Man er sin egen lykkes smed, som man siger...og det sgu rigtigt nok... Man behøver ikke andre for at være lykkelig...hvis du tror at det er din partners opgave at gøre dig lykkelig, er du ude i noget rigtigt skidt... Du skal nok lege lidt med egen kærlighed til dig selv...din sidste sætning siger det hele... Hop ud i livet, gør hvad du vil..stop tankecirkusset og lev for fanden...

Hej MissedMe

Lykke er noget der komme stille og roligt.

Tox, jeg skrev netop ikke at man skulle gøre sig fortjent til lykke.
ALLE mennesker fortjener at kende til lykke.

Jeg er meget enig med Centaurea. Lykke er noget man gør sig fortjent til. Den kommer ikke dumpende. Og så er det så rigtigt, at der er mange toner, farver og nuancer mellem lykke og ulykke.

Det fede er jo, at lykke smitter af på omgivelserne, og intet er da federe end at møde en lykkelig person.

Hov sekvensering!!! Mener sekvenser

Meget interessante tanker missedMe.
Allerførst så synes jeg, at alle fortjener at føle sig lykkelige.
Jeg tænker dog ikke at lykkelig er en tilstand som man befinder sig i lange perioder. Jeg ser lykkeligtilstanden som nogle små korte sekvensering livet, hvor taknemmelighed, tilfredshed, glæde, stolthed og velvære nærmest bruser over i en. En tilstand der næsten kan være svær at rumme. Men også fedt. Og ville være ked af ikke at føle det.

Jeg tænker ikke at bare fordi man ikke er lykkelig, så er man ulykkelig. Både lykkelig og ulykkelig er yderpunkter i følelsesregistret der er masser af ting i mellem. Det er ikke enten eller.

Lykken afhænger ikke af om man er alene eller ej, men man må aldrig forvente at andre gør en lykkelig, lykken skal komme fra en selv.