Forumindlæg fra Erik Shoon
Erik Shoon(06-02-2022 18:04)

Ja..?? Hvad er der..?? sagde hun med antydning af vrede i stemmen.

Jeg blev stum et øjeblik, mens jeg tog hende ind med øjnene.. købte hele pakken.
Ja.! hvorfor glor du sådan på MIG? Hun så småaggressivt på mig.

Sorry du.. det var bestemt ikke for at gøre dig vred – eller ked af det.
Men du øhh... har vist brugt MAGI på mig.. Jeg så ned.
HVAD..?? Hendes ansigt lyste af mistroende forvirring.
Ja.. Du har suget alt initiativ ud af mig.. så nu er jeg bare en tom skal – uden vilje.. men efterladt med ønsket om at få så meget af dig indenbords.. inden du sejler væk igen.
Sendte hende et drømmerisk blik.

Hun smiler et lille forstående smil.. om end det også synes en smule nedladende. Hun ser væk.
Hun forstår det sgu ikke..!!
Jeg prøver igen.

Ser du.. Jeg har har en længsel i mig, der er så utroligt stærk og overgår alt andet i mit liv!

MÅSKE er det i form af en kvinde..?
En kvinde, som bare ER der..
En kvinde.. hvor jeg ikke behøver hele tiden at spekulere på.. holde øje med.. eller frygte, om hun mon forstår mig..
For det GØR hun.!

Hun sanser instinktivt, hvilke tanker og intentioner der ligger før – og bag – de ord, jeg bruger.

At være sammen med hende bringer mine skuldre HELT ned, min puls falder, mit åndedræt falder til ro og min frygt er helt væk.
Jeg er tryg..!! Jeg ER..

Og jeg savner hende bare så nederdrægtigt meget, at jeg er ved at blive sindssyg af det..!
Mit liv skrumper totalt pga det kolossale savn.

Det er som om alle omkring mig hele tiden har brug for alle mulige udførlige forklaringer for at forstå mig. og alligevel fanger de det ikke..
De VIL mig gerne.. fornemmer mit dybtfølte ønske – og lader så ”som om”.
Men der er intet FLOW..!! Ingen konstruktiv feedback..

Men DU..! Det føles dog som ren lise at være tæt på DIG.. tale med dig.. se på dig.. være stille med dig..
DU, min skat.. er lige NU min ro.!

Hun fnisede og smilede koket igen... Nu lidt forlegent.

Hun forstod det vist stadig ikke...
Men hmm.. Måske VAR der ikke NOGET at forstå..?

For hvordan forstå en instinktiv fornemmelse..??

Et andet menneskes savn..?



Kommentarer

Scorpius(M)(12-02-2022 00:35)

Shoon: Glimtvise møder er det som vi lever for. Nogle gange fører de mere med sig her og nu, andre gange skal der tid til at udforske dem.
Og nogle gange bliver det ikke til noget.

De gange, hvor det vokser til noget, er de gange vi skal leve for og håbe på. Det er dem, som gør livet værd at leve!



Erik Shoon(M)(11-02-2022 23:40)

Tak skal I have alle sammen for dejlige kommentarer.. :-)

De luner, for jeg føler mig lidt sårbar med det her..

Glimtvise symbiotiske møder i hverdagen er som små mirakler..!!

Måske et flygtigt øjebliks umiddelbare forelskelse..??

Men gemmes SKAL de.. :-)



Glid(M)(11-02-2022 23:13)

For fanden Shoon .. og jeg som troede at du kun skrev tekster med OVERDREVEN brug af VERSALER 😁😉

Flot, flot skrevet !

Kort, præcist, koncist, beskrivende, SMUKT



Bobby74(M)(11-02-2022 12:30)

Kender følelsen... OG at række/krænge sig ud med fuld hammer når man finde et menneske som man bare ikke kan få nok af.....

Er dog langt fra sikker på den ville blive modtaget med et koket smil i den virkelige verden(hvis altså det er som jeg læser det, en komplet fremmede?)



Scorpius(M)(07-02-2022 17:51)

Wauw en kærlighedserklæring der kom der.....

Sådan en kvinde vil jeg også have.



Centaurea(k)(07-02-2022 17:48)

Det er fantastisk at møde det menneske hvor man bare er…

Vi taler så tit dårligt om at blive taget for givet. Men er det ikke det kærligheden handler om. Jeg tager for givet at hvis jorden ramler under mig, så ved jeg at min mand er der til at gribe mig. Ligesom jeg vil gøre alt for at gribe ham



Scorpius(M)(07-02-2022 17:19)

Shoon og Carl i er meget mere vidende end jeg. Jeg bøjer mig for jeres viden og kendskab til filosofien.
Jeg er blot en studerende i denne store verden og samler jeres viden til mig!
Tak fordi i deler med os andre.



Erik Shoon(M)(07-02-2022 17:02)

Jeg mindes en fin tegning af en sommerfugl, der 1. gang letter fra en plante med Kierkegaard citatet:

"Den som vover risikerer at miste fodfæstet for en stund - den som intet vover risikerer at miste livet" (frit efter hukommelsen)

Det er rigtigt godt at huske på.. Måske ikke altid lige let at efterleve.. :)



Carl Wilhelm(m)(07-02-2022 12:59)

"Hvo intet vover, intet vinder" er en gammel dansk talemåde.
Faktisk findes det allerede i den "Ældre Edda", der er islandsk og fra 13.-14. århundrede - så det er ikke noget, man behøver at gå omkring England for.
En bekendt, der elskede at fordreje talemåder og ordsprog, sagde:
"Hvo intet vover, intet risikerer"..hmmm.



Scorpius(M)(06-02-2022 21:43)

Ok ok.
Stjålet fra engelsk:
Who dares, wins.



Erik Shoon(M)(06-02-2022 21:43)

Det ordsprog var ikke LIGE, som jeg husker det..! :-)



Scorpius(M)(06-02-2022 21:37)

Kvinden er en foruderlig skabning Shoon. Nogle gange forstår de os, og andre gange, tja, der må der mere end blot ord til.
En et berøring, eller et blidt kærtegn gør nogle gange underværker. Kombineret med søde ord hvisket i øret kan det bringe mirakler ind i livet.

Ikke at jeg er nogen ekspert, men jeg prøver mig blot frem.

Nogle gange vinder man, andre gange taber man.

Husk ordsproget:

Den, som vover, vinder!



Erik Shoon(M)(06-02-2022 21:31)

Tak for din fine accept af mine "udfald", Scorpius...

..men som du ser (= læser), så rækker jeg jo UD for fuld hammer her..
Finder "kvinden" i midt den store hob, maser mig ind på hende
- og KRÆNGER min dyrebare sjæl ud..!

Hun bliver dog bare forvirret.. !! :-)

"AK og ve!"



Scorpius(M)(06-02-2022 18:55)

Flot skrevet og formuleret...
Måske den kvinde blot skal have et lille skub mere i form af yderligere formulerede ord.
Giv hende en forsmag på, hvad der rører sig i dit indre, hvad hun gør ved dig, hvad dine tanker er...

Jeg ved ikke om det hjælper, har selv samme udfordring, men jo mere klart vi kan formulere os, jo større er chancen for, vi får hvad vi drømmer om, ønsker os.

Det kunne jo også være, hun går med nøjagtig de samme ønsker, drømme i sig, men ikke kan, tør, vil udtrykke dem så klart, af fare for at blive misforstået, gjort til grin!

Ikke at jeg er nogen ekspert på området, overhovedet.

Men igen: Flot udtrykt, og held og lykke fremover med det.