Gårdsanger(20-01-2020 15:03)

Følgende er mit bud på en blog-udfordring udstedt af Centaurea...den med nougattrekanten.


Selv om det faktisk er lidt sødt, var det nok ikke gået i Hellerup. Her på øen går det dog sagtens, men jeg indrømmer, at det ser lidt spøjst ud. Ellen er praktisk anlagt. Hun ryster så meget på hænderne, at hun har stukket desert-gaffelen ned i nougattrekanten. At den så stritter op i luften gør mindre, sålænge den ikke rutcher af tallerkenen. Hun er ved at være godt oppe i årene og har drevet stedet i en menneskealder. Jeg sætter mig og er helt tryg ved, at om et par minutter kommer kaffen, serveret både rystende og myndigt. Den kommer i en sølvkande og der er rigeligt til flere kopper.

Jeg vælger det lille bord med den gode udsigt.
Stedet passer perfekt til mig i dag. Jeg er træt, trist og modløs. Det samme kan man sige om stedet. Det udstråler mere fortid end fremtid og fremstår som et forsagt, lille rødt skur med udsigt over den lille havn og det åbne hav.

Freden får mig til at slumre og vækker melankolien til live. For ikke at falde i melankoliens bløde kløer, søger jeg efter noget at læse i. Det eneste jeg kan finde er to ældre, tyske aviser.

Mine drømmerier spoleres af dørklokken. Ind kommer to yngre kvinder. Sandsynligvis sommerhusgæster, der er på forlænget weekend. De går op til glasmontren og ser på det sparsomme udvalg. Den lyse vælger gåsebrystet og den mørke snupper en nougattrekant. De vil have udsigt og sætter sig ved bordet, lige foran mig.

Det er hurtigt tydeligt, at de er veninder. Fortrolige veninder. De snakker højt og meget frit. Måske er det på grund af de tyske aviser, men det er som om, de overser, at jeg muligvis kan lytte med.

Nougattrekanten siger højt, og en smule indebrændt. "Eivind ville ha´, at jeg skulle gøre hovedrent i dag. Han mener, at nu når han knokler så hårdt med at lægge fliser...og det er han elendig til, så burde jeg skure alle gulvene i huset." Hun kigger ud over vandet og siger så lidt ydmyget: "Han tror, at jeg er hans husholderske og hedder Marie." Hun vender sig mod gåsebrystet og imiterer sig selv. "Jeg råbte simpelthen: "Marie er på ferie, så der bliver IKKE gjort rent"...farvel."
"Wow, min Marie er dæleme også taget på ferie og dét i dén grad," svarer gåsebrystet.
"Jeg vidste ikke, at du havde husholderske," kommer det overrasket fra Nougattrekanten.
"Det har jeg da heller ikke, men jeg kalder min fisse for Marie." Gåsebrystet har nu fundet det fortrolige og frække smil frem.
"Nå," siger Nougattrekanten lidt dvælende "hvorfor sku´ hun så på ferie, om jeg må spørge...afspasering måske?"
"Helt ærligt...," Gåsepigen ser sig over skulderen inden hun fortsætter "hun trænger!" kommer det eftertrykkeligt. "Hun er mere tør end vores revisor...har du ikke lagt mærke til, at det knirker når jeg går?"

Der spreder sig en stemning af total fortrolighed mellem de to piger. De griner og beklager sig om kap.

Jeg leger tysker og bladrer i avisen. Ellen er, som sædvanligt, forsvundet om i baglokalet.

"Nej, nu skal jeg fortælle dig noget, der burde blive i min mund." Det er gåsepigen, der har tilkæmpet sig taleretten.
"Du ved godt, at Joakims familie har røven fuld af penge, ik´?" Hun har fortrolighedens rødme i kinderne. "De har altså de her blåternede Hästens senge i sommerhuset." Hun bøjer sig fremover, men glemmer at hviske. "Men helt ærligt, aldrig har jeg ligget i så god en seng...og haft så dårlig sex." Hun kigger opgivende op i loftet. "Hvis jeg for fanden bare kunne sige: Så billig sex i så dyr en seng." Håbløsheden driver af hende. "Jeg længes så fucking efter traktortræk og bare mærke jorden ryste under mig. Hun ryster sit underliv så selv jeg kan mærke det. "Bare mærke sådant et fucking Power pull...helst fra kraftfulde svenskere eller bomstærke hollænderere...uhmmm." Hendes blik er nu, om muligt, mere afslørede end tungen.

Det er ikke gong-gongen, der afslutter den fortrolige samtale. Det er et par dyt i hornet, der skifter stemningen. Den lydløse Tesla har sneget sig ubemærket hen foran caféen. Det er åbenbart den hårdtarbejdende fliselægger, der er kommet for at hente sin husholderske.

Hvis man kan være ulasteligt klædt i arbejdstøj, så har vi et dydsmønster hér. Det er det fineste arbejdstøj, jeg nogensinde har set, mærkevarer fra top til tå: Skovmandsskjorte, nystrøgne bukser, strikhue, halstørklæde og blå gummistøvler. Han har endda smøget skaftet på gummistøvlerne ned så striksokkerne kan ses. Altsammen funklende nyt og nydeligt - det hele spiller bare!

Hov, jeg glemte lige at nævne, at Ejvind fliselægger også har erhvervet sig et par store arbejdshandsker. De hænger, sådan lidt arrangeret og skødesløst, i bæltet.

Ejvind kommer ind og begynder straks at fortælle om sine bedrifter på fliselæggerfronten.

Jeg kan se på Nougattrekanten, at hun er pinlig langt ned i fissen, og at hun stille tænker "Hvorfor skal du tale så højt, når du ved så lidt?"

Jeg får lidt lyst til at bakke hende lidt op - eller rettere pille fliselæggeren lidt ned.

Han har kaldt nougat-pigen op til sig og står ved glasmontren. Jeg rejser mig og stiller mig ved siden af ham. Jeg forsøger at virke lidt overfrisk og spørger lidt henslængt: "er du smed?".
"Nej, jeg...jeg er en slags brolægger." Han virker meget tilfreds med, at jeg har forvekslet ham med en rigtig mand.
"Det må du undskylde...jeg...det lignede bare...du har jo svejsehandsker hængende i bæltet."

Spejlbilledet i glasmontren afslører deres blikke. I det ene sæt øjne kan jeg se stolthed knuses som fliser til grus, og i det andet har jeg fornøjelsen af at se tjenestepige-Marie - svømme og nyde sin ferie med Fisse-Marie - all inclusive!