Forumindlæg fra Gårdsanger
Gårdsanger(26-10-2020 10:17)

Verden er fuld af urolige hjerter.
Men hvem slår egentlig pulsens takt?

Tja, jeg aner det ikke, men jeg savner at mærke mit hjerte slå. Ja, jeg længes efter tider, hvor jeg kan mærke, at dagen vælger at sprede sine ben og sænke sit sødmefulde skød, sirligt centret over min puls.

Men sådan er det ikke for tiden. Jeg har simpelthen for dvask en erotisk puls.

Så nu har jeg taget flugten. Er taget til Møns fyr, iført waders og udstyret med fiskestang. Revet plejer at give fisk og mange tanker.

I dag sværmer tankerne blandt andet omkring de nye hjælpepakker og misbruget af de gamle.

Jeg føler det, som kunne jeg sluge en hel erotisk hjælpepakke - helt alene!
At jeg trænger er udenfor al diskussion. Men jeg søger ikke. Tør simpelthen ikke. Der må ikke snydes med pakkerne. Behovssvindlere bliver ikke tolereret og bliver man dømt for denne brøde, vil der tillægges straffen et corona-vederlag, der lyder på en fordobling af straffen - hvilket er uoverskuelig lang tid med lav puls.

Så jeg nøjes med at tænke og tør ingenting. Accepter blindt, at min frisør, hende med de bløde hænder og det smukke smil, går med maske og ildelugtende handsker. Lever bare med, at jeg ikke har set en nøgen kvinde i min sauna i flere dage - alle skal jo bringe et offer.

Sofie Linde har tillige forbandet min flirtende sjæl og gjort mig skamfuld og erotiks håndsky, så jeg ikke tør sige noget - så jeg dukker bare nakken og takker for at være i live.

Nu står jeg ved revet og filosoffer, mens jeg fisker.

Jeg vil lære noget om kvinder og livet. Forestiller mig den vildfarne sild ved revet - en af dem, der bryder med flokken og følger sin nysgerrighed.
Alle havets rovfisk er opmærksomme og klar. En pighvar ligger i sandet - urørlig og camoufleret bare ventende på godbid.
Havørreden, den elegante fritsvømmende jæger har også indfundet sig ved sandbanken. Det er en fascinerende synkronisering af behov, styret af lyset og varmen - en livsnødvendig, men dødsensfarlig erotisk puls.
Jægerne ved, hvor silden er, inden den selv gør det. Kender dens behovsstyrede mønstre - styret af vejr og havstrømme. Men silden giver sig ikke så let. Skal den være et bytte, så skal det være til den bedste jæger.

Den holder ryggen mørk og bugen blank, maven tyk og halen slank - er simpelthen en lækker sild...


Hvordan jagten ved revet endte og hvem der fik hvem melder historien intet om - andet end, at manden, der skrev ved det rev - fangede nul og nix.
.





Kommentarer

Gårdsanger(M)(30-10-2020 07:17)

Hey helbredende sild:)

Bid på og slå med halen - så kan man jo diskutere, hvem der har fanget hvem:)



Doctor(k)(28-10-2020 21:39)

Hvordan kan man mon hjælpe en stakkels fisker der længes og savner mens han ser de lækre sild forsvinde? Man får jo lyst til at fange krogen og trække i land, hvem mon fanger hvem.



Gårdsanger(M)(27-10-2020 14:47)

Skerv...skulle der stå:)



Gårdsanger(M)(27-10-2020 14:47)

Dette var ikke en opfordring til, at behovssvindlere skal melde sig på banen - ærlighed lønner sig!

Og her er behovet stadigvæk stort - bare så I ikke tror, at I ikke behøver at give en skrev...



Gårdsanger(M)(27-10-2020 14:37)

I dag ankom den første hjælpepakke - sendt over sund og bælt - fik mit hjerte til at smelt´

Gud, hvor er kvinder smukke!!!

Taaak:)



Gårdsanger(M)(26-10-2020 19:33)

Ja, man lader tankerne flyde med strømmen:)

Erotiske behovssvindlere findes i stimer - ved revet og herinde, tættere på skrevet:)

Dødvande giver mulighed for at svømme lidt friere - undersøge i eget tempo:)



årgang1964(K)(26-10-2020 15:13)

Ja, man kan nå at tænke på mange ting, når man kun er dig selv, i selskab med en fiskestang. Det er ren terapi. Fangsten er sjældent det vigtigste udbytte af en fisketur 😉



Centaurea(k)(26-10-2020 15:11)

De vildfarne nysgerrige sild kan også risikere at lande i et erotisk dødvande når strømmen pludselig vender



Gårdsanger(M)(26-10-2020 10:19)

Løse tanker...

...verden er nogengange lidt ustruktureret:)