Forumindlæg fra Gårdsanger
Gårdsanger(19-12-2020 20:56)

Glædeligt vedligehold.

Det er lørdag morgen og første fridag i lang tid. Jeg vågner til den umiskendelige duft af nystrøget tøj.
Fruen har, sædvanen tro, lagt tøj frem. I dagens anledning er det søndagstøjet, der ligger pænt foldet på stolen.

Julefreden har allerede sneget sig ind af vinduet, godt hjulpet på vej af det dvaske gråvejr.

Fornemmelsen forstærkes ved tilberedelsen af god gløgg. Herligheden fylder hele huset og gør nosserne saligt tunge.

Jeg beder Sonos flette et lydtæppe til mine sydende lyster. Tæppet er dekoreret af nogle af mine yndlings lydkunstnere: Metzoforte, Sade og Al Jarreau med flere.

Da jeg kommer ind i køkkenet står hun og smutter mandler, lægger dem og rosiner i hvid portvin.

Jeg går hen til hende og tager om hende. Musikken får mine hofter til dunke imod hendes lækre numse. Lystens vibrationer mærkes i køkkenbordet.

Over køkkenbordet fejrer og vedligeholder vi færdighederne, der sørger for, at slægt skal følge slægters gang.

Nej erotikken skal aldrig forstumme - selv om man lige er blevet morfar:)

Glædelig jul til alle derude:)
.


Kommentarer

Gårdsanger(M)(21-12-2020 10:08)

Tak Centaurea, det var en betryggende beretning:)

Hele det første afsnit i min blog er også skrevet for at forstærke oplevelsen af at være rykket en generation op i hierarkiet - om konen i virkeligheden stryger mit søndagstøj og lægger det frem, får lov til at stå i det uvisse:)

Vi bliver dog alle nødt til at indrømme, at det kun går en vej - men det betyder jo netop, at vi gør klogt i at nyde turen mere og mere:)



Centaurea(k)(21-12-2020 08:31)

Tillykke med titlen!!
Og i forhold til det der med sex-faktoren, så er alt jo relativt. Lad mig illustrere det med en lille fortælling.
For ti år siden var jeg nyskilt, og en rigtig sød mand bagte lidt på mig. Ikke at der nogensinde nåede at ske noget, for en dag fortalte han mig glædestrålende at han var blevet farfar. Jeg løb min vej, farfar, han var jo tudsegammel, det ville aldrig gå.

Men som tiden går, må man forandre sig, for min nuværende mand, er blevet forbløffende morfar skruk, fordi en yngre kollega er gravid. Han øver sig på morfar vittigheder, og sætningen “når børnebørnene....” indtræder ofte i sproget.
Og ved du hvad Gårdsanger, jeg synes han er fuldstændig dejlig og fantastisk, og han har stadig masser af sex-faktor. Helt ligesom jeg er sikker på du har det.
Og det har intet at gøre med at jeg er blevet ti år ældre end i starten på min fortælling..



Gårdsanger(M)(20-12-2020 22:03)

Jeps - dog uden, at alt andet slutter - det er bare endnu en tilføjelse til det vidunderlige liv:)



årgang1964(K)(20-12-2020 21:50)

Uh tillykke med titlen. En ny æra begynder :)



Gårdsanger(M)(20-12-2020 08:14)

Takker - tænker, at jeg faldt lidt i seX-Factor med den nye titel, men pyt - jeg satser på, at jeg er en af dem, der kan bære det.
Uanset hvad så er jeg glad og stolt:)



SimoneL(K)(19-12-2020 22:43)

Det minder mig om, om at der endnu er håb for det lange og gode ægteskab!

I øvrigt det bedste vers af salmen. Og tillykke med barnebarnet <3

God jul!



FrkNedergaard(k)(19-12-2020 22:19)

Lyder skønt Gårdsanger - og tillykke med titlen! ☺️



Gårdsanger(M)(19-12-2020 20:57)

Sådanne dage findes også... gudskelov:)