På eventyr med “Mit Pindsvin”
Jeg vågner næste formiddag til duften af frisklavet kaffe og bacon. Du har lavet brunch til os. Jeg vender mig i sengen for at stå op og mærker smerten fra mine ømme baller efter behandlingen fra jer alle dagen i går. Jeg smiler lidt ved tanken om, at du vil være tilfreds med beskeden om, at jeg er øm.
Du kommer ind med en bakke med morgenmad til os på sengen. “Godmorgen, min pige, er du sulten?” Det erkender jeg gerne at være; vi faldt begge i søvn i går uden aftensmad. “Når du har spist og været i bad, skal du klæde dig i dit latexkorset og de tilhørende strømper. Husk ingen trusser, men kjole udover – gerne den med blomsterne. De sorte støvler og en lækker makeup, ikke den vandfaste mascara. Vi skal på tur,” beordrer du. “Hvad skal vi?” spørger jeg. “Det ser du, men du bliver udfordret, min pige.”
Da vi har spist færdigt, bærer jeg bakken ud i køkkenet, mens du går ud på badeværelset. Jeg hører bruseren blive tændt, og jeg kan ikke lade være med at gå ud til dig. Du står i badet, ser dejlig ud som du står der, helt nøgen og våd. Forsigtigt trækker jeg forhænget fra og lægger mine hænder på din krop. Jeg kærtegner din brystkasse, som jeg står der, og kysser dig i nakken. Min hånd glider ned over din mave – ned til dit skød, kæler for dine nosser, lader hånden glide op til din pik; den vokser i min hånd. Jeg guider dig rundt, kysser dine læber. Du gengælder kysset, og din hånd finder mine bryster, som du kæler for og napper i. Din hånd finder mit skød, og du kæler for min klit; en finger glider ind gennem revnen og trænger op i min fisse, der er dejlig våd og villig.
Mine kys glider ned over din mave, ned til dit skød. Jeg sutter på og slikker dine nosser, mine læber glider lige ned over pikhovedet for at glide op igen. Du stønner begejstret, og jeg lader mine læber glide helt i bund, nyder at mærke din pik vokse sig hård og stiv imellem mine læber. Jeg sutter begærligt din pik, kæler for dine nosser. Så kæler jeg for mine egne bryster, napper i vorterne, lader hånden glide til mit skød. Kæler for min klit, mens mine læber glider op og ned ad din pik. Jeg nyder dine lyde, ser frækt op på dig, nyder at høre, at du nyder min mund, der sutter din pik og dine nosser.
Jeg lader et par fingre trænge op i min nu drivvåde fisse, fingerknepper mig selv, mens du griber i mit hår og guider min mund til at glide op og ned i en god rytme. Jeg mærker dit underliv spænde op og ser forventningsfuldt på dig. Du trækker din pik ud af min mund og rykker den af, til din sperm kommer ud over mit ansigt med et brøl. Du trækker mig op til dig og kysser mig lidenskabeligt, mens din hånd glider til min fisse. Du kæler for min klit, trænger op med et par fingre, knepper min fisse, mens du leger med mine bryster. Jeg kæler for din krop, mens jeg stønner af vellyst. Min hånd glider til dit skød; din pik er ved at rejse sig igen, til min store begejstring. Du fingerknepper mig til orgasme, som jeg skriger ud, og du knepper mig gennem orgasmen.
Du trækker fingrene ud og vender mig med ansigtet mod væggen. Jeg mærker din stive, hårde pik trænge ind i min fisse, og jeg skubber begejstret underlivet tilbage mod dig. Du knepper mig stille og roligt, irriterende pirrende. Jeg beder dig om at tage mig hårdere, dybere og hurtigere. Du har ikke travlt; du lader dine hænder kæle for mine bryster, mens du fortsat pirrer mig med dine rolige bevægelser.
Jeg kan ikke holde det ud, jeg vil mærke dig dybt i mig. Jeg kæler for min klit, mens din pik glider stille og roligt ud og ind af min våde og villige fisse. Da jeg kommer med et skrig, kan du ikke dy dig mere, men hamrer pikken dybt i mig. Dine nosser klasker mod mit underliv – igen, igen og igen. Du knepper mig nu hårdt og dybt, til vi begge kommer; du knepper mig igennem orgasmen. Jeg kan næsten ikke holde mig på benene. Du vender mig om, holder om mig, og vi står bare sådan under vandet. Du kysser mig, ser mig i øjnene og spørger, om du nu må bade færdig.
Vi bader begge færdigt. Du træder ud før mig og begynder at tørre dig, mens du står og ser på mig. “Hvad ser du på?” spørger jeg. “Jeg nyder min kunst fra i går. Det bliver smukt om nogle dage, og vi er først lige begyndt,” siger du med et smil, der fremkalder en kuldegysning i mig. Du tørrer dig færdigt og forlader badeværelset, mens jeg bader færdig.
Jeg lægger den makeup, du har bedt om, klæder mig som anført og træder ud til synet af dig, stående der smuk, klædt i jeans, skjorte og en habitjakke. Det ser ud til, at vi skal noget pænere, men det giver ingen mening, da vi ikke kan ses offentligt sammen. “Så min pige, ud i bilen med dig,” beordrer du, mens du tager en taske i hånden. Jeg mærker min usikkerhed over det uvisse vokse; du kan mærke det, og det får dig til at give mig et klap i røven på vej ud ad døren, og kækt siger du: “Ja, der er god grund til at være nervøs. Men bare roligt, der er lukketid om lørdagen.” Hvad har du gang i? Hvor er der lukket om lørdagen? Hvad er det, vi skal? Hvad har du i tasken?
Jeg sætter mig ind i bilen og tager selen på, du hopper ind bag rattet. “Hov, du skal lige have det her på,” siger du og finder et blindfold frem. “Du må jo ikke vide, hvor vi kører hen, så forsvinder overraskelsen jo. Nå ja, jeg gider i øvrigt heller ikke høre på dit brok, når du opdager, hvor vi skal hen. Derfor må du først vide det, når vi er der.” Nu begynder mit hjerte for alvor at hamre, og jeg mærker en uro i maven. Jeg ved, du kan finde på nærmest hvad som helst, og tanken om, at du nyder muligheden for at blive opdaget, gør mig virkelig nervøs. “Så, så, min pige, jeg er jo med dig. Vi er mindst to om denne rejse,” hvisker du til mig, mens din hånd glider op under kjolen, og din finger rammer min klit. “Åhhhh, allerede våd og liderlig. Tænder tanken dig, trods din usikkerhed, min pige?” Du trækker hånden til dig, kysser mig på panden, starter bilen, og så er vi på vej.
Det føles, som om vi kører en evighed. Mit hjerte hamrer derudad, sommerfuglene vokser i maven, og jeg kan mærke, liderligheden vokser i mig. Fissen bliver fugtig, og jeg mærker mine brystvorter blive stive og hårde. Jeg mærker, at farten sættes væsentligt ned efter det sidste sving, og så er vi der. “Du skal vælge mellem 1 eller 2, før vi går ud,” siger du. “Nej, hvad har du nu gang...” begynder jeg, nærmest bedende for at slippe for dine idéer. “Svar mig! 1 eller 2?!!” siger du bestemt. “Du ved, jeg vil have et svar, når jeg spørger. Hvis du nægter at svare, så stopper legen, og jeg kører dig over til toget!” “Ok, ok,” svarer jeg, ikke i tvivl om at du mener det, og jeg frygter at du går, mere end hvad du vil udsætte mig for – for du vil ALTID respektere mit “stop”. “Jeg vælger 2! Er du tilfreds?!” svarer jeg bestemt. “Ja, tror jeg, at jeg bliver mere tilfreds med, end du gør,” svarer du, mens du tager blindfoldet af mig. “NEJ!!! Det gør du ikke?! Hvad er det, du tænker, at vi skal her?” nærmest råber jeg, mens jeg stirrer forfærdet på skriften over døren: RÅDSSAL. “Hvad tror du, vi skal her? Vi har skrevet om det så mange gange, nu gør vi det. Jeg har lånt din nøgle. Er du klar?” Gu’ er jeg ikke klar! Jeg arbejder her. Hvad hvis der er nogle andre på arbejde? Hvad hvis alarmen går? Hvad hvis der er rengøring? Men jeg ved, at det bliver sådan, eller toget hjem.
Du bipper os ind i Rådssalen, et stort åbent rum, højt til loftet med en masse borde og stole. Mit hjerte hamrer løs, og mine håndflader er fugtige af sved. Jeg er så nervøs, mens du virker til at have alt under kontrol.
Døren klikker i lås bag os, og lyden runger tungt i det store lokale. Stilheden herinde er larmende. Lyset falder skråt ind gennem de høje vinduer og oplyser støvfnuggene, der danser i luften over de massive egetræsborde. Det lugter af papir, kaffe og autoritet – en lugt, jeg kender så godt fra min hverdag, men som nu blandes med duften af min egen angst og ophidselse.
Du slipper ikke min hånd, men trækker mig med bestemte skridt ned gennem midtergangen, forbi tilhørerrækkerne og direkte op mod hovedbordet, hvor byrådet plejer at sidde. Mine hæle klikker mod gulvet, hver lyd føles som et skrig, der kan afsløre os.
"Du valgte nummer 2," siger du lavmælt, mens du slipper min hånd og går om bag det store, buede bord, hvor mødelederen normalt sidder. Du sætter dig tungt i stolen, læner dig tilbage og ligner en konge, der skuer ud over sit rige. Eller en dommer, der skal afsige sin dom.
"Kom herop," beordrer du og peger på gulvet foran bordet.
Jeg tøver et sekund. Mit blik flakker mod døren, mod vinduerne. Tænk, hvis rengøringen kommer? Tænk, hvis vagten går en runde?
"Nu!" Din stemme skærer igennem luften og får mig til at spjætte. Jeg går derop, mine ben ryster under mig.
Du stiller tasken på det tunge formandsbord. Lyden af lynlåsen, der bliver trukket op, skærer igennem stilheden i det store lokale og får hårene til at rejse sig på mine arme. Jeg står og tripper lidt, nervøs og forventningsfuld. Du stikker hånden ned i tasken og trækker et sæt sorte manchetter i læder og metal op. Lyset fra vinduerne glimter i spændene. “Kom herhen,” siger du roligt. “Og vend ryggen til.”
Jeg adlyder med det samme. Jeg vender mig om og mærker din varme krop tæt på min ryg. Du tager mine håndled, fører dem om på lænden og låser manchetterne om dem med et tydeligt klik. De sidder stramt, polstret indvendigt, men metallet, der forbinder dem, gør det umuligt for mig at bevæge armene. Jeg er fanget. Overgivet til dig midt i demokratiets højborg.
“Læn dig forover,” beordrer du. Jeg læner mig ind over bordet, så min overkrop hviler på det lakerede træ, og min bagdel skydes i vejret. Du trækker min kjole helt op til taljen, så jeg står med bar røv og de sorte nylonstrømper, der strammer om lårene. Den kølige luft i den store sal bider i mine baller og gør mig hyperbevidst om min nøgenhed.
Jeg hører dig rode i tasken igen. En ny lyd. En hvislende lyd, da du trækker noget gennem luften. Jeg drejer hovedet og ser ud af øjenkrogen: En sort flogger med lange, tunge læderhaler hænger ned fra din hånd. “Du skal være stille,” hvisker du, mens du lader læderhalerne glide blidt ned over mine baller og bagsiden af mine lår. Det kilder og får mig til at gyse. “Hvis du skriger, så hører vagten os måske. Kan du være stille, min pige?” “Ja,” hvisker jeg, selvom min puls hamrer.
Du træder et skridt tilbage. Det første slag falder uventet. SWUSCH-SMÆK! Læderet rammer min højre balle med et skarpt smæld. Jeg gisper højt og spænder op i hele kroppen, bider tænderne sammen for ikke at råbe. Smerten er en skarp, brændende streg, der øjeblikkeligt sender varme ud i hele underlivet. “Tæl,” siger du bestemt. “En...” piber jeg.
SMÆK! “To!” Du finder en rytme. Slagene er hårde, præcise og falder tungt. Lyden af læderet mod min hud runger svagt i den tomme sal, en skarp kontrast til den respektfulde ro, der plejer at herske her. Mine baller begynder at gløde. Smerten blander sig med en voldsom liderlighed. Jeg vrider mig på bordet, men manchetterne holder mig fast. Jeg kan intet gøre, kun tage imod. Jeg er fuldstændig i din magt.
“Du tager det smukt,” roser du, mens du lader hånden hvile på den røde hud, der stråler af varme. Du skifter hånd. Jeg hører lyden af en tube blive åbnet, og så mærker jeg glidecreme – kold og glat – blive smurt på min indgang. Du masserer mig, mens min røv stadig svier efter floggeren. Kontrasten mellem smerten på huden og din finger, der blidt åbner mig, er ved at drive mig til vanvid.
“Benene spredt. Mere,” kommanderer du. Du træder helt tæt på bagfra. Jeg mærker din stive pik mod mine balder. “Nu skal du mærke mig,” hvisker du og griber fat i mine lænkede håndled for at holde mig nede. Med ét stød trænger du ind i mig. Jeg klynker ned i bordpladen, mens du fylder mig ud. Men du er ikke færdig med tasken. Mens du knepper mig i en rolig, tung rytme, griber du floggeren igen. For hvert stød du tager ind i mig, lader du læderhalerne falde rytmisk over min ryg og mine baller. Stød. Smæk. Stød. Smæk.
"Se ud over salen," hvisker du hæst. "Se, hvor du er. Forestil dig, at de alle sammen sidder der og ser på, mens jeg tager dig hen over borgmsterens bord."
Dine stød bliver hårdere. Bordet knirker svagt under os. Hver gang du rammer i bunden, sender det stød af vellyst op gennem min rygsøjle. Jeg klemmer om bordkanten, mine knoer bliver hvide. Jeg har lyst til at skrige, lyst til at stønne min nydelse ud, men jeg tør ikke. Jeg må bide mig i læben, så det smager af jern.
Pludselig hører vi en lyd ude fra gangen. En dør, der smækker et sted langt væk.
Jeg stivner. "Hørte du det?" gisper jeg, panikken blusser op i mine øjne. "Vi må stoppe!"
Men du stopper ikke. Tværtimod. Faren tænder dig. Du griber fat om mine hofter og øger tempoet voldsomt.
"Nej," knurrer du, "vi stopper ikke, før jeg er færdig. Hvis de kommer, så må de se på."
Dine ord og faren for at blive taget på fersk gerning får det hele til at eksplodere for mig. Adrenalinen pumper rundt i blodet sammen med liderligheden. Du hamrer ind i mig nu, hensynsløst og hårdt. Mine støn bliver til undertrykte klynk, mens jeg rider på bølgen af en intens orgasme, der får mine ben til at føles som gelé.
Det er en overbelastning af sanserne. Jeg er fanget, pisket og bliver taget hårdt, mens jeg ser ud over de tomme stolerækker i mørket. “Hvem ejer dig?” knurrer du, mens tempoet stiger. “Det gør du!” stønner jeg, “du ejer mig!” Slagene bliver løsere, mere pirrende nu, mens du hamrer dig tættere på klimaks. Jeg mærker spændingen bygge sig op i min krop, en blanding af smerte, underkastelse og ren nydelse. Da du kommer, griber du hårdt fat i manchetterne, trækker mine arme opad, så min ryg buer voldsomt, og jeg skriger min orgasme ned i det mørke træbord, mens du tømmer dig i mig.
"Stille," hvisker du ind i mit øre, mens du bider mig i nakken, "hvis du larmer, bliver vi opdaget."
Du mærker mine sammentrækninger og lader dig selv gå. Med et dybt, gutturalt støn tømmer du dig i mig, dine hænder krammer mine hofter, og vi står et øjeblik helt stille, kun forbundet af vores tunge åndedræt, der fylder stilheden i Rådssalen.
Du trækker dig langsomt ud, og jeg mærker sæden løbe ned ad mine lår. Du giver mig et hurtigt, hårdt klask i røven.
Pludselig fryser blodet i årerne på mig.
Lyden af en nøgle, der drejer i låsen nede ved hovedindgangen, skærer igennem den larmende stilhed. Derefter den tunge lyd af døren, der går op, og kliren fra en vogn.
“Der kommer nogen!” hvæser jeg og forsøger panisk at skubbe mig fri af dit greb. “Vi må væk!”
“Bliv stående,” hvisker du kommanderende ind i mit øre. Din stemme er rolig, næsten arrogant.
Døren går op, og rengøringsmanden kommer ind. Han ser manchetterne, ser min hjælpeløshed, og et grådigt smil breder sig på hans læber.
"Hun er sgu da bundet," siger han og slikker sig om munden.
"Hun er sikret," retter du ham køligt. Du rækker ned i tasken igen og trækker den sorte læderflogger op. De tunge haler dasker mod bordpladen.
Du går hen til rengøringsmanden og rækker ham piskens håndtag.
"Hun har været ulydig. Hun trænger til at mærke det. Vil du gøre æren?"
Mit hjerte stopper et øjeblik. Vil du lade en fremmed slå mig?
Rengøringsmanden ser overrasket ud, men griber floggeren. Han vejer den i hånden, ser på min blottede røv, der allerede ligner et helt maleri af de sidste dages behandlingt.
"Læn dig forover," kommanderer du mig. "Og vis ham respekt."
Jeg læner mig ind over bordet, presser brystkassen mod det kølige træ.
"Må jeg virkelig?" spørger manden hæst.
"Giv den gas. Hun kan lide det," svarer du.
Det første slag er kluntet, men hårdt. KLASK!
Det rammer lavt på låret. Jeg gisper. Han har ikke din teknik, han er rå og brutal.
"Højere op," instruerer du roligt.
SMÆK!
Læderet rammer plet på ballen. Rengøringsmanden tænder på det. Han finder en rytme, svinger armen tilbage og lader de sorte strimler regne ned over mig. Det svier og brænder på en helt anden måde, end når du gør det. Det her føles beskidt, uværdigt og voldsomt ophidsende.
"Sådan ja," stønner han, mens han pisker mig. "Tag det, kælling."
Netop da går døren op igen. Vagten træder ind med sin lygte. Han ser scenariet: Mig bundet på bordet, rengøringsmanden der pisker mig, og dig der står og dirigerer det hele som en konge.
Vagten slukker lygten og går nærmere. Han ser på min ryg, der buer i smerte og lyst, og mine bryster, der er mast mod bordpladen.
"Har du noget til mig også?" spørger vagten med en dyb, autoritær stemme, mens han ser ned i din taske.
"Værsgo," siger du og kaster et par brystklemmer med kæder imellem hen til ham.
Vagten griber dem i luften. Han går om på den anden side af bordet, så han står lige foran mit ansigt. Han ser mig i øjnene, smiler ondt og griber fat om mit ene bryst.
"De ser ømme ud," siger han og klemmer hårdt om min vorte med fingrene. Jeg klynker, ude af stand til at trække mig væk på grund af manchetterne.
Han åbner klemmen og sætter den fast lige over den følsomme nippel. Smerten er skarp og intens. Han gør det samme ved det andet bryst. Nu er mine bryster lænket sammen af en sølvkæde.
"Se på mig," siger vagten og griber fat i kæden. Han trækker i den, så mine vorter bliver strakt ud. Det sender jag af smerte og nydelse direkte ned i mit skød.
"Brug hende," siger du bagfra.
Rengøringsmanden smider floggeren. Min røv er ildrød og pulserende. Han lyner sine bukser ned og presser sig ind mellem mine ben. Han trænger ind i mig uden varsel, groft og hårdt.
Samtidig trækker vagten i kæden med den ene hånd, mens han presser sin pik ind i min mund med den anden.
Jeg er fuldstændig fanget. Mine hænder er lænket af dig. Min røv er pisket af rengøringsmanden, der nu knepper mig. Mine bryster bliver tortureret af vagten, der bruger min mund som sit eget hylster.
Du står på siden af os. Du rører mig ikke, du ser bare på. Du ser, hvordan dit legetøj og din kvinde bliver brugt af fremmede mænd.
"Sig det," siger du til mig, midt i larmen af kød mod kød. "Sig, hvad du er."
Vagten trækker sig lidt ud, så jeg kan tale.
"Jeg er jeres..." gisper jeg, mens tårerne presser sig på af intensiteten. "Jeg er jeres legetøj!"
“Se på hende,” knurrer vagten, da han trækker sig lidt ud af min mund for jeg kan få luft. “Hun elsker at blive brugt af os alle sammen.”
Du griner lavt, mens du nyder synet. “Hun er skabt til det.”
Rengøringsmanden brøler og tømmer sig i mig, mens han holder mig hårdt om hofterne. Vagten strammer kæden om mine bryster en sidste gang, så jeg skriger ind i hans pik, mens han fylder min mund.
Da de er færdige, slipper de mig. Jeg hænger ind over bordet, gispende, med manchetterne stadig låst, klemmerne stadig siddende i de smertende vorter, og med en rød, stribet røv.
Du går roligt hen til mig. Du fjerner klemmerne fra mine bryster, en efter en, og kysser de ømme vorter. Så låser du manchetterne op.
"God pige," hvisker du, mens de to andre mænd retter på tøjet og ser på mig med en blanding af lyst og respekt. "Nu pakker vi sammen."
Vagten tørrer sig og retter på uniformen, som om intet var hændt. Han samler sin knippel op og tænder radioen igen.
“Jeg tager en runde udenfor og sikrer, at kysten er klar,” siger han med et indforstået nik til dig. “I har fem minutter til at forsvinde.”
Han vender sig om og marcherer ud, mens han fløjter lavt. Rengøringsmanden skynder sig at samle sine ting og forsvinder stille ud ad en sidedør.
Du låser manchetterne op, og mine arme falder slapt ned. Jeg vender mig om og synker sammen i din favn, rystende, øm og lykkelig, mens floggeren stadig ligger på borgmesterbordet som et bevis på, hvad vi lige har gjort.
Vi er alene igen.
Du finder servietter frem og begynder nænsomt at tørre mig af, fjerner sporene fra de tre mænd, der lige har haft mig.
“Se,” siger du og kysser mig ømt på panden, mens du hjælper mig ned fra bordet. “Jeg sagde jo, du ville blive udfordret.”
Jeg ser på dig, stadig rystende på benene, men med en følelse af total overgivelse i kroppen.
“Kom så,” siger du og retter på min kjole. “Lad os komme hjem, før borgmesteren også møder ind.”
Vi når kun lige at rette på tøjet. Du er ved at spænde dit bælte, og jeg står stadig med rystende ben og forsøger at få styr på mit åndedræt, da de tunge dobbeltdøre i enden af salen går op for tredje gang.
Denne gang er det ikke en forsigtig åbning. Dørene svinger op med autoritet.
Ind træder den unge, nyvalgte borgmester. Han er ulasteligt klædt i et mørkeblåt jakkesæt, der sidder stramt over skuldrene, og han har en mappe under armen. Han stopper brat op, da han ser os. Han ser på mig – hans medarbejder – der står med rodet hår, opsvulmede læber og en kjole, der sidder skævt. Han ser på dig, der står bredbenet og selvsikker ved siden af mig. Og han kan utvivlsomt lugte duften af sex, der hænger tungt i luften.
"Hvad i alverden..." begynder han. Hans blik flakker rundt i lokalet. "Jeg så lyset var tændt, og vagten sagde, at alt var roligt, men..."
Han tier, da han ser den våde plet på det blankpolerede bord. Erkendelsen rammer ham som en hammer. Han burde være rasende. Han burde fyre mig på stedet og smide os ud. Jeg kigger ned i gulvet, sikker på at mit liv er forbi.
Men du træder et skridt frem. Ikke truende, men inviterende.
"Hr. Borgmester. Vi var bare ved at... indvie lokalet på en mere uformel måde," siger du med et frækt smil.
Borgmesteren ser på dig, så på mig igen. Hans øjne bliver mørkere. Han er ung, ambitiøs og vant til at få, hvad han peger på. Han går langsomt op mod os, lægger mappen på et sidebord og løsner sit slips.
"Du ved godt, at det her er bortvisningsgrund," siger han til mig, men hans stemme ryster en smule – ikke af vrede, men af ophidselse. "At misbruge kommunens ejendom."
"Medmindre," indskyder du roligt, "at borgmesteren selv godkender brugen."
Du griber mig i armen og vender mig rundt, så min bagdel vender mod borgmesteren. Du løfter op i min kjole igen, så han har frit udsyn til min røde, brugte fisse, der stadig driver af sæd fra de tre andre mænd.
"Hun er varm, våd og meget ulydig," siger du. "Og hun har brug for en fast hånd fra ledelsen."
Borgmesteren taber kæben et øjeblik ved synet. Magten forskyder sig i rummet. Han er ikke længere politikeren; han er en mand, der bliver tilbudt noget forbudt. Han slikker sig om munden og går helt hen til os.
"Sæt dig," beordrer han pludselig og peger på den store, højryggede formandsstol – hans stol.
Han sætter sig selv tungt i den, læner sig tilbage og lyner sine bukser ned. Hans pik springer frem, stiv og klar.
"Hvis I vil undgå en skandale," siger han og ser mig dybt i øjnene med et arrogant blik, "så må du vise mig, hvor god du er til at servicere toppen af hierarkiet. Rid mig."
Jeg ser på dig for at få tilladelse. Du nikker, dine øjne stråler af stolthed over situationens absurditet.
Jeg kravler op til ham. Det føles surrealistisk at sidde overskrævs på byens borgmester i hans egen stol. Jeg sænker mig langsomt ned over ham. Han er tyk og fylder mig ud på en helt ny måde. Han grynter tilfreds og griber fat i mine hofter med en styrke, jeg ikke havde forventet af ham.
"Sådan," hvisker han, "tag den helt i bund."
Du stiller dig bag stolen og lægger dine arme om min hals, kysser mig bag øret, mens jeg begynder at ride ham.
"Det er godt, min pige," hvisker du. "Mærk magten."
Borgmesteren stønner og støder op i mig nedefra. Han nyder tydeligvis magtdemonstrationen – at tage sin socialrådgiver lige foran øjnene på hendes herre.
"Du er god," stønner han, "meget bedre end til sagsbehandling."
Han griber fat i borgmesterkæden, der ligger på bordet ved siden af, og tvinger den ned over hovedet på mig. Den tunge guld- og sølvkæde hviler koldt mod mine nøgne bryster, mens han knepper mig hårdere og hurtigere. Kliren fra kæden blander sig med lyden af vores kroppe.
Du holder mig fast, så jeg ikke kan flygte fra hans stød. Jeg er fanget mellem din kontrol og hans autoritet.
"Kom for mig!" kommanderer han, da han mærker, han er tæt på. "Kom ud over min stol!"
Kombinationen af frygt, status og den massive stimulering får mig til at eksplodere. Jeg skriger min orgasme ud i den store sal, mens borgmesteren brøler og tømmer sig dybt i mig. Han holder mig tæt ind til sig, mens vi begge ryster.
Der går et minut, før vi kommer til os selv. Jeg løfter mig besværet af ham, og han retter hurtigt på sit tøj og lægger kæden på plads, som om intet var hændt. Han er rød i hovedet, men forsøger at genvinde sin maske.
"Vi siger ikke tak for i dag," siger han og rømmer sig, mens han åbner sin mappe for at lade som om, han skal arbejde. "Men jeg forventer, at lokalet er ryddet om to minutter. Og... vi taler aldrig om det her."
Du hjælper mig med tøjet, giver mig et kys på kinden og blinker til borgmesteren.
"Naturligvis, hr. Borgmester. Tavshedspligt er en dyd."
Vi går ud ad døren, hånd i hånd, efterladende byens førstemand i en dunst af sex, siddende i sin plettede stol. Da vi kommer ud i bilen, og dørene lukkes, begynder vi begge at grine – en blanding af chok og triumf.
"Okay," siger du og starter motoren. "Nummer 2 var vildere, end selv jeg havde planlagt."
Stilheden i bilen er tyk, mættet af duften af sex, sved og vores tunge åndedræt. Mine hænder ryster stadig let, mens jeg sidder og stirrer ud af forruden. Vi kører gennem de mørke gader, væk fra Rådssalen, væk fra det vanvid, vi lige har været centrum i.
Pludselig svinger du ind på en Circle K. Det skarpe, hvide lys fra stationens halvtag skærer i øjnene og virker næsten voldeligt efter mørket i salen.
“Hvad... hvad skal vi her?” stammer jeg.
Du stopper bilen lige ud for indgangspartiet, hvor der er allerbedst lys. Du slukker motoren og vender dig mod mig.
“Jeg er tørstig. Og du trænger til en Cocio,” siger du roligt.
Jeg begynder at lede efter min taske for at finde et spejl, men din hånd skyder frem og stopper mig.
“Nej. Du skal ikke rette på noget.”
“Men... skat, jeg ser jo forfærdelig ud!” protesterer jeg. “Mit hår, min makeup... min kjole er krøllet.”
“Du ser ud, præcis som jeg vil have dig,” siger du med en stemme, der ikke tåler modsigelse. “Du ser ud som en kvinde, der lige er blevet brugt af fire mænd. Og nu går du ind og henter forsyninger til os.”
Mit hjerte springer et slag over. “Du mener det ikke? Jeg kan ikke gå derind sådan her! Jeg har... jeg har jo ingen trusser på. Det løber ud af mig!”
Du smiler, det der skæve, farlige smil.
“Så må du knibe sammen, min pige. Afsted med dig. En stor Cocio, en Faxe Kondi og en pose chips. Nu.”
Jeg tøver et sekund, men jeg kender blikket. Der er ingen vej udenom. Med rystende fingre åbner jeg bildøren og træder ud i den kølige aftenluft.
Kulden bider i mine bare lår. Jeg retter febrilsk på den blomstrede kjole, trækker den ned, så godt jeg kan, men jeg kan mærke det med det samme. Tyngden i mit underliv.
Blandingen af din, rengøringsmandens og borgmesterens sæd ligger som en tung, varm væske inde i mig. Idet jeg tager det første skridt mod skydedørene, kan jeg mærke en dråbe løsrive sig og glide langsomt, klistret ned langs indersiden af mit lår.
Jeg gisper lavt og klemmer lårene sammen, mens jeg tvinger mig selv til at gå normalt, selvom det føles, som om jeg har en neonlampe over hovedet, der blinker: “NYKNEPPET”.
Skydedørene går op med en lystig lyd.
Indenfor er lyset nådesløst. Der står et par unge fyre ved bland-selv-slikket, og en ældre mand står og kigger på bilblade. De vender sig, da jeg kommer ind.
Jeg slår blikket ned og går direkte mod køleskabet bagerst i butikken. Lyden af mine støvlehæle mod linoleumsgulvet lyder som pistolskud. Klik, klik, klik.
Hvert skridt er en kamp. Jeg kan mærke latexkorsettet stramme under kjolen, en hemmelig påmindelse om min rolle, mens jeg griber en Cocio med en hånd, der ryster så meget, at flaskerne klirrer mod hinanden.
Jeg kan mærke blikkene. De unge fyre er holdt op med at snakke. De stirrer.
Ser de min udtværede læbestift? De røde mærker på min hals, hvor du bed mig? Eller kan de se på min gangart, at jeg kæmper for at holde på en liter kropsvæsker fra byens spidser?
Jeg tvinger mig selv op til kassen. Ekspedienten er en ung gut med bumser og kasket. Han tygger tyggegummi og kigger ned i sin telefon, indtil jeg stiller varerne på disken.
Da han ser op, stopper han tyggebevægelserne. Hans øjne bliver store. Han scanner mig fra toppen af det uglede hår, over de svulmende læber og ned til min barm, der hæver og sænker sig hurtigt af nervøsitet.
“Var... var det ellers andet?” spørger han. Hans stemme knækker over. Han kan lugte det. Jeg ved, han kan lugte sex.
“Nej tak,” hvisker jeg hæst.
Jeg betaler, og idet jeg vender mig om for at gå, sker det. Jeg slapper et øjeblik for meget af i bækkenbunden. Jeg mærker en varm strøm løbe hurtigere nu, ned ad låret, forbi knæet. Jeg stivner. Jeg er rædselsslagen for, at det rammer gulvet. At jeg efterlader en plet af borgmesterens DNA på Circle K’s gulv.
Jeg presser lårene hårdt sammen og tager små, akavede skridt mod udgangen, mens jeg kan mærke ekspedientens øjne brænde i min ryg.
Da jeg kommer ud i mørket, er jeg tæt på at græde af lettelse og en pervers form for stolthed. Jeg river døren op og dumper ind i bilen til dig.
“Kør,” siger jeg forpustet. “Bare kør.”
Du sidder og griner lavt. Du har set det hele.
“Gik det godt?” spørger du drilsk, mens du rækker ud efter Faxe Kondien.
“Det løber ned ad benene på mig,” klynker jeg, men tager alligevel imod din hånd, da du lægger den på mit lår og mærker efter.
“Du er pladdervåd,” konstaterer du tilfreds og ser på din hånd, der skinner i lyset fra instrumentbrættet. “Godt klaret, min pige. De gutter derinde glemmer dig aldrig.”
Du starter bilen og svinger ud på vejen.
“Og nu,” siger du med en mørkere tone, “skal vi hjem.
Turen hjem foregår i stilhed. Ikke den akavede stilhed, men en tung, mæt stilhed. Adrenalinen, der før pumpede som elektriske stød gennem min krop, er begyndt at sive ud og efterlader mig med en overvældende træthed. Mine ben føles som bly, og mit hoved snurrer let.
Jeg sidder med lukkede øjne og læner hovedet mod ruden. Din hånd hviler på mit lår hele vejen – ikke gribende eller krævende denne gang, men som en tung, varm vægt, der holder mig fast i virkeligheden. En påmindelse om, at jeg er din.
Da vi kører ind i indkørslen, slukker du motoren, men vi bliver siddende lidt i mørket.
“Vi er hjemme,” siger du lavmælt.
Jeg løsner selen, men før jeg når at åbne døren, er du der. Du åbner for mig, og i stedet for at lade mig gå selv, løfter du mig op i dine arme. Jeg lægger armene om din hals og begraver ansigtet i din skulder, indsnuser duften af dig – min trygge havn efter stormen.
Du bærer mig ind i huset, låser døren bag os og går direkte ud på badeværelset. Du sætter mig forsigtigt ned på den lukkede toiletkumme.
“Sid stille,” hvisker du blidt.
Du tænder for bruseren, lader vandet blive dampende varmt. Rummet fyldes hurtigt af damp, der lægger sig som en blød tåge omkring os.
Du knæler foran mig. Dine hænder, der før var hårde og styrende, er nu nænsomme og rolige. Du lyner mine støvler ned, trækker dem af en efter en. Så hjælper du mig ud af kjolen.
Til sidst skræller du latexkorsettet og strømperne af mig. Det føles som en befrielse, da det stramme materiale slipper min hud. Min krop er et landkort over aftenens udskejelser: røde mærker på mine lår efter dine hænder, et bidemærke på min hals, og huden på mine knæ er let rød efter gulvtæppet i Rådssalen.
“Kom, min pige,” siger du og rejser dig.
Du fører mig ind under den varme stråle. Vandet rammer mig og får mig til at gipse først, men så slapper alle mine muskler af. Du træder ind til mig, stadig fuldt påklædt i begyndelsen, bare for at holde om mig.
Jeg begynder at ryste. Det er "droppet", reaktionen på den voldsomme overskridelse af grænser, chokket og udmattelsen. Tårerne presser sig på og blander sig med vandet i mit ansigt.
“Shhh, det er okay,” hvisker du ind i mit våde hår. “Giv slip. Jeg har dig. Der sker dig ikke noget.”
Du tager svampen og sæben. Med langsomme, cirkulære bevægelser begynder du at vaske mig. Du starter ved skuldrene, ned over ryggen, over brysterne, hvor de fremmede mænd har rørt mig.
“Vi vasker dem væk,” mumler du, mens skummet løber ned ad min krop. “Vi vasker rengøringsmanden væk. Vi vasker vagten væk. Vi vasker borgmesteren væk.”
Du går ned på hug og vasker mine lår, min mave og til sidst min fisse. Du er grundig, men så forsigtig, som om jeg var lavet af porcelæn. Du renser mig for deres sæd, deres lugt, deres berøringer.
Vandet, der løber ned i afløbet, tager minderne om de andre med sig, indtil der kun er os to tilbage.
“Nu er du ren,” siger du og rejser dig op igen. “Nu er du kun min igen.”
Du slukker vandet og pakker mig ind i et stort, tykt håndklæde. Du dupper mig tør, ikke noget med at gnide, bare bløde tryk.
Du bærer mig ind i soveværelset, hvor du har lagt rent sengetøj på. Det føles køligt og friskt mod min varme hud. Jeg kryber sammen under dynen, helt nøgen og renskuret.
Du klæder dig hurtigt af, smider dit eget tøj i en bunke og kravler ind til mig. Din krop er varm og velkendt. Du trækker mig helt ind til dig, så min ryg hviler mod dit bryst, og dine arme omslutter mig som et skjold mod verden.
“Gjorde jeg det godt?” hvisker jeg, min stemme er lille og træt.
Du kysser mig i nakken, et langt, dvælende kys.
“Du var perfekt. Du var modig, og du tog imod alt, hvad jeg gav dig. Jeg er så stolt af dig.”
Jeg mærker en dyb ro sænke sig over mig. Frygten for at blive opdaget er væk, skammen er væk. Der er kun varmen fra din krop og visheden om, at uanset hvor langt ud du presser mig, så griber du mig altid igen.
“Sov nu,” siger du blidt og stryger mig over håret. “Vi er her bare. Jeg passer på dig.”
Og mens mørket falder på, og mine øjenlåg bliver tunge, glider jeg ind i søvnen, trygt forankret i dine arme, velvidende at hverdagen venter i morgen – men lige nu, der er vi uovervindelige. Du og jeg, Mit Pindsvin.
Erotiske noveller skrevet af FantasyHunter Stem på historien
10
10333