Retur til oversigt

Oprettet af Jacob og Camilla 04-09-2020 07:16

Man burde kunne se, hvem der har givet points for grammatik m.m. Og der burde være pligt til at begrunde, at man ikke giver 5 points. Når man selv læser korrektur mange gange på sin tekst og ved, at den ikke indeholder formelle fejl i stavning, tegnsætning eller sætningsbygning, er det mærkeligt at opleve, at nogen har givet mindre end 5 points for dette uden at efterlade sit navn og en begrundelse.



Administrator(M) 06-09-2020 14:19
Ja jeg er helt enig. Lad os holde os til alm stemmer og kommentarer.
Jacob og Camilla(p) 05-09-2020 23:13
Vi minder om, at udgangspunktet for denne debat ikke var et spørgsmål om at være for eller imod points til grammatik m.m. For os kan man godt afskaffe denne pointgivning. Anledningen til debatten var et ønske om, at de, der benytter sig af muligheden for at bedømme grammatik og tegnsætning, giver sig til kende og begrunder, hvorfor de evt. ikke kan give max.
Men afskaf meget gerne disse points.
olfert57(m) 05-09-2020 21:49
Så vidt jeg har forstået foretager redaktionen en grov korrektur og dermed siger den måske ikke så meget for forfatteren. Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg har set grammatik resultatet på en eneste af mine historier. For mig betyder bedømmelsen og kommentarerne til historierne meget mere.
Centaurea(k) 05-09-2020 21:40
Jeg tænker nemt at siden kan undvære karakteren for grammatik. Jeg synes at grammatikken nemt kan vurderes i den samlede karakter.
Jeg tror der er meget forskellige måder at tænke karakterer på.
Nogen har fokus på, grammatik fx hans/sin, kommaer og mange slåfejl.
Andre vurderer udelukkende på ophidselsen. Andre igen vurderer på den samlede fortælling og opbygning.
Jeg ser karakteren som en samlet bedømmelse og finder kommentarerne som det vigtigste.
Jeg forsøger personligt at skrive så historien er gennemarbejdet på alle kanter.
Jacob og Camilla(p) 05-09-2020 18:31
For os, der skriver, kan SW også være en slags skriveværksted, hvor man lærer sig selv, hvordan man skriver en historie. Derfor er al slags konstruktiv feedback velkommen. Også når det gælder det sproglige. Og der måtte gerne være mere debat og idéudveksling om det at skrive.
Det kan ikke understreges stærkt nok, at man kan være en god fortæller uden at være stærk i grammatik, stavning og tegnsætning. Men det hænder, at en historie er så smækfyldt med elementære slåfejl, at enhver kan regne ud, at forfatteren simpelthen ikke har brugt tid på at læse sit produkt igennem. Og så kan historien være nok så spændende at læse. Det er bare som at høre et godt stykke musik fremført af en musiker, der spiller falske og forkerte toner på sit instrument. Tilsvarende er det f.eks. noget af en støjsender for læseprocessen, hvis forfatteren slet ikke kender til brug af sig, sin, sit.
Man må sætte niveauet for sin kritik i forhold til, hvor godt forfatteren skriver i øvrigt. Det må være tilladt for sjov at drille en meget velskrivende forfatter med, at han sparer på kommaerne.
Men nogle læsere har åbenbart meget ondt af, at man som forfatterkollega bruger sin ret til at komme med den slags kommentarer. Vi ville, som forfattere, ønske, at mange flere ville gøre det over for os, forudsat at man gjorde det med uddybning og navns nævnelse.
Fantasi2me(M) 05-09-2020 14:21
Når jeg bruger point i ´komma, punktum, sætningsopbygning, afsnit´ delen, så er det der, hvor jeg vurderer hvor vidt sætningsopbygningen og afsnittene gør fortællingen mere eller mindre læselig.

Nogle gange skriver jeg omkring dette i kommentarfeltet, så forfatteren kan se, hvad jeg mener, men der er det ikke altid jeg giver stjerner nederst på siden. Og andre gange gør jeg det uden at skrive i teksten hvad og hvorfor.
MEN jeg tror ikke jeg vil skrive 2 steder, hvis der kommer et kommentar under den bedømmelse.

MEN som FlotteLotte skriver, så er der ingen af stemmerne, som forfatteren ser, med mindre de er ´på´ mens de seneste 5 bliver vist på siden.

Så dermed ser de alligevel ikke hvem der bedømmer deres fortælling med hvilken karakter. Og der er mange der bedømmer de forskellige fortællinger, uden at kommentere den.

Og hvis de giver den en karakter f.eks. på 3 stjerner og skriver det i feltet og ellers intet andet, så har forfatteren fået en karakter uden begrundelse, og de er forfatterne jo heller ikke tilfredse med.

Jeg mener at vi er mange, der er glade for, at der er forfattere, der vil skænke os andre nogle gode fortællinger, som vi kan nyde, hvilket jeg er rigtig glad for.
Jeg har da tidligere bare været inde og udskrevet en forfatters fortælling og nydt den på et senere tidspunkt, hvor jeg ikke var i nærheden af en computer, tablet eller lignende. Men der har jeg bare ikke være tilbage og give den karakter. Men det har ikke gjort fortællingen dårligere.
Doctor(k) 05-09-2020 14:10
Jeg har personligt aldrig givet stjerner for grammatik, jeg er ikke dansk lærer og føler ikke at jeg skal dømme en historie ud fra det. Er der derimod så mange fejl at det bliver svært at læse så har jeg valgt at påpege det i kommentar i stedet.
Administrator(M) 05-09-2020 13:16
grammatik bliver brugt af.. hold nu fast.. 15 forskellige brugere, sådan ca.
Og med ca 10 stemmer i døgnet ialt.
Udfra hvad der ellers bliver skrevet og sendt frem og tilbage her, kan man så konkludere at det egentlig ikke bliver brugt.
Så jeg synes det er nemmest bare at fjerne det.

Jeg synes det er en rigtig god idé at bruge kommentarfeltet til konstruktiv kritik.

FlotteLotte(K) 05-09-2020 12:58
Man kan så også bare helt lade være at stemme, hvilket nok er det der opnås 🤷‍♀️
Jacob og Camilla(p) 05-09-2020 12:37
Hvis man har givet 4 i stedet for 5 stjerner for grammatik eller kommasætning, er det fordi, der er en grund til det. Og så er det vel mest ærligt at begrunde det. Og det - Flotte!otte - skal man vel have ret til uden at blive kaldt "grammatik-politi", når man samtidig har givet sin uforbeholdne ros af den aktuelle historie. Når begrundelsen så ovenikøbet er skrevet humoristisk.
FlotteLotte(K) 05-09-2020 12:06
Jeg er lidt forvirret..
ingen af stemmerne er vel synlige, med mindre man sidder og følger med på forsiden 24/7 og derfor lige opfanger hvem der giver stjerner til en historie? Der er blot ikke en liste på forsiden over seneste 5 grammatik-stjerner. Eller har jeg igen misset noget?

Jeg synes det er en fin ide at fjerne grammatik stjerner helt. Ikke mange bruger det alligevel og er der mangler i en novelle grammatisk, kan man vel påpege det i en kommentar.
(Jeg bedømmer personligt efter indhold, ikke kommaer)

Man må jo så forvente at ikke alle giver toppoint, blot fordi man selv synes at man skriver bedst, eller hvad? Hvad i alverden er der galt i 4 stjerner?
Hvorfor skal man svines til i en privat besked fordi man giver 4 (som er næst højest)? Det synes jeg nogen bør tænke over, især når de samtidig efterlyser mere respons på deres historier..

Jeg synes personligt at man skal have lov at give stjerner uden at skulle forklare sig i en kommentar (så man ikke bliver udskældt for at give mindre end 5)
Alle historier giver jo bare ikke samme tænding og varme hos de forskellige 😊

Ja ja. Der mangler sikkert et komma i mit skrevne, men mon ikke det forstås alligevel
Jacob og Camilla(p) 05-09-2020 10:24
Det er velsagtens for besværligt at ændre på konstruktionen, så at man kan se, hvem der har stemt på grammatikken. Men så kan man vel indsætte en opfordring til at vedstå og begrunde sin kritik af det sproglige i det almindelige kommentarfelt.
Administrator(M) 05-09-2020 08:54
Man skal være logget ind for at bruge begge.

Og det er kun de 5 sidste stemmer man Kan se på forsiden, og ellers kan man ikke se dem, så vidt jeg ved.

Hvilket lige får mig til at tænke.. Den der grammatik, den bruges vel egentlig ikke?
Man kan jo ikke søge på den parameter, så er det ikke bare at fjerne muligheden helt?
Og kun holde sig til de almindelige stemmer.
årgang1964(K) 05-09-2020 06:27
Kan ikke helt se, hvorfor den ene skal være synlig og den anden anonym?
Havmand(M) 04-09-2020 19:43
Enig.
Jacob og Camilla(p) 04-09-2020 18:07
Stemmer og kommentarer til historiernes indhold skal man afgive under sit brugernavn. Det kan give anledning til god debat. Men stemmer på grammatik kan man altså kun afgive anonymt. Og hvis forfatteren vil kommentere dårlige points, kalder du det at "stå skoleret". Hvad er forskellen? Kan man ikke lige så godt risikere at skulle stå skoleret for al den øvrige kritik?
Det er fint, at bedømmelse af selve historien holdes adskilt fra bedømmelse af grammatik, stavning og sætningsbygning. Man kan godt skrive en god historie uden at være en ørn til at skrive korrekt dansk.
Hvis nogen mener sig berettiget til at give dårlige points for grammatikken, bør de stå ved det. Og de bør oplyse, hvad det er for nogle hår i suppen, de har fundet. Hvad skal forfatteren ellers bruge det til?

Administrator(M) 04-09-2020 12:19
hej
Nej, man kan ikke se hvem der har givet hvad for grammatik. Så ender det med at nogle kontakter nogle andre, og udspørger dem hvorfor de har stemt som de gjorde. Til sidst gider folk ikke stemme, hvis de skal stå skoleret for deres stemmer.