Forumindlæg fra Gårdsanger
Gårdsanger(10-09-2022 23:06)

Aya og Alvilda

Sky og årvågen som en Krikand, bevæger hendes lille, adrætte krop sig skiftevis over de åbne pladser og langs de kønsløse blokke.
Selv om hun føler, at hun har gået på listefødder hele sit 17 årige liv, er bevægelserne, denne aften, ekstra agtsomme, alt mens tankerne rumsterer under det mørke tørklæde.

Aya ved, at der bliver holdt øje med hende, og at hun har den alder, der har hele familiens opmærksomhed.
Hun husker tydeligt dengang storesøster var i samme alder. Hun husker farmors sylespidse formaninger om, at "det er nu I skal holde øje med hende og ikke slippe hende af syne...ikke et eneste øjeblik!"

Aya har lige fået fri fra morgenvagten i Netto og skal nu til dét, hun har set frem til hele ugen. Hun glæder sig usigeligt meget. Glæden er dog ved at blive overskygget af bekymringer og ikke mindst fornedrelse. For selv om det kun er anden gang, hun skal op til Alvilda, så er det måske allerede sidste gang.

Det er de sorte skyer, efter samtalen ved bordet i går aftes, der fylder i hovedet.
Samtalen startede med at stjæle hendes surt tjente penge, og sluttede med at slukke hendes brændende drøm.
"Han skal passe på jer søstre, så derfor skal I betale for benzinen og bidrage til bilen - sådan er det i vores familie." Det er farmor, der sætter dagsordenen.
"Rami, du bliver nødt til at få en uddannelse, hvis du vil have en ordentlig kæreste. Du kan jo aldrig blive gift med den luder, du kører rundt med!" Farmor er opkørt og har fundet den skarpe tunge frem. Nu er det far, der står for skud: "Det kan ikke hjælpe noget, at Aya får lektiehjælp - hun får ikke brug for nogen uddannelse - det er din søn, der har brug for den lektiehjælp...spørg bare læreren fra skolen!"

Aya er træt af familien og overvågningen. Træt af Rami, der konstant pendulerer mellem centeret og tanken, mens han tjekker alt og alle ud. Det samme gør hans venner.
Han kører rundt i en sort, sænket Bimmer med Jalalla musikken bragende ud af de nedrullede vinduer.
Han kører rundt med Chanel, der har bollet sig til sit sæde. Men han er dreng, og hun er hvid, så det generer ikke nogen - bortset fra farmor.

Hele morgenen, mens Aya har passet kassen i Netto, har hun tænkt på Alvilda, og hvordan hun skal gribe det formodentligt sidste møde an. Aya ved nemlig, at hvis det går som det plejer, så får farmor sin vilje, og at tiden med Alvilda er slut.

Alvilda er frivillig i ordningen om lektiehjælp til udsatte unge. Aya har fået hjælp af hende i et stykke tid, men i sidste uge aftalte de at mødes i Alvildas lejlighed. De havde siddet i sofaen og sludret hele aftenen, men på trods af, at der ikke blev lavet mange lektier, følte Aya, at hun havde lært mere om livet denne aften, end i resten af hendes korte liv.
Alvilda havde været helt anderledes derhjemme, end hun var ovre på biblioteket. Hun var afslappet, og alt omkring hende osede af hygge. Det eneste Alvilda havde haft på, var en meget oversize, slidt og transparent t-shirt, samt stribede strikstrømper. Aya havde været helt paf over, at Alvilda åbenlyst ikke havde bh på, og kunne tillade sig at gå rundt med så lidt tøj på.
Der var levende lys i vinduerne og på sofabordet. På væggene hang der indrammede plakater. Særligt den store, indrammede plakat over sofaen havde fanget hendes opmærksomhed. Hvis Aya lukkede øjnene, kunne hun stadigvæk se de to nøgne kvinder, der med let og vovet pensel var afbilledet på billedet.
Sådan ville Aya også bo og leve, hvis hun selv måtte vælge.

Men i dag gælder det om at være som en støvsuger. Simpelthen suge alle indtryk til sig og lade alle sanser være åbne.

Mens hun sniger sig langs murene i beton-junglen, tænker hun på fortællingen i biologitimen forleden. Læreren havde poetisk og begejstret fortalt om livsvilkår og overlevelsesstrategier. Det var særligt fortællingen om "de sjældne planter i karrig jord, der føjer sig under naturens love," som fangede hende. Selv om hun var lidt irriteret over alle de gamle ord, læreren brugte, fangede særligt sætningen: "Disse planter er sjældent skrydende, men kigger man efter, er de aldeles prydende," hendes opmærksomhed.
Aya genkendte sig selv i fortællingen og særligt i denne sætning. Den var som et spejlbillede af hendes liv. Men den fik også trodsen frem i hende. Hun vil også have lov til at blomstre - selv om det bare blev en enkelt gang og ovenikøbet i det skjulte.

Aya har diskret gjort noget ud af sig selv i dag. Hun har valgt en sort abaya og en lyslilla hijab med pailletter, der glimter diskret. Hun har brugt timer på at beslutte sig. Alt imens hun har kigget i spejlet, og drejet rundt om sig selv, har hovedet været fyldt med uregerlige tanker og billeder: Alle svævende om et og samme objekt: Alvilda.

Da hun kommer op i lejligheden, står Alvilda i entreen og venter på hende. Hun har en kort, farverig sommerkjole på og sandaler. " Vi skal på udflugt i dag." Alvilda lyser som en sol, da hun siger det.
Aya forsøger at skjule skuffelsen og får fremstammet "Jeg troede vi skulle være her - jeg har slet ikke tøj på til en udflugt."
Alvilda skynder sig at rode bod på den tydelige ærgrelse. "Vi kører til stranden...kun dig og mig." Alvilda holder en stor, pakket taske op foran Aya. "Jeg må ikke bade, hvis der er mænd i nærheden." Aya er nedslået og det høres tydeligt i stemmen.
"Vi finder et øde sted, og vi kan sagtens bare soppe i vandkanten...det må alle!" Aya står lidt og tænker. Hun lader billedet køre på nethinden: Alvilda, der grinende vader i strandkanten. Hun vælger at lade Alvilda være i bikini, uden at vide, om det er sådan, det bliver. Det er i hvert fald smukt og fristende.
"Okay...så lad os finde et sted," kommer det stille fra Aya. "Men du lover, at der ikke er andre!"
Alvilda fornemmer smilet i Aya´s øjne. "Jeg kan selvfølgelig ikke garantere noget, men jeg gør mit bedste...for at holde dig helt for mig selv."

De kører med Suzukien. Først går ruten mod Hundige. Her er der mennesker alle steder. Så beslutter Alvilda, at de bliver nødt til at køre en del længere sydpå. "Vi kører mod Stevns...der er der i hvert fald ingen, der kender os."
Alvilda sætter maps til at finde Stevns. De bliver enige om at vælge et vilkårligt sted ved kysten. Aya trykker på skærmen og griner "Så skal vi i kirke...der står i hvert fald Højerup Gamle Kirke.´
De ankommer til parkeringspladsen og følger med strømmen af gæster op til den gamle Kirke. Da de ankommer til kirken folder Panoramaudsigtensig ud foran dem. Der er smukt som i en turisreklame.
"Det er som om, vi er kommet til et helt andet land," kommer det stille fra Aya. Alvilda nikker, mens hun lamslået nyder skønheden. Enkelte, hvide lammeskyer pryder den blå himlen. Solen får de hvide klinter til at lyse i genskæret fra Østersøens klare, blå vand. Klinten er smukt dekoreret med spredte grønne buske.
Der er kun et eneste minus ved hele kulissen: Der at mennesker overalt.

Aya kigger opgivende på Alvilda, der samtykkende siger: "Ja, der bliver ikke meget privatliv her...men fuck, hvor er jeg glad for at have set det!"
"Vi går lidt længere der nedad." Alvilda peger insisterende langs kysten. "Der er jo ingen mennesker derude."
"Men vi kan ikke komme helt derud," kommer det opgivende fra Aya. Det er helt åbenlyst, at de ikke kommer langt, hvis de vælger at gå på stranden.
Alvilda tager hende i hånden og nærmest trækker hende med sig på jagt efter en løsning.
Aya kan ikke lade være med at nyde, at Alvilda tager styringen. Det føles faktisk dejligt, at nogen vil hende på denne måde.
De finder en trampesti, der gå oppe på klinten. Der tynder ud i menneskerne allerede efter hundrede meter. Snart er de helt alene. Efter en halv kilometers penge finder de et sted, hvor de kan komme ned på stranden. Klinten er høj og stejl, men der er en smal og passage, hvor de kan se, at det er muligt at komme ned.
Aya er ikke meget for at klatre ned. Hun har slet ikke tøj på til en klatretur, men igen er Alvilda insisterende. "Du tager selvfølgelig abayaen af...og jeg går først og tager imod dig."
Alvilda er allerede på vej ned. Aya tager tøjet af og bevæger sig forsigtigt efter Alvilda. Aya har taget sit nyeste sæt undertøj på. Det er lidt barnligt og ikke spor sexet. Hun ejer faktisk ikke noget, der bare er en smule tro mod den feminine krop.
Aya kommer til at tænke på, at hun faktisk ikke har været så afklædt, siden hun var en helt lille pige.
Modsat Alvilda, har hun mørke dun overalt på blege ben. Men hun ved, at huden er fyldt med pigmenter i dvale - og beslutter sig for, at i dag ville hun lade solen vække dem til live.

Den sidste del af klinten er den stejleste. Alvilda er kommet ned og står med åbne arme og et stort smil - klar til at gribe hende.

Aya kaster tøjet ned til Alvida og lader sig glide det sidste stykke ned. Låret skraber imod klinten og hun kan mærke, at det koster en hudafskrabning.

Stranden er ikke en strand, som Aya kender den. Der er ikke et sandkorn at se nogen steder. Der er sten overalt. Nu hvor de er kommet ned er vandet heller ikke blåt længere. Det er uklart og brunligt.

Alvilda er allerede i færd med at finde et godt sted at ligge. Hun har lagt tæppet under et væltet træ, der knapt hænger i rødderne i den hvide Klint. Vind og vejr har afbarket træet. Det er kridhvidt og fuldstændig glatpoleret.

"Vi bliver altså nødt til at gå i vandet." Alvilda er ved at tage sin bh af. Hendes bryster er smukkere end Aya havde forestillet sig dem. Septembervinden giver dem ekstra fasthed og får brystvorterne til at stritte. De er mørke og fyldige. Den mørke farve brydes i højre brystvorte af en gylden stift. Alvilda har flere tatoveringer - det er små hjerter, der glider op langs den feminine lysken på venstre side. De bobler frem over den glatte vulva og øges i antal og størrelse til de når op under brystet. Maveskindet er stramt og brydes kun af en lille indsunken navle.

Aya kigger sig omkring og konstaterer, at de her helt alene. Hun tager det sidste tøj af og mærker vinden kærtegne den nøgne krop med frihed.
Aya er behåret fra naturens hånd. De mørke hår er synlige overalt på hendes lyse krop. Hun skammer sig lidt over den barnlige udstråling, men bliver distraheret af et højlydt "Piiift.," der kommer fra Alvilda, som allerede står med fødderne i vandet.
"Kom nu i vandet...frækkeste havfrue på Stevns."
Alvilda ser helt begejstret ud. Hun står og leger som et lille barn i vandkanten.
Aya bliver nødt til at overgive sig og lege med. Stenene er svære at gå på og Aya balancerer på dem, med udstrakte arme og hun mærker, hvordan hun bliver nødt til at lade kroppen arbejde med.
"Hold kæft du er lækker, Aya...jeg burde tage tage en film af dig nu." Alvilda imiterer, at hun optager en video, mens hun selv laver danse bevægelser i vandkanten.
Aya mærker, at det gør noget ved hende. Hun kan ikke lade være med at lege med. Hun tager armene helt op i luften og gør sig lækker, mens hun svinger hofterne ekstra meget det sidste stykke ned til vandet.
Aya går ud til midt på lårene. Et bølgeskvulp rammer højere og hun udstøder et lille gisp, da vandet rammer hendes underliv. Det føles koldt, men underlivet svarer igen med at sende varme ud ud i hele kroppen. Varmen føles mærkelig og fremmed. Den tænder noget, hun ikke har kontrol over.
Alvilda kommer grinende ind mod hende. Aya elsker det grin, men bliver samtidig forskrækket over de nye følelse, der bobler i kroppen. Hun mærker, hvordan lystfølelelsen nu er retningsbestemt og ikke som den plejer, bare en diffus fornemmelse.

Aya prøver at ryste det af sig. Hun sænker sig ned i vandet. Først til skuldrene, men tvinger derefter hele kroppen under vand. Hun lægger sig på ryggen, mærker hvordan håret folder sig ud på vandoverfladen og nyder brysternes vægtløse vuggen. Hun holder sig flydende ved at spjætte lidt med benene og ved små cirklerende bevægelser i de udstrakte arme.

Det er tydeligt, at Alvida har lyst til at lege med. Hun kommer ind til hende og lægger sig på samme måde.
Sådan ligger de længe. De ligger lydløst og lader solstrålerne lege i den glitrende vekslen mellem hud og hav. Alt er smukt og perfekt, men Aya kan alligevel mærke, at det ikke er højsommer længere og siger med lidt ærgelig stemme "Jeg bliver nødt til at gå op nu."

Det er sent på året og solen taber hurtigt højde
Aya lægger sig på tæppet, der nu ligger under træets skygge.
Alvilda er også kommet op af vandet. Hun står og roder i tasken. "Den her er vist ikke så nødvendig, men tænker, at du får en tur alligevel." Alvilda smider solcremen hen på tæppet og sætter sig på knæ foran Aya.

"Dine tatoveringer er smukke." Aya ligger på ryggen og studerer Alvilda, der sidder på knæ foran hende.

"Tak... jeg fik dem, da jeg opdagede, at jeg er til piger." Alvilda tjekker, med et hurtigt blik, hvordan oplysningen blev modtaget. "Selv om det er noget pjat, så siger man, at den venstre side er den feminine." Alvilda sætter pegefingerneglen på Ayas vulva. "Derfor flyder hjerterne denne vej" Alvilda tegner forløbet op langs Ayas lysken. Hun tegner med neglen og lader neglen følge strømmen af hjerter langs lysken op under det venstre bryst.

Aya er ved at eksplodere af den kildrende fornemmelse som neglen giver. Hun mærker et sug i underlivet og hun gør intet for at skjule det

Hvorfor har hun ikke tænkt den tanke før? Pludselig mærker hun sin krop på en anden måde. Berøringen før får nu en anden betydning. Det er som om en ny kode er brudt og hun læser verden for første gang.

Da læberne mødes i det første kys, ved Aya, at det samtidig er et kys og farvel til farmors kontrol.
Aya tager kontrollen, ved at give fuldstændig slip på den. Lige nu er det Ayas blomstringstid.

Under klintens godkendende åsyn og til bølgernes taktfaste skvulp mødes læber i de første kys. Mens solen sænker sig i ærbødighed, nyder det afbarkede træ to kroppe, der flettes, lemmer, der spredes og to sjæle, der forenes.


Til de sidste solstråler kører Suzukien hjemad, ad Stevns uendelige, lige veje.
Selv om de to piger er stille, kommunikeres der livligt med intense klem, mens de knugende holder hinandens hænder.
"Skru lige op Aya...det her nummer passer bare perfekt i aften."

"Carried away by the moonlight shadow..." brager ud af de spinkle højtalerne.

"Det kan sagtens være, at månen bar os afsted i aften - men i morgen bliver alt anderledes." Ayas stemme er overraskende afklaret.
"Du ved godt, at det er sidst gang... altså, at jeg får lov til at komme til lektiehjælp..ik?"

"Jeg vidste det ikke med sikkerhed, men jeg havde en mistanke om det."
Men selv om det ikke bliver let, så har jeg lyst til at se dig igen!"

"Det kan være, at du får min bror i stedet for - det er i hvert fald farmors plan." Aya kan ikke lade være med at grine, da hun ser Alvildas ansigtsudtryk. "Jo, han er meget klog - det siger farmor selv!"
"I sidste uge fortalte han stolt farmor, at han havde lært det der division." Aya imiterer Rami med både fagter og stemmen: "Jeg sværger det er ikke svært" siger hun med et overformynderisk blik "hvis du forsæmpel tjaer min nummerplade. Så er det 20 675 og laver divsjon på den. "Når du dendividerer den med forsæmpel 5, så er det lige som at knække den i fem bunker!"

Alvilda er ved at flække af grin. "Du er så fucking dejlig Aya...og du lover mig, at du ikke glemmer vores aftale!"
"Jeg lover det - månen vil huske mig på den, hver gang jeg ser den... ligegyldigt om den så er stor eller lille, eller om det er nat eller dag!"
.




Kommentarer

Gårdsanger(M)(30-12-2022 21:10)

Centaurea: Smiler - hukommelsen er ikke helt borte endnu:)

Tænker, at det bliver et varmt forår vi går i møde - vi trænger:)



dammegood(m)(28-12-2022 22:30)

Det er pirrende at have længsler når det gælder de frække glæder.
Og så må det godt blive et dejlig varmt forår, så nogle af de længsler kan blive indfriet.



Centaurea(k)(28-12-2022 22:20)

Åhh ja da, den afslutning kunne ikke være finere. ❤️Og du har endda husket min udfordring - og din egen også👍🏻



Gårdsanger(M)(28-12-2022 22:10)

Det skal vi da snart - for man kan ikke sige andet end, at jeg skylder:)

Et diffust beskrevet kys - det var, hvad det blev til af sexuelle akter i den novelle.
Men længsler var der rigeligt af og det kan også noget:)
Vejen er ofte lige så interessant som målet:)



dammegood(m)(28-12-2022 14:02)

Dejlig afslutning du har fået skrevet.
Har det sådan med tatoveringer og pircinger: har jeg set en, vil jeg bare så gerne lede efter flere.😊

Erotik er også for mænd, Gårdsanger. Så du har helt ret i at vi ikke er ensporede.
Hvornår skal vi have noget f….😂



Gårdsanger(M)(27-12-2022 13:41)

Så blev den så nogenlunde færdig.

Den er faktisk blevet så sober, at den sagtens kan opgives som værk til en afgangsprøve.



Gårdsanger(M)(25-12-2022 21:48)

Dejligt at høre, at der også er mænd, der læser med.
Der er jo indtil videre nul sex i fortællingen - men derfor tænker jeg, at den sagtens kan holde vand:)

Vi mænd er nemlig ikke så ensporede som det rygtes:)



dammegood(m)(25-12-2022 16:08)

Det er sådan en en dejlig fortælling at følge med i.
Glæder mig bare til mere.
Du gør det godt, Gårdsanger.



Gårdsanger(M)(22-12-2022 10:05)

Du skal nok få en slutning i en eller anden form...måske romantisk men næppe på en roman:)

Jeg er nok bedre til at beskrive længsler og motiver for disse, end at gå i detaljer med sexuelle akter - så nu får vi se, hvordan jeg løser den:)



Centaurea(k)(21-12-2022 12:58)

Altså Gårdsanger, jeg vil gerne læse hele romanen om Aya og alvilda.

Det giver så meget styrke og Power at opdage at man pludseligt at folde sig ud som endnu mere kvinde, føle sig attraktiv og sensuel og det tænker jeg er uanset om man er ung muslim eller som halvgammel husmor



Gårdsanger(M)(20-12-2022 21:09)

Så kom der lidt mere af fortællingen om Aya og Alvilda. Godt og grundigt forsinket:)



Centaurea(k)(21-11-2022 09:13)

Har tænkt meget på dig, og har helt selv analyseret mig frem til din begrundelse for manglende skrivelyst.
Det var ikke svært, for jeg har det selv på fuldstændig samme måde.
Vil så gerne skrive og forsøger med nogle pip, men det forsvinder i ligegyldigheder, og ja så forsvinder lysten.



Gårdsanger(M)(20-11-2022 09:29)

Hmmm...der er gået stilstand i den.

Men jeg må bare konstatere, at skrivelysten forsvandt sammen med "Bloggen."
Jeg kan simpelthen ikke finde motivationen ti at skrive i det nye "Forum."
Jeg har slået mig til tåls med, at det bare var et spørgsmål om tilvænning og at "Forum" nok skulle komme til at minde om "Bloggen" igen.
Ærgeligvis må jeg konstatere, at "Forum" bevæger sig
længere og længere væk fra udgangspunktet.

Selvfølgelig er der brug for "Forum," men det dækker ikke alle behov for et frirum at skrive i - i hvert fald ikke mit.



Gårdsanger(M)(21-09-2022 21:37)

Det er ikke let at være ung og i midt i en buldrende udvikling.

Men Aya skal nok få lov til at blomstre!

Derude, på den golde og kolde slagmark er hendes første brydningstid allerede igang. Livets forår nærmer sig og nyt liv spirer frem. Det smukke livs bristfærdige styrke kæmper sig vej - vil ud og vise sig frem, til glæde for dig og mig.

Karin Boye beskriver denne proces så smukt i digtet "Ja vist gør det ondt” og stammer fra digtsamlingen ”For træets skyld” fra 1935.

Ja visst gör det ont när knoppar brister.

Varför skulle annars våren tveka?

Varför skulle all vår heta längtan

bindas i det frusna bitterbleka?

Höljet var ju knoppen hela vintern.

Vad är det för nytt, som tär och spränger?

Ja visst gör det ont när knoppar brister,

ont för det som växer

och det som stänger.


Det smukke er altid værd at vente på - så vær tålmodig kære Centaurea:)



Smuk dag til alle:)



Centaurea(k)(21-09-2022 08:38)

Jeg får lyst til en travetur i solskinnet ved Stevns. Det bliver dog nok ikke foreløbigt .
Jeg nyder din smukke detaljerede fortælling, med alle Gårdsanger vendingerne. Få ville kunne beskrive en ung kvinde med et ord som krikand. Og med de gamle citater fra biologibogen, bliver det endnu tydeligere hvad der foregår i den unge Aya.
Jeg kan lide det. Tak for det du allerede har skrevet, men jeg savner snart fortsættelsen.Men jeg Håber også din sparsomme tid bliver brugt på det vigtigste og det der giver dig de største glæder. Så kan jeg godt vente lidt endnu på fortsættelsen hvor jeg tror vi vil se en Aya blomstre i fuld flor.
At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.



Gårdsanger(M)(12-09-2022 22:00)

Du skal nok få mere...lysten til at skrive er der, men det kniber desværre med tiden:(

For mig har det indtil videre været en fornøjelse, at forsørge, at sætte mig i en ung piges sted...og give mit bud på, hvordan hun muligvis kunne opleve verden og alle dens kvaler...men heldigvis også øjeblikke badet i lykke:)



Centaurea(k)(11-09-2022 21:57)

Jeg er ligeglad med længden, bare der er fylde nok….
Og det er der her, jeg vil have mer….



Gårdsanger(M)(11-09-2022 08:09)

...bare rolig. Tredje del bliver saftigere en de to første. Men længsler og lyster skal vækkes først...sådan er det jo:)



Gårdsanger(M)(11-09-2022 08:04)

Som kom del to, ud af tre, på - men jeg kan sagtens se, at det er lige lovligt langt til en blog.

Skidt pyt. Når jeg får tid skriver jeg den færdig.
Næste gang jeg fornemmer, at fortællingen kommer til at få novellelængde, så bliver det udgivet som en novelle:)

Smuk søndag derude.



Gårdsanger(M)(10-09-2022 23:13)

Dette er første del af fortællingen om Aya og Alvilda.
Det er en fortælling inspireret af to "blog-udfordringer."
Den ene er "Under træets skygge," og den anden er "Carried away by the moonlight shadow."
Der kommer sandsynligvis tre afsnit - nu får vi se, hvad tiden rækker til.

Måske skulle det have været en novelle, men jeg tænkte, at det nok også går an som en tredelt blog.

Smuk weekend derude:)