Jeg husker mine forældres ægteskab. Og mine onklers. Jeg kom hjem til mine kammerater.

Alle stede var det ikke manden der bestemte. Kvinden kæftede op og kunne give ham fisse onsdag aften. Eller holde knæene samlet så der ikke var fisse den uge.

eg husker kvinderne i 1970 demonstrerede for LIGERET som de sorte i USA og SYDAFRIKA.
De stakkels mænd havde slet ingen ret.

Hvem snakker om dominans? Jeg har været gift og udsat for dominans

Jeg tænder på ydmygelsen. Jeg kan ikke gøre for det. Jeg tænder på flere mænd. Og jeg tænder på at få besked på hvad jeg skal gøre. Og gerne bagefter få ros for veludført arbejde.

Min oplevelse er at de mænd jeg har dyrket den form for sex med, de elsker at få mig langt ud i lysten. For når jeg er liderlig så er jeg en formidabel sexpartner. Som i min underdanighed tænder på at tilfredsstille dem.
Jo de tænder nok på magten, men de er ikke nødvendigvis sadister. Det er samspillet der gør det dejligt.
Og det er måske ikke alle kvinder der kan smide hæmningerne og stå ved deres liderlighed. Det har i hvert fald ikke altid været nemt for mig

Tak.
Giver det rette billede, efter min smag.

Kære Stockholm. Jeg er enig med dig. Den dominans der bygger på vold og tvang er ikke det der tænder mig. Men dominans der udforsker mine grænser og lyster, og tager mig hen, hvor jeg ikke helt ved hvad der skal ske, den tænder mig. For at det skal være rigtig godt, skal jeg mærke at der er fuld opmærksomhed på mig og mine reaktioner.