Retur til oversigt

Forumindlæg fra Centaurea
Centaurea(31-01-2023 08:27)

Den sidste dag i januar

I en af mine yndlingssange står der “den første dag i marts” ja alt er jo bare så godt og dejligt, når foråret springer ud.
Der er også utallige andre sange om særlige dage og måneder, men aldrig er der nogen der har skrevet hverken sange, digte eller noveller om den sidste dag i januar. Men hvorfor skulle man også det. Den længste, mørkeste, vådeste, koldeste, og absolut værste måned på året( dog i skarp konkurrence med november, men se lige bort fra det)
Ja det er sgu trist og idag blæser ovenikøbet også, for fanden da…

Nå men min coach har sagt jeg skal se positivt, være taknemmelig, se skønheden.

Men for den da, jeg har brug for hjælp her.

Derfor skal det være nu? Er I klar? Kære sexwritere fold jer ud.
Sammen skal VI her på SW forum(bloggen) skrive en hyldest til den her helt særlige og fuldstændigt fantastiske sidste dag i januar.

Kræng dine inderste positive tanker ud. Skriv positivitetens poesi, et par linjer på et taknemmelighedens vers, eller blot en intet mindre end fantastisk sætning.

Leg med mig😘 Lad os skrive denne dag varm og dejlig

Kommentarer

Gårdsanger(M)(02-02-2023 20:28)

Det er med vemod, at jeg vinker farvel til januar.

Og tankerne søger i taknemlighed Kong Neptun for guidet tur langs kysterne...også selvom det har kostet fravær fra brysterne...

Kongen har serveret de største sølvblanke sildeædere på mit sølvfad...og gjort mig dybt taknemmelig, samt ydmygt livsglad.

Og ja - nogengange skal man bare sætte sejl og ride bølgens ryg, i stedet for at byde trods og gå mod alle odds.


Centaurea(k)(02-02-2023 06:22)

WOW freke, sikken en flot tekst om januar….sejt at kunne byde på trods… den vilje savner jeg ofte at kunne mønstre


kreativ53(m)(01-02-2023 14:36)

Så fin en dag kan blive, når flere hygger sammen😊


Centaurea(k)(01-02-2023 09:29)

Hov passionas sætning forsvandt. Alle der ville lege skulle være med.
Så det lyder sådan her:
Hastværksskyer jager forbi. Nogle kan holde sig; men de fleste kan ikke.
Er taknemmelig, at det ikke er sne blæsten bringer,

og der hænger små regndråber som små krystaller i alle træer og buske i haven.

Så Jeg tænker Var det mon et tegn
til at kravle under dynens varme for at kalde
på Februar som venter lad os bare starte med at knalde

Kom forårs kraft.. og blød mig OP..!!

Vi trækkes langsomt magnetisk mod hinanden... og jeg sætter en våd plet mod hendes lune maveskind og gemmer mit ansigt i hendes hår og snuser soveduften ind.

Og lige nu, finder en solstråle vej herned.
Så januar kan bestemt også noget ❤️


Centaurea(k)(31-01-2023 21:05)

Tak tak tak
For alle jeres bidrag, den sidste dag i januar blev rigtig fin.
Min sammenskrivning af jeres ord ser ud som følger:

Hastværksskyer jager forbi. Nogle kan holde sig; men de fleste kan ikke.
Er taknemmelig, at det ikke er sne blæsten bringer,

Så Jeg tænker Var det mon et tegn
til at kravle under dynens varme for at kalde
på Februar som venter lad os bare starte med at knalde

Kom forårs kraft.. og blød mig OP..!!

Vi trækkes langsomt magnetisk mod hinanden... og jeg sætter en våd plet mod hendes lune maveskind og gemmer mit ansigt i hendes hår og snuser soveduften ind.

Og lige nu, finder en solstråle vej herned.
Så januar kan bestemt også noget ❤️


Fingernem(M)(31-01-2023 15:13)

Stormet og regnet inde.
Brændeovnen knirker
Kaffe i koppen
Fridagskonen på sofaen med sin I-pad
I et splitsekund gør en lysfanfare fjorden til et sølvspejl
Hastværksskyer jager forbi. Nogle kan holde sig; men de fleste kan ikke.
Et taknemmelig, at det ikke er sne blæsten bringer, for grøn er mit seniorlivs vinter.


Erik Shoon(M)(31-01-2023 14:47)

D. 31. januar..?!
Det var så DEN vinter...! NU spirer AL ting og det vælder snart op af jorden... ALLE vegne.! :-D

Kom forårs kraft.. og blød mig OP..!!


Miss Lollipop(k)(31-01-2023 12:20)

Da Kaj Munk i 1943 skrev "Den blå anemone," som jeg går ud fra, at du henviser til Centaurea, tænkte han ikke på marts måned, men på håb for at krigen (Anden verdenskrig) snart er var forbi. Anemonen er bare et symbol på Jesus.

Måske du godt vidste det, men det er selvfølgelig en god sag alligevel :-)


årgang1964(K)(31-01-2023 11:12)

Står og ser ud af vinduet. Det drypper lidt, blæsten tager til, men jeg ser opklaring mod vest.
På terrassen lyser små gule stedmoderblomster op mellem fliserne. De har stædigt trodset både frost, sne og blæst.
På marken nedenfor ligger lokkegæs, og jægerne trodser blæst og regn.
Og lige nu, finder en solstråle vej herned.
Så januar kan bestemt også noget ❤️


Den Erotiske Poet(M)(31-01-2023 10:39)

31 januar månedens sidste dag
Årets første måned har vi lagt os bag
En måned fyldt med regn og kulde
Fik vi mon begyndt på hvad vi skulle
Nytårsforsæt ja! Kom vi mon i gang
Nej for fanden Måneden var jo lang
Kold og Fyldt med blæst og regn
Så Jeg tænker Var det mon et tegn
til at kravle under dynens varme for at kalde
på Februar som venter lad os bare starte med at knalde


kreativ53(m)(31-01-2023 09:15)

Dagen vågner blidt og roligt. Duften af kaffe smyger sig i mine næsebor... Jeg glider ud af sengen og må lige nøgen som jeg er, have viklet rejsningen ud af betrækket... Stavrer lidt søvndrukken ud i køkkenet, hvor min kvinde står nøgen med ryggen til og rækker efter krus i skabet over sig. Hendes nøgne ryg er glat og spændstig. Kaffen plopper ned i kanden...Jeg lader en hånd glide blidt over den ene smukke balde... og pikken strejfer den anden... Morgenlyset gennem persiennerne danner fine lyse striber på krop og bevægelse... Alt er varmt, morgenerotisk, dagligdags og trygt. Hun vender sig med et smil og en minimal bevægelse imod mig og spørger: tar du mælken.. mens hun sikrer sig, at vores fine kropskontakt ikke brydes lige dér.. Jeg flytter mig de få skridt til køleskabet og en superfin tynd gennemsigtig tråd forbinder hendes ene balle med spidsen af min morgenrejsning.... Denne dag er smuk og vil blive endnu smukkere og intens. Det mærker jeg i hele kroppen..
Kaffen er færdig nu. Det gibber i maven og den fine tråd brydes, mens jeg hælder mælk i krusene. Hun holder med begge hænder om kruset og ser smilende på det hvide fluidums plasken i overfladen. Vi trækkes langsomt magnetisk mod hinanden... og jeg sætter en våd plet mod hendes lune maveskind og gemmer mit ansigt i hendes hår og snuser soveduften ind. Uvilkårligt lader jeg hånden, som ikke holder krus, glide langsomt ned ad hendes rygfure mod de morgenlysstribede runde balder.... tænker at jeg vist hellere må sætte det krus fra mig.

Lykke en sen januar morgen.


Centaurea(k)(31-01-2023 08:30)

Regnen trommer på ovenlysvinduet, det er gråt i gråt, men varmen under dynen er behagelig.