Herrens tøs(13-10-2016 11:13)

Jeg har nu stået og brugt de sidste ti min på at stirre på min computer med tårerne trillende ned af kinderne…

Jeg fik den besked i går jeg har frygtet noget tid nu. Det er underligt, men jeg har følt der var noget der ikke var som det skulle være. Da jeg sagde det spurgte han hvorfor jeg ikke havde spurgt. Jeg var bange for jeg havde ret…………

Jeg gennemgik rigtig mange beskeder sendt mellem ham og jeg for noget tid siden og jeg indså hvor utilregnelig jeg har været og hvor ufatteligt forstående han har været. Jeg lovede mig selv at der skulle ændres på det, for jeg havde det rigtig skidt med at indse hvor mange kræfter han lagde i det til mig, hvor meget planlægning der egentlig mange gange skal til og når jeg så har aflyst, så er det spildte kræfter. Jeg kan slet ikke beklage nok overfor ham og ændrede på det hvis jeg kunne. Jeg ville være den tøs han var stolt af og som ikke svigtede (det skal ikke misforståes for jeg tror han har været rigtig glad for at have mig som tøs). Jeg troede virkelig det var grunden til hans beslutning om at stoppe det her til mig og det har måske også lidt haft en finger med i det.
Kan jeg bebrejde ham for det? Slet ikke, men ville da gerne have haft chancen for at vise ham, jeg har indset mine fejl. Den største undskyldning er sendt herfra. Kunne jeg have gjort tingene anderledes? Ikke altid men jo på nogle punkter kunne jeg.

Da han kom i går lige over middag, fik vi snakket, han fortalte han havde mødt en som han rigtig gerne ville se an og som han følte kunne være den helt rigtige for ham. Han ville ikke risikere at sætte det på spil ved at have mig som tøs på sidelinjen. Jeg har den største respekt for det valg, jeg accepterer det og må samtidig sige jeg kun ønsker det bedste for ham. Jeg ønsker han skal være lykkelig og have det godt.

Men det er bestemt ikke let at miste ham jeg som det første menneske har åbnet op overfor og ladet komme helt tæt på mig.

Det mest grænseoverskridende han har udsat mig for er stadig at komme ind i mit liv og jeg har måtte se hjælpeløst til at alle mine mure og facader jeg altid sætter op smuldrede total for øjnene af mig.

Selv på afstand har han altid kunne læse mig, vist hvad jeg tænkte og hvordan jeg havde det. Han var klar over hvor nervøs jeg var for alt han foreslog men han vidste også hvis nogen kunne få mig til at flytte mine grænser så var det ham. Et blidt kys, hans fingre der gled ned over min hals var nok til han havde så meget kontrol over mig at jeg selv mistede grebet og lod mig falde.

Jeg indrømmer jeg frygter jeg aldrig igen møder en der rammer det samme i mig som ham en der kan tage den rolle som min Herre. Men jeg har samtidig lært så enormt meget og er stolt over at have ham i mit liv og er glad for at det lige netop er ham der har pillet maskerne af mig.

Jeg er slet ikke klar til at slippe ham. Jeg ser stadig mig selv som hans tøs og vil formentlig længe gå og håbe den del af ham fylder så meget at jeg igen får muligheden for at indtage pladsen som hans tøs. Jeg har lidt fejl at rette op på og bevise for ham. DOG vil jeg ikke ødelægge noget og selvom jeg ikke vil have ham ud af mit liv, har jeg så meget respekt at jeg holder den afstand han føler der skal holdes.

Som han sagde i går så føles det som et brud uden at være det. Jeg har på intet tidspunkt følt han tilhørte mig. Jeg har heller ikke følt jalousi over andre kvinder i hans liv. Jeg har en enorm kærlighed til ham, fordi han er et dejligt menneske og har behandlet mig bedre end de fleste. Har jeg været forelsket i ham? – Helt sikkert, men noget i mig ved godt det aldrig var blevet andet end Herre/tøs mellem os og det har jeg været afklaret med og haft det fint med. Og nej det har intet at gøre med han for snart længe siden forbød mig at forelske mig i ham. Jeg har mærket den enorme kærlighed og respekt han også har haft for mig. Det føles meget mere ægte at være hans tøs end en eller andens kæreste.

Sandheden er at jeg ikke kan leve uden at indtage den rolle, det er så stor en del af mig og fylder så meget i mig, det er et behov der ikke kan dækkes af andet.

Jeg har stadig så enormt meget at lære og grænser at flytte med. Så en dag må en ny Herre ind i mit liv, jeg er ikke klar til det nu og bliver det heller ikke foreløbig, men en dag. Hvem ved måske han kan hjælpe mig lidt på vej, måske han kender en… Måske kommer det af sig selv.

Nu skal jeg have ro på mig selv og indstille mig på jeg kommer til at skulle starte forfra, dog med en masse erfaringer i rygsækken.

Måske man lidt har regnet ud at jeg håber at kunne holde kontakten til ham og han er mere end velkommen til at komme her stadig og drikke kaffe, for jeg nyder hans selskab, der er noget fantastisk ved at sidde og snakke med ham og bare være. Jeg kan sagtens sidde i den anden ende af sofaen hvilket jeg også fortalte ham i går. Ville jeg falde på knæ hvis han bad mig om det? – helt sikkert ;-) Men jeg har så meget respekt for ham og hans liv at jeg aldrig ville invitere ham på kaffe og forvente at der skulle ske mere end det. Han prøvede flere gange at vende den så det bliver mit valg hvor meget der skal ske ved et møde. Men så længe jeg ser mig som hans tøs, vil jeg altid være klar til at indtage min rolle igen og det er ikke mig der i sidste ende har noget i klemme, men jeg vil kun stoppe det hvis jeg mærker på ham at den dårlige samvittighed gnaver i ham.

Jeg ved godt hvor forkert det lyder, for utroskab er IKKE okay, men jeg ved hvad der ligger i det her mellem ham og jeg og jeg ved jeg ikke er ude på at tage ham fra hende eller ødelægge noget. Ikke at det gør det mere rigtigt eller forsvarer det, men det er nu en gang sådan jeg tænker…

Ved ikke om det havde været bedst at få det lidt på afstand inden jeg satte mig ned og skrev det her indlæg, men veninde A som kender mig rådede mig til at få skrevet det ned. Hun ved jeg finder trøst i at lade fingrene løbe over tastaturet og finde min indre ro. Jeg har grædt mange tårer igennem det her og jeg tror desværre ikke jeg er færdig med det tuderi endnu, men en dag ser jeg tilbage på det sidste 1½ år med smil på læben og er ham evigt taknemmelig.

Burde vel bare slippe ham og komme videre, men så nemt er det ikke, når man har så mange fantasier og lyster man ikke kan forestille sig at udleve med andre end ham. Som nævnt i sidste indlæg, han plantede et frø i mig og jeg plejede det og fik det til at gro… Han havde nogle planer for mig, som jeg så frem til selv om det pressede mig lige til kanten..

Det store spørgsmål er nu hvor længe jeg skal vente inden jeg kan tillade mig at sætte kaffen over og invitere ham….