Forumindlæg fra Gårdsanger
Gårdsanger(13-11-2017 17:25)

Bare en huskeseddel


Jeg undskylder på forhånd. Dette er ikke en erotisk blog - nærmere en huskeseddel til mig selv.

"Det er ikke så svært, når man først får det lært," sang den unge Krumme.

Det er kun delvist en sandhed.

Krummes ord gælder, når det gælder cykling. Men kun delvist. Du bliver hurtigt god til at holde balancen, skyde en god fart og de fleste lærer også hurtigt færdselsreglerne.

Så de fleste starter med at være gode cyklister.

Men det er først nu, at det bliver svært.

Du kommer hurtigt til at glemme alle de regler, der er lavet for fællesskabets skyld. Du bliver sjusket med at række hånden ud, når du skal dreje og hånden op ved stop. Glemmer, at der skal være en klokke på din cykel og at den skal bruges med omtanke og ikke bare er legetøj.
Glemmer simpelthen, at det ikke er nok, at du selv ved, hvor du er på vej hen og at det kan være svært at rene ud, når du glemmer at give tegn - glemmer hensynet til fællesskabet.

Det gælder også undertegnede. Tror, at jeg skal montere ringeklokken igen og repetere færdselsreglerne - for min egen og mine med-trafikkanters skyld.

Og undskyld til dem, der er blevet forvirrede over min kørsel - det er faktisk først svært, når man tror, at man har fået det lært.

.


Kommentarer