Denne blog fik vist aldrig en afslutning, men den var nu også ved at løbe helt af sporet:)
Jeg tænker, at Aya og Alvilda bloggen bliver på samme måde - en fortløbende fortælling i samme tråd.
Nu får vi se...
Ja, Tre - det var en kold og ubehagelig beklædning. Den eneste varme hun gav, var af den slags, der kun giver varme et kort øjeblik...men mere om det senere...
Det lyder som en ret kold omgang beklædning, årstiden taget i betragtning. Håber at hun i det mindste varmede dig.
Tak I to skønne kvinder:)
Ja nu føle jeg mig velkommen herovre - sidder lige nu ved udsigtspunktet ved Søby P.
Det er fredfyldt og jeg drømmer om fred i verden og varme kvinder - dejligt tidsfordriv og lækkert lørdagsliv:)
Kan kun give dig ret Centaurea😋
Ja, jeg må se at komme videre...og samtidigt lukke denne uendeligt lange blog:)
Men jeg tænker, at slutningen skal med, selv om hendes ugerninger er bedst tjent med glemsel!
En Gårdsanger i en fremmed kvindes vold - glæder mig allerede til at høre fortsættelsen.... eller det gør jeg måske ikke... for den der fetish med plastfolie ligger udenfor mine præferencer.
Jeg tænker altså også, at vi er en del andre kvinder her i det jyske, der ville “udnytte” dig ret anderledes og På en noget mere kærligt facon end hun...
Jeg tænker tilbage på dagen forleden. Den startede ellers så smukt. Ved morgenens allerførste hilsen badede jeg i søen og mærkede frostgrænsen vække mine sanser. Jeg kogte vand på min trangia og bryggede cowboykaffe. Alt var så smukt!
Forstyrrelsen kom blæsende i en røgomsust Nissan Patrol. Der var noget skizofrent og indædt over bilens aggressive kørsel. Bilen bremser hårdt lige foran mit shelter.
Døren åbner med en overdreven voldsomhed.
Det viser sig at være en kvinde. Omkring de 60 år, mager og rank af bygning. Under fuglekiggerhatten, der selvfølgelig, som resten af hendes tøj, er camouflagefarvet, ses et par stikkende øjne bag runde, sølvblanke briller.
"Har du set isfuglen?" Hendes stemme er lidt rusten og spids.
"Nej... ," fremstammer jeg tumellumskt, mens jeg kæmper med håndklædet, der er alt for lille til at dække noget som helst.
"Så hjælper vi hinanden med det." Hendes instruks kommer som en total-komando og efterlader ingen plads til diskussion. "Smid du bare det fjollede håndklæde...du skal være nøgen under alle omstændigheder." Hun fortsætter gestikulerende og kommanderede. "Hvis Mohamed ikke kan komme til bjerget, må bjerget komme til Mohamed"
"Vi bruger din krop som skabelon og wrapper dig med minimum 20 lag plastfolie. Bagefter klipper vi hul på forsiden og wupti har vi en slags kano...lege som dem i vildmarken."
Hendes ligefremme facon har gjort mig fuldstændig målløs og handlingslammet.
Hun kommanderer mig hen til bilen
Det møgbeskidte skumgummi stikker frem fra de slidte stumper læder, der er tilbage på bilens førersæde. Nøglen sidder i og fra nøglering hænger et falmet strop, hvor der står "forberedelse fremmer forståelsen."
Hendes øjne er flakkende, som om hun både er på flugt og jagt på enog samme tid. Jeg kan godt mærke uroen.
"Tag rullen her og begynd at vikle omkring dine ben!"
Jeg forstår simpelthen ikke, at jeg gjorde det, men det gjorde jeg altså - begyndte at vikle mig ind gennemsigtig tynd plastfolie, lag efter lag, så langt op ad benene som jeg kunne.
"Giv mig den rulle og hold armene ind til kroppen." Hendes instrukser var stærke som en skolefrøkens og min lydighed derefter.
Pludselig kunne jeg mærke min afmagt...jeg var jo reelt fanget, nøgen og i en fremmed kvindes vold!
Forsættes...
Lige nu sidder jeg på en af de bagerste bænke i Klejs kirke. Jeg kigger ikke på fugle - er nærmest blevet lidt angst for fuglekiggere.
Jeg er helt alene, men har selvfølgelig mundbind på. Det er helt sikkert det eneste ansvarlige efter mødet med kvindenQ.
I morgen skal jeg testes. Har faktisk bestilt to test, så jeg kan føle mig tryg.
Jeg kan mærke, at jeg ryster lidt. Det var bestemt ikke meningen med turen herover. Men sådan går det åbenbart nogengange, hvis man er for godtroende og blændet af håb.
Jeg kigger ned på mine fjälræven bukser, der stænkes af bedrøvede tårer.
Velvidende, at jeg bliver nødt til at komme igen, forsøger jeg at peppe mig selv op. Jeg nærmest råber, så det runger i kirkerummet: "Hun skal kraftedeme ikke ha´ lov til at skrinlægge min drøm om Jyllands smukke kvinder."
Mere om min fortvivlede start, på mit jyske eventyr snarest...
Hvis du bygge rede der, så håber jeg da bestemt, at der er mere end fugls føde i det fugletårn.
Jeg kigger på fugle - hvorfor ik´, hvorfor ik´
Når de sidder på min hæk
Jeg kigger på fugle - hvorfor ik´, hvorfor ik´
Måske om lidt er de væk
Jeg kigger på fugle
Mest torsdag, mest fredag, mest lørdag og
Jeg si´r - hvorfor ik´, hvorfor ik´
Måske om lidt er de væk
Håber der er godt med varme i den sovepose så
Ja, nu er jeg ankommet til Rands Fjord og har valgt fugletårnet til at overnatte i. Bare til info.
Jylland byder dig velkommen med åbne arme Gårdsanger!
Jo, hun holdt ord! Den 28. klokke 10.00 bankede det på vinduet og jeg kunne se de nysgerrige øjne titte ind.
Jeg viste godt fra vores FaceTime session, at hun var meget mørkhåret, men havde alligevel ikke forestillet mig, at det fyldige hår kunne være så kulsort som det i virkeligheden er.
Det er selvfølgelig Soltorns mor, der har været på besøg.
Jeg bød hende velkommen med resterne af en Nordbo-gløgg og bænkede hende foran varmen fra kakkelovnen.
Nu ligger hun her på elvte dagen og vil ikke hjem.
Jeg har ellers dagligt tilset hendes kulsorte garnnøgle. Kulsorte er en sandhed med modifikationer. Der gemmer sin nemlig også en del sølvgrå, blandt de mørke kønshår.
Og de længste, jeg indtil videre har fundet, er faktisk allesammen sølvgrå! De er bare så svære at glatte. De har helt deres egen dagsorden og anarkistiske adfærd. De to længste af dem, har jeg målt til fjorten og en halv, sølvgrå og egenrådig centimeter!
Hun har fortalt mig, at det er fordi, at hun løber, at hun ikke reducerer hårvæksten. Løbebukserne sidder så stramt, at man kan se trussekanten, og det kan hun bare ikke lide, så hun løber altid uden trusser. Hun synes derudover at den fyldige dusk gør et bedre arbejde. Den både tager den værste slitage og sørger for et sundt klima. Vi har faktisk, i de sidste par dage, målt lidt på lige de to faktorer og jeg må give hende ret. Ph-værdigen har været perfekt afbalanceret som i nyfanget torsk, mens kuløren har været lækker laks, hele vejen igennem.
Som I nok kan fornemme, så er tilværelsen her på Møn ved at være ret utålelig - arbejde og atter arbejde!
Så i morgen flygter jeg til Jylland - bare mig og rygsækken.
Gad vide, hvordan de jyske kvinder er?
Quinder så milde, som blomsten i vår,
møder dit øje, ihvor du end gåer.
Døtre af Freja i dåd som i ord,
:/: Ej er der fagrere quinder på jord :/:
Tak for den smukke redningskrans Centaurea!!!
"Døtre af Freja i dåd som i ord" - smag lige på de ord Tox inden du skubber os til havs...
...det er nemlig sandt - pigerne på Møn er Frejas døtre: Åndelige og kropslige, stille og vilde, påholdende og villige - alt efter, hvad der passer dem.
Ville det ikke være synd og skam at gå glip af alt det - bare fordi, der ligger lidt arbejde i at være mand på øen:)
Midt i den brusende, østlige sø
kneiser en lille, men blomstrende ø.
Møen vi den kaldte, og sikkert jeg tror,
:/: Det er den skønneste plet på vor jord. :/:
Klinten den hvide, så tryllende staaer,
kranset som bruden med blomster i hår.
Klinten den høje, hvor ørnen den boer,
:/: Hvor er der skønnere plet på vor jord? :/:
Kraftig som egen er yngling og mand,
dristig men sindig på sø og på land,
trofast i venskab, og gæstfri ved bord,
:/: herlige æt af de kæmper i nord! :/:
Quinder så milde, som blomsten i vår,
møder dit øje, ihvor du end gåer.
Døtre af Freja i dåd som i ord,
:/: Ej er der fagrere quinder på jord :/:
Hil dig du lille, du blomstrende ø!
Yndige perle i brusende sø!
Signet du være med folket der boer,
:/: som den livsaligste plet på vor jord :/:
Hvad portugisere dog ikke kan bringe verden ud i - uføre, tvangstanker og glattejern. Der er snart brug for en præst og en handyman, der kan skubbe Møn længere væk fra Sjælland og resten af det uuartige Danmark. Klippe broerne over og hyre slæbebåde fra Svitzer og trække Møn ned gennem Sundet og ud i Østersøen. Sammen med portugiseren. Væk, væk og væk.
Bare en tanke: Hvis du, kære sanger, flytter din behandling til Østerbro, så ... kan man aldrig vide. Dér bruger ingen skydelære eller stållineal. Ingen, ingen, vil vide, hvad det er. Her blomstrer åndens arbejde højere end håndens arbejde. Her er der er masser af pleje af sind og krop. Og en hel masse mere i den retning. Selv det okkulte har gået sin sejrsgang efter sejsgang. De ved, om der er brug for spelt og økologiske glattejern. Gaderne flyder med den slags viden. Nogen vil sågar mene, at gaderne er oversvømmede med den slags. Bare en serviceoplysning, sanger. Så geografisk set laaaangt bedre end Møn. Flygt, flygt, flygt!
Tro mig: Selv portugisere er velkomne på Østerbro ... og bliver så ganske sikkert smurt ind i ... et eller andet. Tror dog næppe at glattejern er velset. Bare en vejledende oplysning. Men frelst bliver alle. Også portugisere.
Men jeg er dog fortsat af opfattelsen: Godt, jeg ikke bor i nærheden af Møn. Den er da lidt af en drævleø!
Må dog lige bringe et notabene: Der er noget besættende over garnnøgler. På sin egen helt magiske, sensuelle måde. De er jo autentiske. Naturlige. Krøllede. Besættende. Men det er jo - naturligvis - noget helt andet.
Nu drejer det sig jo om at få Møn på afstand.
Hende Soltorn er en særlig størrelse, altså ikke sådan fysiologisk, men hendes selvbillede er bare lidt forvokset. I går valgte hun at FaceTime med mutti i Køge, mens jeg lå og arbejdede. Det var fandeme spøjst at ligge og glatte med to kommentatorer på. Det var nu mest alternativer til min drik de diskuterede. De diskuterede om et rent vegansk alternativ var bedre end det, jeg havde at tilbyde. "Mor, prøv at vis ham dit hår." "Så kan du selv se, at det virker bedre." Jeg rejste mig op på albuerne og kiggede med. "Waauuw...det ER vildt!", kom det spontant fra min mund. Skærmen viste et kulsort garnnøgle, der omringede et par sjaskvåde kønslæber. "Prøv at vis ham, hvor lange de er, mor....NEJ, hårene mor!" Soltorn var tydeligvis irriteret over, mors misforståelse, da hun trak læberne så lange som hun kunne. Efter lidt uoverensstemmelser mellem mor og datter blev de enige om, at moderens hårlængde skyldtes, at der ikke var animalske produkter i det ekstrakt hun fik. Det var noget man kun kunne få i en butik inde på Østerbro.
Jeg kan bare ikke lade være med at tage det som personlig kritik, at Soltorn nu vil skifte produkt og at moderen ligesom vil kontrollere mit arbejde. Hun har nemlig meldt sin ankomst den 28, hvor hun også vil måles og glattes.
Jeg føler bare, at det er fordi jeg er fra Møn, at de ikke har komplet tillid til min behandling. Hvis min behandling foregik inde på Nørrebro ville de sikkert juble over den smule fisk.
Man bliver bare så træt, så træt!
Jøsses altså, nu har jeg godt nok fået bavl med en af pigerne. Det er selvfølgelig Soltorn fra "wannabe" storby, Køge, der skaber sig...men mere om det senere...lige nu er jeg bare træt:(
Nej, det er ikke bare at bede om lov, her på øen - begivenhederne er bare lidt voldsommere og opgaverne større, så man gør kogt i at holde sig lidt på afstand!
Men i det mindste så sker der noget og det er i grunden ikke så galt:)
Jamen! Er Møn nu erobret af en sekt? Ihhh! Måske burde Møn skubbes lidt længere fra land, så alle de skrækkelige begivenheder kommer lidt mere på afstand?
For man kan da heller ikke vende ryggen til, før trolderierne florerer og fastholder vætter, nisser, elvere, dværge og havfruer i et skrækkeligt spil. Det er i sandhed en urovækkende drage, der er fløjet den lange vej fra det sydlige Europa.
Godt, jeg ikke bor helt tæt på Møn og ej heller er i nærheden af dragens flyverute ;-)
Glattejern i de nedre regioner Centaurea...det tænker jeg bestemt ikke!
Øhhhh...glattejern er da varme ligesom krøllejern er de ikke???
Har de stakkels piger dog ikke hørt om glattejern....eller den trend er måske ikke nået til Møn endnu...🤔
Selv om du ikke er med i portugiserens harem, så finder vi ud af det. Det er lettest i Sukkerhavnen, da det er dér, jeg har mit udstyr fremme!
Ja, det er ikke uden omkostninger at byde sig til:)