Fik nogle stikord og et plot af en anden bruger. En udfordring jeg ikke turde sige ja til straks, da kategorierne på ingen måde er dem jeg normalt skriver i. Men historien skrev sig selv og resultatet er min første novelle i laaaaaang tid.
Hun skruer hætten på mascaraen, lægger den tilbage i kassen med de store mængder make-up. Hun kigger ind i de blå, udtryksløse øjne, der ser tilbage på hende fra spejlet i den lille entré.
Øjenomgivelserne er kraftigt, men stilfuldt tegnet op. Brynene er perfekte buede. Huden glat. Hun blinker lidt med de kraftige vipper og spidser den røde mund. Kinderne får fylde derved og egentligt fremstår hun vel smuk.
Hun har lært sig hvad de falder for.
“Hvor har jeg dog bare lyst til at kysse dig”
Hun kan høre hans dybe stemme. Hun elskede den stemme. Hun føler det velkendte stik i brystet, husker smerten, da han forlod hende 1 år senere. Han flyttede direkte over til hende, hun troede var hendes bedste veninde. Hun skubber hurtigt mindet væk. Tager en dyb indånding og erstatter sorgen med vrede. Retter ryggen og glatter den dybgrønne kjole, lader sine hænder skubbe brysterne lidt op, så den dybe kavalergang synes mere æggende.
Hun står i baren og lader en lakeret negl tromme på glasset med den orangerøde drink, da hun ser dem komme. Smarte, velklædte og med typens selvsikkerhed indtager de rummet. Hun spotter straks gruppens alfahan. Han bærer sin jakke på ranke brede skuldre, de andre søger med små næsten usynlige handlinger hans accept. Og med næsten ligeså usynlige handlinger lader han sine venner vide, hvilke kvinder der er udenfor hans interesse.
Hun iagttager hvordan gruppen ændrer natklubbens dagsorden.
En af dem hilser med sit perfekte smil på en nydelig ung usikker kvinde og straks fortrækker den lidt kejtede fyr med den krøllede skjorte, som ellers netop havde fået hendes ydmyge opmærksomhed.
En anden køber sig til kys og udelt opmærksomhed med fortællinger om sine fortræffelige tøjdesigns. Giver drinks og lader dem se hans dyre designer ur. Kvinderne samles, dåner og kæmper om hvem, som måske kan få hans gunst og en bid af hans succes. De kasserede mænd samles i små grupper og lader i stedet alkoholen flyde eller de forlader stedet for at finde nye jagtmarker.
En tredje danser sig med kyndige trin sig igennem mængden af håbefulde blonde babes før end han vælger sig et offer, som han med falsk charme indhyller i sit net. Et net der blot skal fyldes med en uforpligtende omgang sex før nattens udgang, så han kan tage mindet med sig hjem til den trivielle hverdag i patriciervillaen med sin tørre direktørfrue.
Hun er ikke i tvivl om, hvem hun har som nattens udvalgte.
“Jeg troede sgu da, du i det mindste ville have været sjov at knalde.” Sætningen er ætset ind i hendes erindring og hun kan mærke ydmygelsen, da hun skamfuldt lå nøgen på gulvet fyldt med blå kvælningsmærker på halsen og makeuppen tværet ud i ansigtet efter tårer, som havde løbet, men hun hulkende havde tryglet ham om at stoppe med at bruge hendes krop, som var det en følelsesløs dukke.
Han havde vendt sig om i døren. “Du er forresten fritstillet fra dags dato.”
Han havde været perfekt. Charmerende. Flot. Rig. Alle på arbejdspladsen havde sukket efter hans anerkendelse - chefen, alle ville behage.
Aldrig skal det ske igen.
Hun skrider i perfekt balance på sine høje stilletter over dansegulvet. Som var hun Moses, der deler vandene, åbnes der en vej, hvor ingen af de mange dansende forhindrer hendes færd. Alfaen ser hende og betages.
Hun hører ikke musikken, men er i tvivl om det er bassen eller sit hjerte hun kan mærke banke i sin krop. Hun fæster hans blik i sit. Passerer ham koldt og strejfer kun let hans hånd, før end hun lader toilettets dør lukke bag sig.
“Hvor er han lækker” tisker en brunette til sin veninde.
“Han er topadvokat” fnises der som svar.
“Jeg tror nok han er gift” siger en tredje, der er ved at lægge ny læbestift på. De fniser og lægger planer.
Men hun ved, at de ikke har en chance. Han er hendes.
Snart træder hun igen ud i diskotekets flakkende lys, han står lige der hvor hun forventer ham. Henkastet og selvsikker ved et cafebord, hvor han har kunnet holde øje med toiletdøren. Han har bestilt to drinks og nikker til hende. Hun knejser med nakken og et skuespil starter.
Hun har gennem år forfinet sin mimik, sine replikker, sit kropssprog og ved netop hvordan hun skal få ham til at hungre efter sig. Det er et sirligt spil hvor hun lader ham tro, at han jager og hun lader sig fange. Hun kan tydeligt se mærket efter en vielsesring på hans kraftige, velplejede hånd og føler sig opstemt ved tanken om nattens mission.
Han bruger alle midler for at charmere hende. “Du er virkelig smuk.” Hun tysser på ham. Lader ham vide at simple komplimenter preller af.
Hun lægger en hånd på hans brystkasse, han skal trygle hende.
Aftenen går.
“Må jeg ikke godt smage dine fortryllende læber,” hvisker han til hende. Hun har ham snart der, hvor hun vil have ham. Som en hund som blindt vil følge sin ejer. En lille underdanig hund, som vil hoppe uværdigt af glæde, blot ejeren træder ind af døren. Den vil logre og slikke en i mundvigene, hvis man giver den lov.
Hun træder ud i natten, han følger hende. Alle andre ville se det omvendt, men hun føler den brusende fornemmelse, det giver at have magten.
De går gennem parken.
Han vil holde hendes hånd, han fabler om alle de gode ting han vil gøre ved hende. Han vil elske med hende og få hende til at føle sig som den ypperligste kvinde. Han vil slikke hende til højder hun ikke kender til. Han vil lade sin fuldstændigt fantastiske pik fylde hendes indre, som ingen har gjort det før. Ligeså patetisk som manden i Tina Dickow’s sang Magic. Hun elsker den sang - den bærer hendes had.
Hun væmmes mens hun tænker på sin dansklærer, som i 1.g med en hånd på hendes lår overbeviste hende om, at hun nok skulle blive en dygtig forfatter, hvis hun bare fik nogle lektioner hjemme hos ham. Han blev fyret. Hun gennemførte aldrig gymnasiet.
“Hvor lyder det skønt” siger hun med en drømmende stemme og smiler kunstigt til ham og lader ham gramse på sit bryst. Hun sætter sig på en bænk og beordrer ham til at trække bukserne ned.
“Jeg bliver simpelthen nødt til at smage din lækre pik lige nu.”
Han stiller sig lidt forvirret foran hende. Han er vant til, at det er ham, der udsteder ordre, og virkeligheden er ikke helt gået op for ham - endnu. Han lader bukserne falde.
Hun tager hans slappe pik i munden og lader sin tunge stimulere den, så den hastigt vokser i hendes mund. Alfaen stønner og forsøger at gå dybere, han får resolut at vide, at hun styrer hvordan han skal slikkes og suttes. Hver gang han er ved at eksplodere i hende, stopper hun sin leg og undertrykker samtidigt sin egen lyst til at bide ham hårdt. Flå ham i stykker. Ødelægge ham. Men hun styrer sig. Hun ved at hendes måde er stærkere.
På forunderlig vis registrerer hun hvor tæt beslægtet hadet og begæret er. Hendes hjerte banker blodet rundt, lyde og berøringer og alle andre sanser er forstærkede. Hun nyder sin leg med ham.
Da hun lader sin mund klæbe sig fast til hans hals, forsøger han først at vride sig løs, måske i en vag erkendelse af hvad mærker kan have af konsekvenser for ham, men da hun samtidigt lader hans lem glide ind i hendes våde skød kan han ikke stoppe hverken sig selv eller hende.
Hun mærker hans stærke krop, længes, men føler intet i penetrationen, og stopper ham i hans vej mod udløsning.
“Jeg skal tisse” siger hun, og trækker sig hurtigt væk fra ham, nattekulden rammer hans spændte pik og pludselig giver hun ham et hårdt skub og han snubler bagover, komplet ude af stand til at holde sig på benene, da bukserne stadig er nede om hælene.
Hun trækker helt op i kjolen og sætter sig lynhurtigt overskrævs over hans ansigt. Hun lader urinen hvisle ud over hans ansigt, han vrider sig og det sprøjter langt omkring og farver den hvide skjorte gul. Hun mærker både presset i blæren lette og en hård knude af vrede i maven løsnes.
Hun har fået det, hun har brug for i aften. Hans ydmygelse er hendes drug.
Hun rejser sig og retter på kjolen, sætter sin beskidte fod med stiletten på brystkassen af ham. Kigger ned i hans bedende øjne. De trygler hende om at lade ham være. Alfaen er væk.
Hun ser for sig de små overklassedrenge, der i fjerde årgang forsøgte at mobbe hende med at hendes mor var billig. Hendes mor kæmpede hårdt og der var intet billigt over hende, hun solgte sig selv hårdt for at give sin datter de bedste vilkår. Og hendes datter gav altid drengene igen til de tudede.
Hun samler en spytklat i munden, som hun slynger ned i synet på det jammerlige syn, der ligger på jorden. Tørrer skoen af i skjorten og efterlader en snavset plamage.
Hun retter på sit tøj og går forløst og lettet ud af parken.
Erotiske noveller skrevet af Centaurea