Gårdsanger(26-10-2020 10:17)

Verden er fuld af urolige hjerter.
Men hvem slår egentlig pulsens takt?

Tja, jeg aner det ikke, men jeg savner at mærke mit hjerte slå. Ja, jeg længes efter tider, hvor jeg kan mærke, at dagen vælger at sprede sine ben og sænke sit sødmefulde skød, sirligt centret over min puls.

Men sådan er det ikke for tiden. Jeg har simpelthen for dvask en erotisk puls.

Så nu har jeg taget flugten. Er taget til Møns fyr, iført waders og udstyret med fiskestang. Revet plejer at give fisk og mange tanker.

I dag sværmer tankerne blandt andet omkring de nye hjælpepakker og misbruget af de gamle.

Jeg føler det, som kunne jeg sluge en hel erotisk hjælpepakke - helt alene!
At jeg trænger er udenfor al diskussion. Men jeg søger ikke. Tør simpelthen ikke. Der må ikke snydes med pakkerne. Behovssvindlere bliver ikke tolereret og bliver man dømt for denne brøde, vil der tillægges straffen et corona-vederlag, der lyder på en fordobling af straffen - hvilket er uoverskuelig lang tid med lav puls.

Så jeg nøjes med at tænke og tør ingenting. Accepter blindt, at min frisør, hende med de bløde hænder og det smukke smil, går med maske og ildelugtende handsker. Lever bare med, at jeg ikke har set en nøgen kvinde i min sauna i flere dage - alle skal jo bringe et offer.

Sofie Linde har tillige forbandet min flirtende sjæl og gjort mig skamfuld og erotiks håndsky, så jeg ikke tør sige noget - så jeg dukker bare nakken og takker for at være i live.

Nu står jeg ved revet og filosoffer, mens jeg fisker.

Jeg vil lære noget om kvinder og livet. Forestiller mig den vildfarne sild ved revet - en af dem, der bryder med flokken og følger sin nysgerrighed.
Alle havets rovfisk er opmærksomme og klar. En pighvar ligger i sandet - urørlig og camoufleret bare ventende på godbid.
Havørreden, den elegante fritsvømmende jæger har også indfundet sig ved sandbanken. Det er en fascinerende synkronisering af behov, styret af lyset og varmen - en livsnødvendig, men dødsensfarlig erotisk puls.
Jægerne ved, hvor silden er, inden den selv gør det. Kender dens behovsstyrede mønstre - styret af vejr og havstrømme. Men silden giver sig ikke så let. Skal den være et bytte, så skal det være til den bedste jæger.

Den holder ryggen mørk og bugen blank, maven tyk og halen slank - er simpelthen en lækker sild...


Hvordan jagten ved revet endte og hvem der fik hvem melder historien intet om - andet end, at manden, der skrev ved det rev - fangede nul og nix.
.