CuriousCurious(12-02-2026 15:12)

Jeg kender urets drøvtyggende latter bedre end min egen puls; en dirrende rastløshed, der summer i væggene, sitrer i gulvet og snor sig langs mine ben og kravler op og sætter sig som en dvælende knytnæve i mellemgulvet.
Jeg venter ikke som en pæn pige, men som en køter i et bur, der har glemt, hvordan man giver pote.

Jeg trækker vejret; dybt og tungt - minder messende mig selv om, at jeg har lovet mig selv ikke at håbe, bare afvente.

Min hud føles for stram og der er en rå rytme under overfladen, en aggressiv bøn om et bogstavligt mirakel, min utålmodighed har dødsdømt.

Uforløste impulser i sitrende fingerspidser, der søger mod de steder, hvor bogstaverne er tyndest, bare for at mærke ordene hamre mod overfladen.
Det er ikke romantisk, men en stille protest mod den logik, der fortæller mig, at ventetiden aldrig har været min favorit …

Vente, vente - på Bente, og en længe ventet splittet, happy ending for alle, også Palle.