Hvorfor er du bange for mig, tør ikke åbne op, er dine minder altoverskyggende,  

smerten,

tør du ikke leve helt?

Du trækker vejret, din krop lever, men gør du?

Jeg forstår godt hævn lysten!

Jeg tror ikke, at vi som sådan kan gå igennem livet, uden ikke i tankerne,

at ønske et andet menneske derhen hvor peberet gror.

Jeg har mødt mennesker på min vej, som ikke fortjente et eneste sekund af mig

og mit nærvær, end ikke i tankerne.

At der findes typer, som man generelt bare skal holde sig langt væk fra, fordi de

grundlæggende er sundhedsskadelige for deres medmennesker.

Jeg tror på, at så længe vi kæmper for at yde modstand, så vælger vi selv, at fastholde

en negativ form for tilknytning.

Psykopater stopper man ikke, dem glider man af på.

Giv dem mindst mulig opmærksomhed.

Hævnen kan bestå i, at du får dig et godt liv, at du lykkes og kommer videre.

Du kan kun tage vare på dig selv, så det må være der, dit fokus skal ligge.

Alt det krudt som man bruger på, at forarges over den slags mennesker,

er bare spild af godt liv.

Lav noget andet i stedet for, som gør dig total glad i låget.

Du ved godt hvem du er.

Tør Du leve?