hellig, så i hver tilfald afslappet!”
Nede i bilen ringede jeg til Pierre. De havde lige passeret Storebælt, så jeg nåede hjem i tide.
Da jeg kørte ind på gårdspladsen, stod de fleste af de unge mennesker, og beundrede tvillingerne til hest! De sad på hver deres sorte Friiser. Jeg måtte smile. Smukke piger, og skønne heste passer godt sammen.
Marianne stod ganske tæt ved Søren. Han havde lagt armen omkring hende. De så lykkelige ud.
Jeg kørte som jeg plejede, om bag om garageanlægget. Søren viftede energisk med armene. Så jeg stoppede! Han kom imod mig. Jeg så han pegede ind mod portene i gården.
”Vi er begyndt at grave foran de to bagerste porte. Du skal ind via den fjerneste port!” hørte jeg ham sige, da han kom indenfor hørevidde!
Søren fandt en lille sort fjernbetjening frem. Da han trykkede på knappen. Sænkede de fire søjler sig ned i jorden, og porten gled op.
Der var fin plads til min bil inde i garagen. Søren vinkede mig helt op mod væggen!
”Der er seks pladser klar til jer. De fire bagerste har lade stationer til El-biler. Det har du jo ikke brug for, så din plads, er en af de to første!”
Jeg steg ud af bilen. Så mig omkring, der var blevet flot i garagen. En væg var kommet op indtil veteranbilerne. Herinde var det vores privatbiler der havde plads.
Jeg så med glæde på at min Nimbus, havde fået plads ved siden af hestevognene, i det tilstødende rum.
”Nimbussen kan du desværre først få ud fra midt på ugen. Vi skal lige have sikret de tre porte fra bagsiden!” forklarede Søren.
Jeg nikkede. ”Hvordan går det med lageret?” spurgte jeg.
”Fint”, svarede Søren. ”De unge mennesker mangler bare at få hylderne nummereret, og stregkoder på. Så er lageret klar til at modtage varerne. Syntes i øvrigt at jeg hørte at de første containere allerede kommer på tirsdag!”
”Det var hurtigt!” svarede jeg. ”Så kommer det jo til at knibe med at de unge mennesker kan fylde hylderne!” Søren kløede sig lidt med hjelmkanten.
”Mon ikke fruen har styr på det! Jeg ved at hun har lavet aftaler med lærerne!”
Jeg nikkede. Der var styr på det hele. Og megen aktivitet, jeg tænkte at det var godt at vi flyttede ud i sommerhuset igen. Hvis man trængte til fred og ro, var Godset bestemt ikke stedet at være lige p.t. Jeg lukkede Zeus ud af bilen.
Omgående begyndte han at lede efter Mille. Men til hans skuffelse fandt han hende ikke!
Jeg kiggede efter Berit i mængden, men kunne ikke se hende. Så jeg valgte at gå indenfor.
Inde på det, der skulle blive Berits kontor, var det travlhed. Sarah, Berit og Fru Mikkelsen, var ved at tømme de fire kasser fra Djursland.
”Hej Skat!” sagde Berit og kyssede mig hurtigt på kinden. ”Vi skal lige have styr på det her, Kasserne fylder for meget, så de må ud af kontoret. Vi ser tøjet igennem, og hænger det op, Alle legesagerne kommer i papkasser og bliver sat i kælderen!”
Er det ok med dig?
”Ja ja, helt fint!” jeg så på noget af tøjet der var hængt op. ”Fine sager!” nikkede jeg anerkendende.
Jeg tog noget der lignede en uniform fra 18 hundrede tallet frem.
Berit kom smilende over til mig. ”Hvis du en dag har lyst til en anden udgave af Little Drummer Boy” Hun holdt uniformen frem. Den ville stramme hendes bryster helt flade! Jeg så ned mod skridtet af uniformen, her var den ganske åben!
”Passer både på drenge og piger!” smilede Berit. Så lænede hun sig tæt ind til mig. ”Forestil dig Sarah i den! Uhh jeg kan helt mærke det!” Berit pressede sit skød lidt mod mit lår. Jeg forstod hvad hun mente.
”Der er otte uniformer, nok til en hel lille deling. Hvis du altså vil være kommandanten!” Berit sendte mig et frækt smil.
Otte næsten nøgne piger på en gang! Tænkte jeg, jeg ville bestemt nyde synet, men selv jeg! Må kende mine begrænsninger.
Et eller andet sted i min fantasi, dukkede tvillingerne og hestene op!
Jeg rystede på hovedet. Den slags kunne jeg tænke, men bestemt ikke gå med til udførslen af.
Små piger og jeg, har ikke passet sammen, siden jeg selv var ganske ung.
Dengang havde jeg desværre ikke så meget fantasi!
Jo! jeg har bestemt meget at takke Sussi for!
Det bankede på døren. Det var Peter, Berit far. ”Kan du ikke lige komme med ud?” spurgte han. ”Der er lige nogle spørgsmål, jeg ikke kan besvarer!”
Jeg kyssede Berit på kinden, og gik med ham ud!
Toget ankom til tiden inde på Københavns hovedbanegård.
”Så skal vi bare finde en chauffør!” Sagde Mille glad. ”Jeg ville ønske at det var Pierre, ham kan jeg kende!”
”Beklager frøken. Men De må nøjes med mig!” Lød en dyb stemme bag dem.
Mark vendte sig om. ”Nielsen formoder jeg!” sagde han og stak hånden frem.
”Deri formoder De korrekt!” Svarede manden, uden at tage Marks hånd.
”Deres Bagage?” spurgte han efter.
”Vi har ikke meget med!” Svarede Mille smilende. ”Så det bærer vi selv!”
Nielsen nikkede. Han havde svært ved ikke at gengælde Milles smil.
”Hvis De vil komme med denne vej!” sagde han og gik forrest ud af banegården.
Både Mille og Mark havde travlt med at kigge! Både på banegården og på folk.
”Her kunne jeg godt bruge lidt tid, bare på at kigge!” hviskede Mille til Mark.
Han nikkede som svar. ”Ja, her er spændende!”
Så var du udenfor. Den sorte Mercedes holdt på en taxa plads. Et par taxaChauffører råbte lidt efter føreren til Mercedesén. Men Nielsen reagerede ikke!
Sikkert førte Nielsen den store bil gennem Københavns mylder af biler, og snart ankom de til huset i Hellerup.
Selv om både Mark og Mille, var blevet noget forvendte med luksus og flotte boliger, gav huset i Hellerup alligevel lidt åndenød.
Det var nærmest et palæ i Milles øjne.
Sussi, og hendes lille larmende hund, tog imod dem i døren.
Mark kunne ikke lade være med at beundre Sussis fremtoning. Vist var hun i 50’erne. Men hun var smuk og elegant. Marks øjne hvilede lige lidt ved Sussis fyldige barm.
Sussi registrerede det, og nød opmærksomheden, fra en ganske nydelig ung mand.
”Velkommen til mit hjem!” sagde Sussi, og lænede sig frem, så Mark kunne kysse hendes kind.
Til Sussis tilfredshed, kyssede Mark ganske let på hendes kind. Imens han sagde ”Tak fordi vi måtte komme!”
Mille havde endnu ikke helt fået styr på etiketterne blandt lidt finere folk, Så hun gav Sussi et kram. Sussi smeltede dog lidt ved Milles ord. ”Så dejligt at se dig igen!” hviskede Mille.
Så bukkede hun sig ned mod den gøende hund. ”Og dig! Hvor er du dejlig!”
Mille rakte hænderne ud. Til Sussis store overraskelse, lod den lille hund sig løfte op! Den holdt op med at gø!
Til gengæld slikkede den energisk Mille i ansigtet, imens den små hvinede, af glæde!
”Du kan da vist noget med hunde!” smilede Sussi. Kom indenfor. Laura har lidt te parat, eller vil i heller have noget andet?”
”Te er fint”, svarede Mille imens hun kælede for den lille hund.
”Jo tak, te er helt perfekt!” svarede Mark. Sussi nød at Mark virkede betydelig mere voksen end de 16 år han var.
Inde i den store salon var der dækket til te. Forskellige kager stod også klar!
Laura kom ind og serverede teen. Sussi så at heller ikke stuepigen var uden for Marks Charme. Men et lille smil konstaterede Sussi at pigen s lille kniks, var tilsat en svag rødmen.
”Hvordan var turen herover?” Spurgte Sussi, for at få lidt samtale i gang.
Det viste sig hurtigt, at ganske vist blev både Mark og Mille benovet over Sussis liv og hus. Men tavse var de bestemt ikke!
Snart genlød salonen af latter. Særligt Milles smittende leen kunne høres.
Sussis lille hund veg ikke fra Milles skød. Måske skyldes det, at Mille ganske diskret lod hunden smage lidt af kagerne.
Inden længe kom samtalen ind på fonden. Her var det mest Mille der fortalte. Mark spurgte mere ind til det praktiske. Men Mille havde ideer og visioner. Samtidig med at hun virkede ydmyg, både over æren, og det de skulle lære.
Altså for hvordan man brugte og særligt tjente, så der blev noget at dele ud af.
Mille havde også megen omsorg for modtagerne af legater.
Selv om hun ikke helt havde styr på hvem, der kunne få, og hvor meget de skulle have!
Mark og Mille insisterede på at legatet skulle hedde ”John og Sussi Lauritzen ungdoms legat!” Det var vigtigt for dem begge, at John blev husket. Uden ham ingen formue at dele ud af!
Sussi var meget rørt. De unge menneskers omtanke, for en mand de aldrig havde kendt, ramte hende!
”Nu skal I ikke glemme, at det er jer der skal stå forrest ved uddelingen af legater!” pointerede Sussi. ”Jeg vil være baggrunds figur, ikke andet!”
”Men du vil vel være til stede, når vi uddeler, ikke?” spurgte Mille, imens hun forsøgte at få sin kage for sig selv. Sussis lille hund var noget aktiv, for at få sin del af kagen!
Sussi måtte smile af hundens energi. ”Bare sæt hende ned, når hun bliver for meget!” Sagde hun imens hun så på hvor glad den lille, normalt så larmende hund var.
Mille sagde ”Sit. Pote!” til hunden. Til Sussis overraskelse gjorde hunden nøjagtigt hvad den fik besked på.
”Dygtig hund!” sagde Mille, og udleverede et lille stykke kage. ”Jeg skal nok holde hende fra det mest søde!” sagde hun, imens hun så direkte på hunden.
Så kiggede hun på Sussi. ”Hun er lidt nemmere at holde end Zeus!” smilede hun.
”Gør du det samme med Zeus, jeg tænker at Jens bestemt ikke vil have at han tigger!”
Mille nussede den lille hund. ”Vi gør det kun når Jens ikke kigger! Men han tigger heller ikke!”
Mark rystede på hovedet. ”Nej han kræver! Så må vi andre se om der er noget tilbage, når han har fået!”
Sussi måtte smile, hun fornemmede kærligheden mellem de to søskende.
”Hvad har I med af tøj?” Spurgte Sussi.
Børnene så på hinanden. ”Noget skiftetøj, hvad mener du?” Mille så lidt forvirret på hende.
”Ja når vi nu skal ud at spise i aften! Jeg har også billetter til operaen, var det noget? Så kunne det jo godt være at I skal i noget andet tøj!?” Svarede Sussi med et smil. ”For i havde vel ikke tænkt jer at vi skal på et Pizzeria?”
”jeg tror slet ikke, vi har tænkt på at komme ud at spise! Og i Operaen, det lyder spændende, selv om jeg ikke rigtigt kender til den slags!” Svarede Mark.
”Jeg har en af de nye kjoler af Sarahs med!” Lød det glad fra Mille. ”En lys grå!”
Sussi så på Mark. ”Ja dig kan vi jo nok finde noget til i min kælder. Måske ikke lige sko, men ellers!”
Sussi så på Mille. ”Til dig kan vi til gengæld sagtens finde sko, men du skal jo nok ikke have for meget hæl på endnu!” Sussi rejste sig. ”Kom så går vi lige på jagt. Laura, vil du sørge for at den unge mand bliver velklædt. Så tager jeg mig af frøkenen!”
Laura nejede. ”Hvis De vil følge med mig?” Med hånden viste hun hvilken vej Mark skulle gå.
”Vi to går ovenpå!” Sagde Sussi til Mille. ”Så får vi dig gjort klar!”
Da Mille kom ovenpå, blev hun ledt ind i et stort værelse. Sussi viste hende en stol, foran et stort spejl. ”Sæt dig her, så kommer Madam Fleur og hjælper dig!”
Mille blev lidt forvirret, men satte sig.
Sussi hentede en flaske vin. ”Imens vi lader Madame Fleur arbejde, kan vi få lidt vin!” Sussi hældte op til sig selv. Milles glas fyldte hun kun halvt, så kom der vand i for resten. ”Sådan gør man i Italien! Der drikke unge mennesker også vin, bare tyndet lidt op. Skål!” sagde Sussi. Lidt forsigtig svarede Mille ”Skål” imens hun nippede af vinen!
”Kan du lide den?” Spurgte Sussi. ”Den er fra vinslottet i Italien, har du hørt om det?”
Mille rystede på hovedet. Imens hun smagte på vinen en gang mere.
Det bankede på døren. Sussi sagde ”Kom ind!”
Der kom der en meget smuk, yngre dame ind.
”Michelle! formoder jeg!” sagde hun og gik over mod Mille.
”Jeg hedder egentligt Hanne, men jeg er mest kendt som Madam Fleur, nu skal jeg hjælpe dig med lidt sminke, og så kommer dit tøj bagefter!” Mille kunne lide kvindens smil, og øjne. De spillede, og så meget smukke ud!
Madam Fleur så på Mille inde i spejlet. ”Jeg behøver ikke at gætte hvem din mor er! Du ligner hende ret meget!”
Mille rødmede. ”Tak, jeg syntes min mor er meget smuk, så jeg vil gerne ligne hende!”
Madame purrede i Milles hår. ”Det skal jeg have i tankerne!” svarede hun og begyndte at gøre Mille klar.
Rikke gled af hesten. Efter modtagelsen fra kammeraterne, var hun og Helle begyndt at ride tilbage til den gård hvor hestene kom fra. Men hun skulle tisse.
”Hold ham lige!” sagde hun til søsteren. Der var lidt langt op til huset, så Rikke valgte at smutte om bag ved maskinhuset. Hurtigt trak hun ridebukserne ned, og satte sig for at tisse.
Lige da hun var begyndt, syntes hun at hun så en stå og kigge. Da hun kiggede ekstra efter, så hun ingen.
Rikke tissede færdig, rystede rumpen lidt, og rejste sig for at trække bukserne op.
Da så hun at Anders stod og kiggede på hende. En lille djævel for i hende. ”Den gamle liderlige mand skulle få lidt at drømme om!” tænkte hun.
Langsomt trak hun bukserne op, hun sørgede for at hendes balder og lår, var synlig så længe som muligt. Inden bukserne kom helt på, bøjede hun sig lige ned, så den kiggende mand, kunne ane hendes anus, og skød!
Så gik hun med raske skridt om til søsteren og de to heste.
Imens de red, fortalte Rikke søsteren om, hvad hun havde gjort.
Helle rynkede på næsen. Hun kunne sagtens følge søsterens tanke med at vise sig lidt frem. Men hun kunne ikke lide Anders. Han virkede for interesseret i unge piger. Hvis han så bare havde været lækker! Men han lignede en gammel drukkenbolt. Pigerne fniste. Rikke gav hende ret.
Anders var ulækker!
Men alligevel nød hun tanken om at han havde set hendes skød, og måske drømte om det næste gang han gokkede pik!
Pigerne red hestene hjem. Striglede dem og sørgede for at alle fem heste fik lidt godbidder. De tre nordbakker var søde. Og pigerne havde ofte redet nordbakke. Friisere var en klasse højere, end de var vandt til! Men næste gang de skulle ride, ville de tage nordbakkerne.
Leende og snakkende fandt de vej gennem skoven, fandt stien til Godset, og gik derhen. De skyndte sig ikke. Begge piger mente at de havde lavet deres del af arbejdet. De var der faktisk kun fordi hestene skulle have en tur. Egentligt skulle de hjælpe fredag, som det havde gjort! Og så søndag når Mark og Mille kom hjem.
Da de nåede huset, så de på hinanden. ”Vi kigger lige ind til kontoret, måske er mor der!” sagde Helle.
Pigerne gik ind. Deres mor var det ikke, men der var en høj flot mand, med en køn dame og en lille pige.
Berit præsenterede dem. ”Pierre og Anni, sammen med lille Marie. De bliver jeres kommende naboer. De skal bo i villaen for enden af vejen”
Pigerne hilste pænt på. Rikke satte sig ned foran pigen. ”Goddag, jeg hedder Rikke!” sagde hun og rakte hånden frem.
Den lille pige blev genert, og gemte sig bag sin mor!
Berit lo. ”Rolig det skal nok komme. Hun nåede lige at se jer ride væk. Og hun har kun talt om heste siden, så mon ikke i kan få hende med ud og ride!”
Helle smilte. ”Det vil da være dejligt!” hun så på parret og barnet. ”Er der flere af jeg der rider?”
Anni smilte ”Jeg red som barn og ung pige. Men har ikke siddet på en hest i flere år, men jeg vil gerne prøve igen! Hvis der altså er en hest, jeg kan ride på!”
Rikke nikkede. ”Heste er her nok af, hele 5 stk. så mon ikke vi kan finde ud af det!”
Berit så på pigerne. ”Hør, kan I finde vej til kælderen? Helt gennem huset, og så ned af trappen. Og gider i at tage en kasse med? Den skal bare stå, hvor de andre kasser står. I kan se rummet, når I kommer derned!”
”Hvad er der i kasserne?” Spurgte pigerne i kor.
Berit smilede til dem. ”Det kan i kigge på en anden dag, hvis i bare vil tage en kasse derned, så vil jeg blive glad!”
”Selvfølgelig!” svarede pigerne. Løftede op i en af flyttekasserne. ”Måske skal i dele en!” Sagde Berit ”Nogle af dem er de ret tunge! Og der er lidt langt ned i kælderen”
Tvillingerne tog i hver sin ende. Løftede op, og gik ud af gangen.
Pierre trådte ud af lokalet, så de kunne komme ud. Han fulgte pigerne med øjnene, et stykke af vejen. Der så han Anders stå og kigge.
Først tænkte Pierre ikke over det, han skulle lige til at gå ind igen, da han så at Anders fulgte efter pigerne.
Pierre rynkede panden. Hvorfor var han der? Og hvorfor gik han rundt i Chefens hus?
Pierre gik ind på kontoret igen. Men tanken om Anders og pigerne, foruroligede ham. Den lille pige ville op. Pierre løftede hende op!
Berit opdagede hans ubehag. ”Er der noget i vejen?” spurgte hun.
Pierre rystede først på hovedet. Stod længe og tænkte! Så så han på Berit. ”Kan du ikke vise mig vejen til kælderen.
”Jo da!” svarede Berit lidt forundret. ”Hvorfor vil du derned?”
”Bare en anelse!” svarede Pierre. Han gav Anni et knus, rakte hende datteren.
”Vil du vise mig vej?” spurgte han. Berit nikkede. Da hun gik ud til ham, fulgte Zeus med!
Tvillingerne fik slæbt kassen ned i kælderen. Den var måske ikke så tung i starten, men huset var stort, og der var langt!
”Pyy godt at vi deltes om en!” sagde Rikke. ”Hvad tror du der er i?”
”Vi kan jo lige kigge!” Svarede Søsteren.
Sammen fik de lukket flyttekassen op. ”Wauw” lød det fra tvillingerne, som om de talte synkront!
Helle stod med en fin pakke. Indholdet var tydeligt gennem plasticforsiden. ”Dildoer!” sagde Helle. ”Tror du at det er herfra mor har fået alt det i kufferten?”
Rikke nikkede. Hun havde vild lyst til at åbne alle kasserne og se hvad de indeholdt!
I det samme lukkede døren bag dem!
Forskrækket vente pigerne sig om. Der stod Anders!
”Nåe, sådan nogle uartige små piger kigger på dildoer!” sagde han.
”Vil I ikke hellere se den virkelige varer? Så kan jeg jo kigge lidt på jer!”
Anders greb ud efter Helle. Hun veg bort, men Anders greb fat i hendes bluse. Den blev revet op, og Helles smukke ungpige bryster kom frem.
”Sådan!” sagde Anders. ”Nu skal jeg vise min!” Han knappede bukserne op, og hev et ikke helt lille, lidt hængende pik frem.
Han gned lidt på pikken. ”Nåe små piger, nu skal I få lov til at tilfredsstille en rigtig mand!”
Rikke var lidt splittet. Hun havde bestemt ikke lyst til at gøre noget ved, eller sammen med Anders. Men hans pik var stor! Endnu større end Marks.
Hun kunne næsten ikke få øjnene fra den.
Anders lukkede, og låste døren!
”Så små piger, vis så far her hvad I har!” Han rev Helles bluse helt op.
Han nød synet af de smukke sports pige bryster. De var små og faste, vorterne strittede lidt opad.
Anders onanerede lidt, Nu stod hans pik rank og stiv. Tvillingerne så direkte på hans stive pik.
Anders nød det! Når han havde købt ludere, var de ofte blevet lidt betænkelige over hans lems størrelse.
Nu skulle hans gigant pik, snart bores op i to helt unge piger. Anders kunne slet ikke styre sin liderlighed!
Ungpige fisse! Var alt hvad hans hjerne kunne tænke.
Han fangede Rikke, tvang hende på knæ foran sig. ”Luk så munden op, du skal sutte pik!” hvæsede han.
Modvilligt fik Rikke tvunget munden op. Så tog hun pikken ind i munden. Hun suttede på den, som var det Marks!
Ole så på hende. ”Jeg vidste du var en liderlig lille strigle, lige fra du pissede foran mig! - Sut så!”
I det samme bed Rikke ham hårdt i pikhovedet.
”Av for satan! din møgstrigle!” råbte han, idet han stak Rikke en lussing, så hun røg tværs gennem rummet.
”Sådan en snottøs. Nu skal du fandme få!”
I det samme blev døren banket ind.
”Tror du der er noget galt?” Spurgte Berit, da de begyndte at gå mod kælderen.
”Det ved jeg ikke, men jeg tror vi er nødt til at være sikre!” Svarede Pierre.
Dårligt var de kommet ud af rummet inden Berit blev stoppet. Det var en af lærerne der ville vide om hun kom over til lageret.
”Lige om lidt!” svarede Berit. ”Jeg skal lige noget først!”
Så hurtigt hun kunne fik hun sendt læreren væk. ”Kom så går vi i kælderen!” sagde hun til Pierre.
Da de kom derned, så de at døren var lukket. ”Mærkeligt!” sagde Berit, ”Jeg lod den stå åben så vi nemt kunne få kasserne derned!”
Hun tog i døren. Den var låst!
”Jeg vidste slet ikke at den kunne låses!” sagde Berit forundret.
Så hørte de en mand råbe! Og et klask af en lussing!
”Gå væk!” sagde Pierre, idet han gik to skridt tilbage. Så løb han med fuld kraft skulderen mod den gamle dør.
Med et brag, røg døren op!
Der stod Anders med en gigantisk pik stikkende ud af bukserne. Helle forsøgte at holde sin bluse samlet, og Rikke lå på kældergulvet.
”Hvad fanden!” sagde Pierre. Så skubbede han Anders væk fra pigen.
”Hvad fanden laver du?” råbte Pierre af Anders.
Det virkede ligesom om Anders vågnede af en døs. Han indså hans situation, og at han umuligt kunne slippe uden om!
Berit tog sig hurtigt af pigerne. Zeus knurrede helt nede fra den dybe brystkasse.
Anders stod og så forvirret ud. ”Øhh Pierre, de lokkede!” stammede han. ”Jeg blev forført!”
Pierre kunne ikke beherske sig! Han knyttede næven, og stak Anders en på skrinet, med alt den kraft han kunne!
Manden tumlede hen ad kældergulvet. Tog sig til kinden. ”Undskyld, undskyld!” jamrede han.
”Jeg tager mig af pigerne!” sagde Berit. ”Du og Zeus holder ham her, til jeg har fundet Jens!”
Pierre nikkede. Zeus stod knurrende og brummende ganske få centimeter fra Anders ansigt.
”Kan du ikke fjerne hunden!” tiggede Anders.
Berit så på manden med foragt! ”Bare Lad Zeus ordne ham, hvis han så meget som rører sig!” hvæsede hun arrigt.
”Kom piger!” sagde hun så med en helt anden stemme. ”Vi finder lige jeres mor, og Jens!”
Berit førte pigerne op fra kælderen, og hen til kontoret. Fru Mikkelsen, Anni og den lille pige så bestyrtet på pigerne da de kom ind.
”Jamen jøsses da!” udbrød Fru Mikkelsen. ”Hvad er der dog sket?”
Berit fik sat pigerne ned. Hurtigt bladede hun igennem tøjet, og fandt en kort kjole.
Hun rakte den til Helle. ”Tag den her på! Bare brug den som bluse!”
Helle nikkede, vendte ryggen til, fik den ødelagte bluse af, og tog kjolen over hovedet.
Fru Mikkelsen lagde bekymret armen omkring Helle.
”Hold pigerne her, jeg finder lige Jens!” Sagde Berit.
Både Anni og Fru Mikkelsen fangede alvoren. ”Vi tager os af pigerne!” svarede Anni.
Berit løb ud for at finde mig!
Hun fandt mig ved veteranbilerne! ”Du kommer til at komme med. Anders har forsøgt at voldtage tvillingerne. Pierre og Zeus har styr på ham!”
Først blev jeg lidt paf. Så blev jeg vred! Mark havde haft fuldkommen ret i hans bekymring.
På vejen til kælderen ændre min hidsighed sig til kold vrede!
Vi ankom til kælderen.
Der stod Zeus, ganske få cm fra mandens ansigt! Zeus brummede dybt og intenst. Jeg så at han løftede den ene kind op, og viste hans store hjørnetænder.
”Go’ hund!” sagde jeg. ”Far tager den herfra!”
Zeus bakkede brummende. Hans store brystkasse lød som en kæmpe tønde. Der var virkeligt bulder på hans knurren!
Pierre løftede den små hulkende mand op. Hans pik hang stadig ud af bukserne. Det virkede som om den dryppede med lidt blod!
”Få styr på den pik!” sagde jeg vredt.
Febrilsk forsøgte Anders at få den ind bag bukserne.
Først tænkte jeg at hive ham op på Herreværelset. Men så tænkte jeg, at et mørkt kælderrum var meget passende.
Pierre holdt uslingen i kraven!
”Nu afgør pigerne og deres mor, om du skal meldes for forsøg på voldtægt! Personligt håber jeg at de vil lade mig stå for afstraffelsen! Og jeg garanterer dig at landets love og politiet, vil være meget mere nådige end jeg!”
Jeg så med foragt på den klynkende usling, der hang der mellem hænderne på Pierre.
”At du er fyret, og aldrig mere har tilladelse til bare at hilse på nogle af min familie, eller vores venner, er det vel klart!”
Anders nikkede ”Jeg blev…” begyndte han.
Jeg manede ham til tavshed. ”Når du har ret til at tale, vil jeg fortælle dig det!”
Jeg så på Pierre. ”Slip ham, han kan rådne op her i kælderen, til vi afgør hvad der skal ske ham!”
Pierre nikkede, ”Jeg har desværre ødelagt døren, så måske vi kan finde et andet rum?”
Jeg så mig omkring. Lige ved siden af var der et meget lille rum, sikkert et kosteskab eller lignende.
”Smid ham herind, så lader vi ham vente på vores afgørelse der!”
Pierre nikkede, løftede ham op, så hans ben næsten ikke kunne nå jorden, og smed ham så ind i kosteskabet.
Vi lukkede, satte haspen på og et søm i klemme, så han ikke kunne lukke op!
Berit sagde overraskende højt. ”Måske skal vi lade pigernes mor, afstraffe ham. Hun kan noget med strøm og en pisk!”
Jeg så lidt forbavset på min elskede! Hun trak mig op fra kælderen.
”Han har godt af at være lidt nervøs!” smilede hun.
Endeligt fattede jeg hvad hun mente! ”Men det vil være fristende!” svarede jeg, og kyssede hende blidt.
Oppe på kontoret ventede Anni og pigerne. Rikke sad med den lille pige på skødet.
Helle virkede til at være den, der var mest rystet af tvillingerne.
”Fru Mikkelsen er ude for at finde deres mor!” sagde Anni lavt.
Rikke så på mig. Der var vrede og trods i hendes øjne.
”Jeg bed ham i pikken!” sagde hun vredt. Den lille pige så på hende og gentog omgående ”Ikken!”
Jeg kunne ikke undertrykke et smil. ”Måske skal du lige tage Marie ud, Anni! Det er ikke så sikkert, at de små øre kan tåle at høre handlingsforløbet!”
Anni nikkede, tog den lille pige fra Rikkes skød, og gik ud.
Pigerne, og Pierre, forklarede mig hvad der var sket, lige fra tissetåren til Pierres lige højre!
Da Marianne lettere bestyrtet kom ind, gentog de hele fortællingen! De skjulte intet, heller ikke at de godt vidste at han kiggede, da Rikke tissede!
På en eller anden måde fangede jeg, at pigerne var meget sex interesseret.
Det overraskede mig ikke!
Men nok lidt alligevel, at de var så modne inden for det felt!
Pludselig kunne jeg høre Sussis ord. ”Sørg for at Susanne kommer til København, og lad hende bare tage tvillingerne med!”
Sussi havde omgående set, hvad jeg først opdagede nu!
Sex, under de fleste former, var pigernes store interesse!
Jeg måtte indskyde at vi skulle finde på noget med Anders. Enten skulle vi selv straffe, eller også indlede en sag ved politiet!
Søren kom ind i rummet. Det var Sarah der havde fornemmet noget var galt, og havde hentet ham.
Marianne kiggede på pigerne, så på Søren. Inden hun drejede hovedet mod mig!
”Hvordan vil du straffe ham!” spurgte hun.
”Jeg har allerede fyret ham. Jeg vil true ham med nogle forbindelser i København.
Vi sætte ham på det næste tog, sender ham hjem uden yderligere.
Altså ingen løn, eller andet. Så vidt jeg ved har vi aldrig ansat ham! Han har kun frivilligt hjulpet til med bilerne!” Jeg så på Pierre.
Han nikkede. ”John gav mig ind i mellem en ekstra skilling for at hjælpe med bilerne, dem delte jeg med Anders. Det er det han har fået for at hjælpe!”
Jeg så på Pierre. ”Hvordan kom du i forbindelse med ham?”
”En kort aften!” svarede Pierre. ”En aften hvor jeg sad i stort held! Anders blev benovet, og jeg gav et par drinks bagefter!”
En mistanke slog ned i mig. ”Hvem spillede du med?” spurgte jeg.
”Nogle fremmede!” svarede Pierre. ”Vi talte engelsk sammen, men jeg tror at de var russere eller sådan noget!”
Jeg gik om bag min computer, fandt et billede af Begim Ivanowitz på skærmen. Zoomede ind.
”Var ham her, med?” spurgte jeg Pierre.
Pierre rystede på hovedet. ”Men han var i lokalet, jeg spillede bare ikke mod ham!”
”Hvor meget vandt du?” spurgte jeg.
”Næsten 2800 Euro” svarede Pierre.
”Ca. 20.000 kroner!” sagde jeg. ”Det er mange! Det er ikke ofte at jeg har set så store beløb på bordet!”
”Heller ikke jeg!” svarede Pierre. ”Det er det største beløb jeg nogensinde har spillet med!”
”Og du vandt, Havde du fantastiske kort?” spurgte jeg.
Pierre rystede på hovedet. ”Jeg bluffede til det meste!”
Jeg gik lidt rundt i kontoret. - Det der med at tænke og gå!
”Jeg tror jeg ved hvordan vi straffer Anders maksimalt!” sagde jeg så.
De andre så undrende på mig.
”Vi gør ikke mere, end at sende ham til København, men vi lader både PET og Begim det vide. Helst inden toget ankommer!”
”PET og Ivanowitz!?” spurgte Berit undrende, ”hvorfor?”
”Fordi jeg tror at Anders er plantet ind i firmaet af russerne!” nøjagtigt lige som den tidliger Madam X, Anders Bertelsen og nok også den forsvundne regnskabschef!” Vi er dybere involveret i den russiske mafia, end jeg bryder mig om.
Derfor PET! Vi lader Ivanowitz og hans slæng straffe Anders! For hans ødelagte forsøg på at komme tæt på inderkredsen!”
Jeg gik rundt om bordet. ”Og vi fortæller Sussi det hele. Så ved både hun og børnene hvordan de skal forholde sig til Anders. Hvis de ser ham i København!”
I det samme bibbede Berits telefon. Hun så på den og åbnede for den MMS der var kommet.
Tre billeder. Et af Mark, et af Mille og et af Mark, Mille og Sussi. På det sidste stod der – Klar til operaen!
”Drikker de champagne?” Spurgte Berit, lidt forundret.
Mark var næsten ikke til at kende. Hans hår sad vildt, og lidt sjovt. Han var i et sort Armani jakkesæt, med en kulørt skjorte under og hvide tennissko. Sarah fløjtede lidt imponeret da hun så ham. ”Wauw den unge fyr, giver selv Direktøren konkurrence!” smilede hun.
Billedet af Mille, tog helt vejret fra mig. Hun så fantastisk smuk, og voksen ud. En ung udgave af hendes meget smukke mor!
Det sidste billede af dem alle tre. Det med champagneglassene! var fantastisk! Sussi var som altid smuk, men de to unge mennesker matchede hende til fuldkommenhed.
”Det billede, skal forstørres op, og hænges på væggen!” sagde jeg stille.
Berit nikkede. Hun var så rørt at hendes øjne løb i vand. Hun nikkede igen!
Jeg måtte tage mig sammen for igen at koncentrerer mig om Anders.
Jeg ringede først til nummeret for PET. Fik ikke fat i frøken Zederkof men lagde en besked. Så ringede jeg til Sussi, også her var det telefonsvareren der tog den!
Jeg måtte tænke lidt, inden jeg ringede til Ivanowitz!
”Hello, This is Jakobsen” sagde jeg da jeg fik forbindelse.
”Hello Mr. Jakobsen, what can I do for you!” lød svaret.
“I would just check, that you received all papers according Jørgen Andersen A/S”
“Maybee!” lød svaret
“ I’m looking for something from the former accounting Manager! We haven’t found it yet!” lød det fra Ivanowitz.
“I’m in Copenhagen on Wednesday. I must make something unpleasant to a - Now former employed! So, I will be there - If I can help you with your search!” Sagde jeg.
Der blev stille I telefonen.
”It’s nothing so serious!” fortsatte jeg. “Just at former mechanic! So, if you still having problems on Wednesday, I’ll be there to help! Have a Nice weekend mr. Ivanowitz!” sagde jeg og ringede af.
Jeg kiggede på de andre i lokalet. ”Hvis vor ven Anders, er plantet som jeg tror, så ved vi det meget snart. Den sidste der svigtede den klan, blev fundet gennembanket ud for Tuborg havn!”
Min telefon ringede. Det var frøken Zederkof. Hurtigt satte jeg hende ind i sagen. Jeg skjulte ingenting.
Der blev lyttet i den anden ende af telefonen, og også her på kontoret. Alle var helt stille, og lyttede med på samtalen.
”Jeg må informere Dem om at Anders Bertelsen, afgik ved døden her til morgen. Uden at have været kommet til bevidsthed. Bare så De ved, hvad De udsætter den næste for, hvis De har ret!” Lød det stille fra PET damen.
”Hvornår forventer De, at han ankommer til København?” spurgte hun så.
Jeg så på uret. ”Planen er at sætte ham på det næste tog hjem. Det bliver om 55 minutter. Altså klokken 17.25. Så kan i nok selv finde ud af hvornår han ankommer!”
”Tak!” lød svaret.
”Næste gang De får en mistanke! Kan De så ikke kontakte os, inden De selv straffer personen!”
”Jo! Svarede jeg.
”God dag til Dem Direktør Jakobsen!” Der blev lagt på!
Mark fulgte stuepigen ned i kælderen. Han blev vist ind i en ret stor garderobe.
”Hvis De vil skifte uset, kan De gøre det bag forhænget!” Sagde stuepigen med en lidt kælen københavnsk accent!
Mark smilede, ”Gerne! Men hvad skal jeg skifte til?”
”Må jeg?” Spurgte Stuepigen, og tog et målebånd frem.
Mark nikkede ”Værsgo!”
Pigen målte Marks bryst, hofter, længde på arme og ben. Da hun målte hans venstre ben, strejfede hun lige Marks penis!
Hun rødmede og sagde ”Undskyld!”
Mark smilede bare. Og lod hende tage de sidste mål, omkring hals og skuldre.
Mark fangede lige pigens øjne. De var smukke og mørke. Pigen gengældte hans blik, så så hurtigt ned.
”Jeg finder lige Deres tøj!” Sagde hun og gik ind blandt de mange sæt tøj der hang på bøjler.
Mark ventede til hun kom igen. Han så hun kom med et mørkt jakkesæt, og en hvid skjorte.
Han holdt jakkesættet op. Armani stod der på mærket!
”Det her er fint, men skjorten er for kedelig. Kan du ikke finde en med lidt liv i?”
Pigen nejede, og gik ud igen.
Mark klædte sig langsomt af. Han gik ikke bag forhænget, så da pigen kom igen, stod han iført boksershorts og en hvid T-shirt. Mark var i god form, og han nød, at pigen lige kiggede en ekstra gang.
”Vil De skifte det hele?” Spurgte pigen. Hun holdt en lys undertrøje og et par silkelignende underbukser i shorts facon frem.
Mark så på tøjet. ”Ja hvorfor ikke?” sagde han og smøg T-shirten af. Med blikket rettet mod den unge pige, lod han underbukserne falde.
Pigen så først ned på hans velvoksne lem. Ganske vist havde han ikke rejsning, men den var både stor og fyldig. Mark hørte Susannes stemme. ”Lad hende kigge, men kun kigge! Så kommer interessen helt af sig selv!”
Pigen rødmede, og rakte shortsene og undertrøjen mod Mark. Hurtigt kiggede hun op på Marks ansigt. Hun turde ikke fastholde hans øjne, Så hun kiggede igen ned mod Marks pik. Hun gispede lidt, ingen tvivl om at den var vokset!
Langsomt trak Mark shortsene på, krængede den stramme undertrøje over hovedet.
”Jeg tror ikke helt vi er blevet introduceret ordentligt!” smilede han.
Mark rakte hånden frem. ”Mark Pedersen!” sagde han blidt.
”Laura Andersen” svarede pigen og tog hans hånd.
Uden helt at vide hvordan og hvorfor, trak Mark hende ind. Helt tæt ind!
Pigen gispede lidt. ”Jeg tror, det er nu vi skal kysse!” sagde Mark med lav stemme.
Laura blinkede kun med øjnene, så gav hun efter og kyssede Mark. Hele hendes verden snurrede rundt!
Aldrig var hun blevet kysset, så det rørte hende så meget! Bevares hun havde kysset før, men det her var noget helt andet!
Hun fornemmede at Marks hånd, gled op under stuepige skørtet. Hun stivnede lidt!
Men hun kunne kun lade ham gøre det!
Alt hendes modstand, - som i forvejen ikke var stor! Over for den smukke unge mand hun skulle hjælpe med tøjet. Var væk!
Mark løftede hende op på bordet. Laura fornemmede ikke et løft!
Kun at hun svævede op!
Hun spredte benene!
Mark lod en hånd glide op ad indersiden af hendes lår!
Han mærkede nylonstrømper næsten hele vejen, men lige inden han nåede Lauras skød, var der bar hud!
Så kom der en trusse med små hægter.
Uden besvær lukkede han hægterne op. Mark lod sit hastigt rejsende lem, glide ud af det ene bukseben. Tog ved pikken, og styrede den ind mod Lauras åbne skød.
Laura stønnede da Mark gled op i hende.
Hendes verden lige der! Var kun ham og det! Der eksisterede ikke andet!
Mark lod sit underliv bevæge sig frem i små rolige bevægelser! Langsomt trængte han helt op i Lauras ubeskyttede skød.
Laura trak ham tæt ind til sig, hun nød at Marks hænder kælede for hendes skuldre og bryster. Selv gennem kjolen, kunne hun fornemme de små elektriske stød, hans kærtegn gav hende!
Hun begyndte at små vippe med kussen, så hun rigtigt kunne nyde at være Marks!
De kyssede intenst, Marks bevægelser blev mere og mere kontante.
Hvor længe de elskede anede ingen af dem! De var helt væk i elskovs agten! Laura var den første den genfandt jorden, efter at de havde svævet rundt vægtløshed og ekstage.
”Jeg er ikke beskyttet!” Hviskede hun. Imens hun kyssede Mark alt det hun kunne.
Mark stønnede!
Han vidste at han, inden længe, ville fylde Lauras stramme fisse med saft.
Og han vidste at det måtte han ikke!
Han trak sig ud.
Laura kiggede ned på hans glinsende pik! Så tog hun om den og gned på pikken!
”Sprøjt for mig!” hviskede hun. Imens hun gled ned af bordet, satte sig med ansigtet ud for Marks rejste pik.
”Sprøjt på mig!” hviskede hun.
Mark kunne ikke stoppe længere, han sprøjtede sine safter ud over Lauras ansigt.
Laura lod pikken glide rundt på kinderne. Så slikkede hun lidt på pikhovedet. For første gang i sit unge liv, smagte hun en mands sæd!
I det samme opdagede Mark, at Sussi stod og kiggede på!
Først tænkte han at skjule hvad de lavede!
Men Laura holdt godt fast i hans pik. Han kiggede ned, Laura åbnede munden, og tog hans sæd indsmurte lem ind i munden.
Mark kunne kun nyde det!
Også selv om han tænkte, at Sussi nok ikke var tilfreds med, at han kneppede med hendes stuepige!
”Det må jeg sige!” sagde Sussi. ”Du minder for meget om din mester! Unge Jakobsen ville helt sikkert også, have misbrugt mine unge piger, når han havde chancen!
Sussis stemme lød lidt skarp.
Laura rejste sig hurtigt op. Hun havde sæd i hele ansigtet.
Men ihærdigt prøvede hun at dække for Marks stadig stive pik.
”Undskyld!” sagde Laura, og kiggede ned i gulvet.
Sussi gik tæt på de unge mennesker. Hun lod en finger glide rundt på Lauras kind. Fangede lidt sperm på fingeren.
”Gå op!” Befalede pigen. ”Dig taler jeg med senere!”
Hurtigt forsvandt pigen grædende ud.
Så tog Sussi et fast tag i Marks pik!
”Jeg håber at du ikke misbrugte din magt som gæst!” Hun trak vejret dybt.
Men at min unge stuepige, gjorde det her ganske frivilligt! Hun er før blevet misbrugt af mænd! Det har jeg lovet at beskytte hende imod!” Hun klemte på Marks pik, og så ham dybt i øjnene!
”Forstår du. I mit hus må man dyrke alt det sex man ønsker. Men man må ikke tvinge nogen til noget! Har du forstået det!”
Mark nikkede. ”Jeg tror ikke nogen af os kunne lade være!” sagde han stille.
Sussi så på ham. Kiggede så ned på Marks pik.
Sussi trak forhuden helt tilbage, og nød synet af det glinsende pikhoved!
”Jeg taler med hende, og hører hvad hun siger! Skift så tøj, og kom op ovenpå. Madam Fleur, skal lige sætte dit hår!” Sussi kunne ikke dy sig. Hun slikkede lige på den finger der var smurt ind i sperm. Sussi lagde ikke skjul på at hun nød smagen!
”Ikke dårligt unge Pedersen. Ikke dårligt!”
Så forlod hun en lidt forvirret Mark.
”Få så tøj på!” sagde Sussi som det sidste, inden hun gik.
Erotiske noveller skrevet af Fintus