Forumindlæg fra RockhardHomewood
RockhardHomewood(09-06-2022 17:29)

Vi er samlet til bryllup hos Bo og Bettina
Hvis det ikke var så tragisk, var det lige til at grine af
Jeg er Best Man, ikke god nok til bruden
Vi var en gang så tæt, - faktisk helt under huden.

Ved de ikke, at begæret med tiden nedskaleres?
De smiler lykkelige, mens suppen med halvtørt brød serveres.
Jeg vender mig mod borddame og brudepige, Lise.
Bettinas gamle veninde fra Karise.

Der er sgú både til gården og gaden
Bemærker jeg, mens vi sludrer over maden
Snart glemmes de minder, jeg har om Bettina
Jeg ser nu kun på Lise, der sidder ved siden af.

En fyr med sideburns og højtaljet buks
Gi´r den på Hammond, jeg genkender fluks.
Himmelhunden?! For Helvede også!
Jeg hader den sang! Stop det, din tosse!

Suppen slæbes ind, og rødvin skænkes op.
Mit blik er sulten efter hele Lises krop.
Så er der steg! Både spidsbryst og inderlår
Vi smiler over glasset og napper endnu en tår.

Vores hænder søger forsigtigt hinanden
Under bordet ved siden af konen og manden
Så skal vi ha´ is, mens skødet det brænder
Det er også der, de er. Vores nysgerrige hænder.

Kaffe med avec, - der er også chokolade
Alle er smukke, fulde og glade.
Bo er nærmest klædt ud som pingvin
Mens han valser Bettina rundt med et hvin

Klokken er mange, da Lise diskret
Varmåndet hvisker, at sengen er redt
Snart er vi alene, og så går det løs!
Lise er sørme en fremmelig tøs!

Der går et par år, før vi sender ud.
De håndskrevne breve til venner med bud.
Os to for evigt! Lise og jeg!
Bo kommer ikke - han er hanrej.


Kommentarer

Q Mis 86(k)(09-06-2022 22:44)

Et forløb der nok er kendt af flere - her fortalt på en fin måde. Indholdet er et øjebliksbillede af et flot forløb - kun Bo har vist tabt i lotteriet.