Gårdsanger(29-04-2023 07:31)

Jeg er på vandretur disse dage og følger en vandrerute, der kaldes Sydslællandsleden.

Efter et par timers vandring kommer jeg til en strategisk placeret bænk, på en bakketop, med
360 graders udsigt over landskabet.
Jeg sætter mig og nyder den fantastiske udsigt.

Mod sydøst kan jeg se Nyord og Møn. Men det er særligt området nordøst for bænken, der er fascinerende.
Her råder total Morten Korch idyl så langt øjet rækker. Øjet bliver forkælet af afgræssede strandenge med genslyngede åløb og overdrev med tuer af gul engmyre. Herligheden er tillige krydret med spredte klynger af kreaturbidt tjørnekrat.

Jeg fisker min ZEISS Victory frem og kigger nærmere på det righoldige fugleliv på strandengene.
Jeg lader mig forføre af denne totale Morten Korch idyl og glemmer alt om tid og sted.

Det er ankomsten af en støvet og slidt C3, der kalder mig tilbage til nutiden.

Selv om jeg sidder langt væk opleves det utroligt støjende, når dækkene pisker en støvsky op af den tørre grussti.

Jeg følger automatisk bilen med kikkerten.
Bilen følger grusstien frem til et hus, med en sjældent øde og smuk beliggenhed.

Jeg bliver ramt af en fornemmelse af, at alt, på en eller anden måde, er sart og dyrebart her - længe inden, jeg ser hende.

Huset er, uden tvivl, et af de huse, man kan leje af det nærliggende gods.
Den karakteristiske mørkegrønne farve på døre og vinduer afslører tilhørsforholdet. Huset er gammelt og forhåbentlig fredet. Det er hvidkalket og det samme er bindingsværket. Stråtaget har set bedre dage og generelt fremstår huset, efter nutidens standarder, lettere medtaget. Men det er utroligt smukt som det ligger der og
jeg kan ikke lade være med at nynne "Hist hvor vejen slår en bugt," og kan mærke smilet sætte sig i min sjæl.

Bilens bagdøre åbnes nærmest inden bilen når at standse.

To smådrenge (gætter jeg) vælter ud og det er tydeligt, at de trænger til at bevæge sig. Det er ikke fordi, at der skiltes med, at de er drenge. Det er tydeligt at her er modernitetens faid frisurer uønskede, og at Steiner ikke har levet forgæves.

Førerdøren bliver åbnet og en ung kvinde stiger ud. Hun er flippet. Meget enda. En farverig blomsterkrans på hovedet fanger øjet og nærmest skriger: "Se de sirlige fletninger...og ligner jeg ikke Bo Derek?"
Hudens gyldne glød på de bare arme og skuldre fremhæves af et par pastelblå skulderstropper på den strikkede top.
Toppen slutter lige over navlen og lader den nøgne mave friste de svage.
En løs crepe-kjole, går helt ned til sandalerne, der beskytter de bare fødder.
Her er der simpelthen fuld skrald på det hele: Jesus-sandaler, batik og hjemmestrik.

Det er tydeligt, at hun er en af de længselsfulde, der higer efter ægthed.
Hun er træt af den meningsløse jagt efter materielle goder, stress og urimelige arbejdsvilkår.
Nu vil hun vil finde meningen med livet og hvordan gør man det bedre end som single og langt ude på landet?

Jeg kan ikke være mere enig og må grine lidt, da jeg kan mærke på kikkerten, at jeg nikker samtykkende.

Pludselig åbner passagerdøren sig.

Det går langsomt og jeg får en svag fornemmelse af, at det sker lidt i protest. Ud stiger en teenagepige.

Dette er et studie i en datters ufortyndede oprør.
Hun kører den billige pop-stil fuldt ud. Hun har mobilen klistret til hånden, mens hun stryger de påsatte vipper med et sæt neonfarvede, kunstige negle.

Det lyser af hende, at hun skider mors "back to nature øko-pis" langt ad helvede til.

Pludselig tager jeg mig i at nikke med kikkerten igen.

Hvad fanden skal hun også her i ingenmandsland - stikke et græsstrå mellem tænderne og spille med i skuespillet om et hus på prærien?

Hendes primære behov er at være en del af gruppen og sammen med den at lære at håndtere branden mellem benene.

Men, hvordan kan jeg pludselig give dem begge ret i denne eksplosive konflikt-zone - når den enes ønske er diametralt det modsatte af den andens?

Er det i bund og grund fordi de er et allen af samme stykke og begge drømmer om ligge på øverste hylde i erotiske drømme?

Måske ligger konfliktens kime i, at hver alder er lige tilpas navlebeskuende, så den kun kan overskue egne behov?

Måske.

Men sikkert er det, at mor-datter konflikten kan være grum - selv i et hus så smukt!
.