Sandt - det er en opgave, der kræver hænder...eller øjne om du vil...og hele samfundet skriger på det samme:)
I mit Excel ark er der nu noteret 16 hjælpere og to testpersoner - det er måske en i overkanten velbesat jobfunktion vi her opererer med:)
Men måske det i bund og grund afspejler vigtigheden af projektet!
I ansøgningen til Judith nævnes idégrundlaget til at finde tilbage til de naturlige sansers gnistren..
Det er jeg absolut tilhænger af (har senest skrevet en lille - ikke meget læst.. det er jo faglitteratur - betragtning desangående) Jeg vil dog antyde, at der skal sættes et større alarmberedskab i gang involverende et pænt antal mennesker fra flere forskellige aldersgrupper.. idet jeg mener, at der skal tages seriøst hensyn til tidens tendenser og tænkning.. Der bør i ansøgningen nævnes at der søges om midler til at kunne dokumentere status på nutiden og ressourcer til at udnytte resultaterne ved at inddrage og interagere med flere af de testpersoner, som har været observeret... Interaction er jo ikke gratis. Jeg gentager at jeg gerne både observerer og interagerer.🤗🤗
Det var kommentar uden gydning.. men foråret presser på og projektet må vel ikke løbe ud i sandet med tabt gydning😉
Gydebankerne måtte jeg bare vise Judith forleden dag.
Hun løj sig til en fridag fra Alex...noget med et stamtavle-træf for gravhunden Frede i kennelen på Falster.
Stående i de små blå gummistøvler i strandkanten studerede hun virkeligheden.
Indimellem da jeg fangede en hunfisk sprættede jeg bugen op og viste hende hunnernes rogn. Hendes øjne lyste dog mest op af begejstring, da jeg strøg hannerne og sæden væltede ud af deres gat.
Hun prøvede også at kaste med stangen og fangede såmænd to fine fisk.
Sådan gik timer i blæst og solskin. Der er ingen tvivl om, at det gjorde hende godt. Kinderne blev røde og ofte virkede det som knæene blev bløde.
Da jeg foreslog, at vi spiste et par af de største fisk fra dagens fangst, udbrød hun promte: "Jeg kan ikke tilberede hornfisk- og er det ikke noget med en hulens masse grønne ben?" Judith så meget skeptisk ud...hun mindede faktisk om en Karen, da hun sagde det.
Hun blev helt paf, da jeg sagde, at jeg selvfølgelig havde tænkt mig at lave det hele, og at hun bare skulle nyde. Karen tog endog benene på nakken og forsvandt fuldstændigt da jeg sagde: "Når jeg filiterer hornfisk garanterer jeg for, at der er nul ben i fisken."
Når man er på tur i vandrerlaugets navn, trækker det selvfølgelig i den indre vildmand.
Så jeg havde på forhånd udset mig en shelterplads i nærheden.
Jeg var heller ikke helt uforberedt til dagens dont.
Remedierne var pakket. En god kniv, en pande, smør, persille, rugmel, sennep, salt og peber.
Mens hun nysgerrigt og lidt opstemt kiggede på, fileterede jeg et par af de største fisk. Hendes blussende kinder afslørede, hvordan hun tændte eksplosivt, da jeg lærte hende at tænde bål.
Nu var alle hendes sanser tændte. Jeg viste hende, hvordan hornfisk tilberedes bedst: Først lægges skindsiden i rugmel, siden smørres kødsiden med sennep og til sidst får fileterne en gang salt og peber.
Bålpanden blev sat over og da smørret var bruset af, stegte vi fileterne 4 minutter på skindsiden inden de blev vendt og fik et minut yderligere på kødsiden.
Mens de færdigstegte fileter kølede af, ristede jeg et par skiver rugbrød over gløderne.
Mums det var lækkert. Faktisk røbede Judith, i al fortrolighed, at dagen havde gjort hende ægte opstemt.
Det havde hun faktisk ikke været i nærheden af at være i alle de år Alex havde tvunget hende til at se film onsdag aften. Selv om der her, hverken blev sparet på sperm eller sprøjt.
Der er lidt billeder fra dagen i galleriet:)
Gad nok vide, om den træthed kan ophæves på gydebankerne - Bare så der ikke går fisk i det..... - måske opskriften skal indeholde opkvikkende kommentarer og sprudlende humor...?
Der syder af livgivende aktivitet herinde - lidt som på gydebanken:)
Judith og jeg har lige rejst os fra bordet - mætte og en anelse trætte.
Det blev et fabelagtigt måltid - men mere om det i morgen - muligvis med opskrift og det hele!
Og fisker TO
Står i vandet også jo
Nøgen og forårsgyde klar som en fisk
Og dertil vågen og mægtig frisk
Det synes som vandet bobler af energi
Og det er ikke bare fordi
Der skal uafvendeligt sættes ind med heftige gydesprøjt
Så mange gange at det hjælper ikke en døjt
Når havfruerne og dem er der flere af sender blikke
Hvor de ønsker gydesprøjt i deres retning for lige nu er den ikke
Iblandt de smukke havfruer stråler Havfru Judith med klare øjne
Hun synger i toner så klare at både fiske ET og TO glemmer alle løgne
Om fiskenes størrelse
For det vigtigst er deres gørelse
I det sydende vand
finder hun sin mand❣️
Hjertet banker
Mange tanker🌞🌞💦💦
Sikken da et flot initiativ
Du står der i havet med stangen stiv
Ved din side står Judith slank som et siv
Sammen ser i fiske sværme
Mod kulden må en hue jer skærme
Betaget ser i hornfiskene sperme
I føler en fryden
Som en ungdommens syden
Mon hornfisk er godt at få i gryden?
Snart er alle triste tanker borte
Judith drømmer om at åbne din skjorte
Og vil blot lade tungen lege med din (bryst)vorte
Hun kigger ud på det store hav
Og takker dig for det erotiske vandre laug
I dag, hvor blæsten har lagt sig, tænker jeg, at det bliver en anden slags tur - variation varmer jo de rigtige steder;)
Jeg tænker, at det bliver en hornfisketur!
I overensstemmelse med Laugets idegrundlag undgår vi de gængse hornfiskesteder. De gængse steder er oftest, hvor der er en smal passage og oftest med hård strøm...samt et hav af fiskere.
Guiden vil vise jer et af de steder, hvor det, præcis i disse dage, summer af fertilitet - nemlig en gydebanke!
De smukke og store hunner er de første, der ankommer til bankerne, dernæst kommer de lidt langsomme og mindre hanner. De har ét i hovedet(fisk har kun et) og det er at sperme havet hvidt - fuldstændig omtumlede som hankøn er altfor tit:)
Jo, jo det kræver waders og gerne hue for at opleve dette skue...og tiden føles mindre lang, hvis man i hånden har en fiskestang:)
Nå, uanset hvad - så tager jeg afsted - optimistisk og glad:)
Smuk søndag derude
Fik lige tilsendt en lille ide fra Judith. Jeg syntes faktisk, at den er mega god.
Hun foreslår, at lauget lægger vejen forbi hos @KoldKylling og lægger en fødselsdagshilsen, nu når svesken fylder rundt:)
Vil du være med?
KÆMPE TILLYKKE KOLDEKYLLING:)
Jeps, jeg kan allerede mærke, at det fyger med gløder, der svitser den hud, de møder:)
Ja, det er lidt pudsigt med hende Judith.
Det viser sig at være den samme Judith, som købte det famøse smartwatch til ægtefællen...og sikke en fælde det viste sig at være:(
Men hun virker til at være meget sød - på trods af alt det, hun har været igennem!
Jeg glæder mig så meget over dette initiativ. Ser virkeligt frem til vandreture med jer. Fornemmer allerede den der lille prikken hver en glød efterlader. Og hvis man så har gode venner der måske støtter op og puster til gløden, ja så mærker man snart varmen brede sig.
Glæder mig også til at møde Judith hun lyder dejlig!
Judith har allerede svaret:)
Ja, det var godt nok hurtigt...jeg tænker, at vi har ramt plet!
Kære Gårdsanger
Jeg har faktisk længtes efter et initiativ af denne karakter.
Min mand, Alex, er faktisk blevet totalt blind, når det gælder gløder - han tænder efterhånden kun på flammekastere...hvilket slukket alle gløder hos mig:(
Så pengene er hermed bevilliget og det først medlem indmeldt!
Hilsen Judith